Because Of You - Jason McCann

Hvem ville have troet, at selveste Jason McCann ville falde for en? Ingen. Ikke engang ham selv, men det skete.

162Likes
460Kommentarer
36714Visninger
AA

9. "Vil du blive sur hvis jeg...?"

8.

Kendalls synsvinkel:

”Hvad laver du her?!” halv råbte/hviskede jeg. Jason trak bare på skuldrene, med stadig det store smil plantet på hans læber.

”Jeg kedede mig” svarede han og kiggede på mig med hans hazzel-brune øjne. Selv i mørket, kunne jeg se dem, og de skinnede. Hvis der var noget jeg elskede ved ham, hvilket der ikke sådan rigtigt var, måtte det helt klart være hans øjne. De var så fandens pæne, og attraktive.

”Du kedede dig? Okay?” Jeg himlede irriteret med øjnene. Hvorfor kom han til mig, når han kedede sig? Troede han, at jeg ville underholde ham? Aha, der tog han fejl. Han havde også hans bitchede kæreste, som jeg hadede, dog bare ikke mere end ham. Men tæt på.

C’mon Jones, lad vær’ med at være så hellig! Kom ud” prøvede han, men jeg rystede på hovedet og kiggede på ham med et blik der sagde ”helt ærlig?

”Godnat Jaso-” Jason afbrød mig straks med et overrasket ansigt.

”Nej, hvad? Nej! Ok ok.. Hvis du ikke kommer her ned med egen vilje, må jeg vælg tvinge dig” mumlede han, men højt nok til at jeg kunne høre det. Han mumlede også noget andet, som jeg så ikke kunne høre.

”Og hvordan har du exactly tænkt dig at gøre det?” spurgte jeg nysgerrigt og med kors lagte arme. Langsomt, fik jeg også kuldgysninger i hele kroppen, da det ikke var det varmeste herude om aftenen eller natten.

”Selvom jeg ikke er så meget til det, bliver jeg måske nødt til at bruge min stemme lidt” begyndte han, men jeg stoppede ham straks, hvilket fik et kækt smil til at plante sig frem på hans læber.

What? Til hvad?” spurgte jeg med en lidt forvirret stemme.

”Råbe, dorh” sagde han på en tone, som for at spørge om jeg var fatsvag. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Hvis han råbte, ville jeg dø. Bogstaveligtalt. Mine forældre ville spise mig levende! Det kunne han bare ikke! arg! ”Du vover!” vrissede jeg, og mine øjne ledte desperat efter noget, jeg kunne kaste på ham, så jeg kunne gøre ham fortræd. Jeg ville have, at han skulle have ondt, eller bare dø og lade mig være i fred. Hvorfor lod han mig heller ikke være i fred?! Alt dette, var på grund af ham.

”Du ved at jeg ikke er bange for dig, Jones. Og du ved også bedre end alle andre, at jeg sagtens kunne finde på det, så hvis jeg var dig, ville jeg lette røven og komme herned nu” truede han mig med, og fortsatte med at have det kækte smil igennem hele vores samtale.

”Jeg hader dig” mumlede jeg, inden jeg lukkede vinduet, fandt hurtig en cardigan, og gik så stille ned af trapperne. Da jeg slog et blik på uret som hang ovenover spejlet der var hængt på entreen, fandt jeg ud af, at klokken var 10 om aftenen. Havde jeg sovet i så lang tid? Jeg måtte virkelig være træt. Jeg fandt hurtigt nøglerne som lå på en skål, tog halvt mine converse sko på, og lukkede stille døren efter mig. Jeg havde ikke hørt TV lyde fra stuen, hvilket betød, at de også havde lagt sig til at sove. Mine forældre sov også ret tidligt, da de begge skulle op til arbejde tidligt. Det var måske også grunden til, at jeg hadede at leve her. Siden vi var flyttet, havde mine forældre arbejdet non-stop, hvor de derimod førhen arbejdede mindre. Min far var blevet mere besat af hans arbejde, hvor derimod det eneste min mor gik op i, var hende selv. Okay, det passede ikke helt, men hun kunne have en ego som Gustav nogengange. Men alligevel var hun min mor, og jeg elskede hende ligemeget hvad. Hun var også den der gav føde til mig, og bragte mig til verden. Jeg kunne aldrig takke hende nok. Som om.

”Hvad vil du så?” spurgte jeg, da jeg endelig kom ud, og så at Jason stod samme sted, før jeg havde trasket herned.

”Bare køre en tur, måske?” spurgte han usikkert, og med et lille smil. Jeg rystede straks på hovedet.

”Nope. Klokken er 10, og jeg har ikke tænkt mig at tage nogen steder hen med dig” svarede jeg, og kiggede på ham med opløftede øjenbryn. For det første, troede jeg slet ikke på, at grunden til at han dukkede op foran mit hus så sent var, fordi han kedede sig og ville køre en tur med mig, og for det andet, så hadede jeg ham stadig.

”Du vil virkelig gerne have, at jeg råber eller hvad?” Jeg ville svare ham, og sige, at han kunne rende mig, men det var ikke det smarteste at gøre. Han kunne finde på alt, og jeg stolte overhoved ikke på ham. Og slet ikke til at ”køre en tur” med ham. Efter at have set ham dræbe den mand, ville ingen på nogen måder få mig til at stole på ham. Aldrig.

”Yeah whatever” svarede jeg endelig. Jason åbnede munden til at sige noget, da han troede, at jeg ville sige ham i mod, men lige så snart han hørte at jeg gav mig, kom der et endnu større smil frem på hans læber, der viste, at han havde vundet.  Jason begyndte med at gå i mod hans bil, og jeg fulgte sukkende med. Han låste hans bilen op, og uden at jeg behøvede at gøre noget, åbnede dørene af sig selv. Dog bare indad. Af hvad jeg vidste, havde han ikke denne her bil? Var det ikke en Range Rover han havde? Eller huskede jeg forkert? Jeg satte mig forvirret ind i bilen, og jeg måtte indrømme, bilen var overfed. (link som kommentar)

”Jeg troede at du havde en Range Rover?” hørte jeg mig selv sige, da han tændte for motoren og langsomt begyndte med at køre, men lige så snart vi kom til motorvejen, satte han farten op. Jeg lukkede øjnene og lænede mig tilbage i den læder sæde.

”Det er ikke nok med at kun tro, Jones” svarede Jason og blinkede til mig, da jeg endelig slog øjnene op. Jeg himlede med øjnene af ham, og kiggede bare på vejen, men jeg kunne intet se for mørket og stedet lignede heller ikke bekendt.

”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg endelig og kiggede på ham. Inden jeg nåede at få et svar, drejede han ind af en vej, og parkede foran McDonalds.

”Hvad skal vi her?” spurgte jeg sukkende. Jeg hadede at blive ved med at gentage mig selv, og spørge lignende spørgsmål, men jeg hadede endnu mere, når folk ikke svarede på dem.

”Bare en quick fuck, ikke noget specielt” svarede Jason, og så virkelig seriøs ud i ansigtet. Jeg kiggede på ham med store øjne, og med et åbent mund.

”Slap af.. jeg laver sjov, Jones!” Han flækkede fuldstændig af grin, og jeg kunne ikke andet end at himle med øjnene af ham. Han var så fandens irriterende. Hvorfor gik jeg også med til at komme med til at starte med? Når ja, han tvang mig. Han fik grint færdigt, og åbnede så sin dør, og ikke engang to sekunder efter, blev min dør også åbnet. What? Havde Jason lige åbnet døren for mig? Virkelig?

”Stop med at give mig de blikke. Jeg kan også være sød, at du ved det” svarede han. Jeg endte bare med at kigge på ham med opløftede øjenbryn, inden jeg gik ud af bilen. Jeg hørte lige et klik lød, hvilket sikkert betød, at Jason havde låst døren, og få sekunder efter, stod han ved siden af mig, og fulgte mig ind til McDonalds.

”Jeg troede at her var lukket på det her tidspunkt” svarede jeg, og kiggede omkring, men der var fyldt med mennesker omkring. På en mandag, endda.

”Det kan du se, at det ikke er, søde Jones” svarede Jason og gav mig et falsk smil. Jeg gav et falsk smil tilbage, og rettede mig blik mod folk der var her. Ingen af dem, lignede nogen jeg kendte, og det var kun godt. Jeg ville ikke have, at folk så, at jeg var sammen med Jason. Det kunne hurtigt starte rygter, og rygter og jeg var bare ikke et godt kombination. Vi hadede hinanden, kort sagt.

”Hvad vil du have?” spurgte Jason og afbrød mine tanker. Jeg trak på skuldrene og kiggede på menuen, som hang ved siden af kassen. Eller på hjørnet.

”Hvad skal du have?” spurgte jeg og slikkede rundt om min mund. Jeg opdagede at Jason kiggede lidt ned af på mig, og så snart jeg var færdig med at snakke, kiggede han op igen.

”Øh.. Bare cola og is” svarede han. Jeg trak lidt på skuldrene og mumlede, at jeg også bare ville have det samme. Jeg havde ikke ligefrem den største appetit klokken 10 om aftenen, vel? Vi stilte os i køen og ventede på at det ville blive vores tur, og kun efter 1 minut, var det vores tur.

”Hey, hvad skulle det være?” spurgte ekspedienten, som var en dreng med blond hår, og krystal-blå øjne. Jeg måtte indrømme, at han var hot.

”2 cola’er, og 2 McFlurry” mumlede Jason med en tone som var fuldt med irritation.

”Hvad skal det være med?” spurgte drengen, og hentydede til isene. ”Daim” svarede jeg med et smil, og kiggede på Jason, som bare gav drengen dræberblikke. ”Smarties” Drengen nikkede, og lidt efter, fik vi begge vores is, og krus, som vi kunne fylde vores drikkelse i. Jason gav drengen pengene, og lidt efter, fyldte Jason colaerne op. Jeg holdte isene, i mens han gjorde det, og efter han var færdig, begyndte vi med at gå ud af McDonalds. Vi satte os stille i bilen, hvor ingen af os sagde noget. Jeg holdte stadig Jasons ting, da han ikke kunne drikke og spise i mens han kørte bil, og kun 1 minut efter, stoppede han bilen, og da jeg kiggede op, så jeg, at vi var kommet til stranden. Byens strand. Jeg havde været her før. Et par gange med Macy, men ikke på dette tidspunkt. Det var kun lige efter skole, at hun havde taget mig med her. Jeg rakte Jason isen og colaen, som han tog og vi begyndte med at gå imod kanten af en bro agtig. Vi satte os begge ned, og spiste vores is i stilhed.

”Hvad er den rigtige grund til at du kom hen til mig?” spurgte jeg ham endelig, efter en periodes tavshed. Jeg hadede den ubehagelige tavshed imellem os, og ville bare i stedet snakke med ham. Jason rettede sit blik fra hans is og til mig, og da vi fik øjenkontakt, følte jeg pludselig en mærkelig følelse i maven. Den var .. mærkelig. Virkelig mærkelig. Jeg kiggede hurtigt væk og på bølgerne i stedet.

”Har jeg allerede svaret” svarede han med en kold tone. Jeg sukkede tungt.

”Vi ved begge, at det ikke er den rigtige grund” svarede jeg langt om længe. Jeg rejste mig op, og ville gå hen til bilen og vente på ham der, men selvfølgelig gik ikke alting efter planerne. Jeg mærkede noget glat, og det næste der skete, var at jeg faldt ned i vandet. Jeg prøvede at svømme op, men jeg var så overrasket over det, der var sket, at jeg ikke kunne gøre noget.  Få sekunder efter hørte jeg en plask lyd, og det næste, mærkede jeg to hænder rundt om mig, som trak mig op af vandet. Jeg prøvede at tage rolige indåndinger, da jeg kunne trække vejret igen, og da jeg opdagede øjnene, med en krop som rystede af forskrækkelse, så jeg Jason kigge på mig med et shokeret udtryk.

”Er du okay?” mumlede han, og kiggede på mig med vandet dryppende ned af hans hår. Var det måske et forkert tidspunkt at sige, at han så virkelig hot ud ligenu?

”Yeah.. ja” svarede jeg nikkende, og kiggede væk. Da jeg vendte hovedet igen, opdagede jeg, at Jason stod ubeskrivelig tæt på mig. Virkelig tæt.

Vil du blive sur hvis jeg ..?” Jeg kiggede forvirret på ham, men kunne mærke, at mit hjerte bankede hurtigt, at jeg næsten var bange for, at den ville springe. Ligeså gjorde Jasons. Var det mærkeligt, at jeg kunne høre den? Jeg svarede ham ikke, og lod som om jeg ikke vidste hvad han talte om, når jeg udmærket var klar over det. Jeg vidste hvad han ville, og det, der overraskede mig mest var, at jeg ville lade ham gøre det. jeg ville lade Jason kysse mig, hvis han prøvede på det. Ligeså snart jeg mærkede nogen bløde læber på mine, droppede jeg hurtigt mine tanker, og stod helt forstenet, eller, skulle jeg sige svømmede? Jason blev ved, og jeg mener ved, til jeg gav op, og begyndte med at kysse med. Vores læber bevægede sig i takt med hinanden, og jeg trak mine hænder væk fra vanden og op til hans hår, hvor jeg begyndte med at lege med det. Vi fortsatte sådan, til jeg endelig trak mig væk, for at trække vejret. Havde jeg lige snavet med Jason? Med ham, som jeg påstod at jeg hadede hele tiden? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...