Because Of You - Jason McCann

Hvem ville have troet, at selveste Jason McCann ville falde for en? Ingen. Ikke engang ham selv, men det skete.

161Likes
460Kommentarer
36645Visninger
AA

13. "Det er så bare lige det, Kendall. Jason McCann venter ikke"

12.

Kendalls synsvinkel:

Jeg kiggede frem og tilbage, men bare ikke på Jake, som stadig ventede på et svar, indtil jeg tog mig sammen til at nikke. Jeg ville egentlig godt, men alligevel ikke. Jake var en sød fyr jo, men bare ikke mig. Hvem lyver jeg overfor? Han var præcis min stil, men alligevel ledte min hjerne efter alle mulige latterlige grunde, til ikke at tage ud på en sølle date med ham. ”Yeah, kan vi da sagtens” svarede jeg, og straks kom der et stort smil frem på hans læber, hvilket smittede af på mig. ”Men hey, vi ses ikke?” hørte jeg mig selv sige, da der opstod en akavet tavshed mellem os derefter. Jake nikkede, og gav mig et kram der varede længere end jeg havde troet at det ville. Da vi krammede, så jeg lige Jason ud i øjenkroget, og til min store overraskelse, kiggede han herover mod mig og Jake, med ikke det sødeste blik. Han var dog ikke alene, men sammen med Victoria, hvilket fik mig smil at falme. Hvorfor? Hvorfor gjorde det mig irriteret, at han var sammen med hende? Jeg kunne være så ligeglad. Jason trak sit blik væk fra mig, da vi fik øjenkontakt, og jeg trak mig ud af krammet med Jake.

”Vi ses, beautiful” hviskede han mod mit ører, hvilket fik mig til at rødme, inden han gik. Jeg ville ikke selv stå alene og ligne en idiot, så jeg gik over til Ryan og Macy igen. Og heldigvis, sad de stadig ved samme plads, og snakkede.

”Hey” Ryan nikkede, og Macy kiggede nysgerrigt på mig.

”Hvad skete der så?!” spurgte hun nysgerrigt, og et stort smil kom frem på hendes læber. ”Jeg fortalte ham bare hvorfor jeg ikke kunne svare på hans beskeder” mumlede jeg, og havde egentlig ikke lyst til at snakke om det.

”Og intet mere?” spurgte hun med opløftede øjenbryn. Jeg grinte lidt, men endte alligevel med at nikke. Jeg kunne aldrig finde på at lyve overfor Macy. Eller, lyve og lyve. Jeg undgik bare at fortælle hende få ting, som fx. Hvad der var sket i mellem Jason og jeg.

”Hvor gik  Jason?” spurgte jeg pludseligt. Det røg faktisk mere ud af mig, da jeg tænkte over det. Da jeg så ham gå med Victoria, lignede han en der skyndte sig, og ærligtalt, havde det undret mig siden da hvor han var gået. Macy rømmede sig, og kiggede derefter med et klamt ansigt på mig.

”Efter du gik, begyndte Victoria med at, øh rage på ham, og yeah” svarede hun efter lidt, nikkende og hentydede klart til at de var gået for at have sex. Jeg kunne også godt se på hende, at hun havde det dårligt ved at fortælle mig det. Måske fordi at Ryan sad lige ved siden af hende. I don’t know. Men en ting vidste jeg, og det var at denne irriterende følelse krillede i maven. Jeg blev pludselig så irriteret ved tanken om at de to skulle have sex. Hvordan kunne han bare tænke på det, når han kyssede mig  i går? Jason fik mig til at hade ham mere og mere for hver dag. Han var et svin, og ville altid være det.

Klokken fik os alle til at rejse os op fra vores pladser, og begynde med at pakke sammen. Endelig var skolen slut for i dag, og jeg så virkelig frem til at komme hjem og sove lidt. Jeg var ubeskriveligt træt, og ønskede kun at lægge mig i min dejlige seng og sove. Da jeg endelig fik pakket sammen, kiggede jeg lidt rundt, og opdagede at jeg var den eneste tilbage i klassen. Var jeg måske lidt for fordybet i mine tanker, eller? Jeg fik hurtigt trukket min taske over skulderen, og gik over mod døren, og skulle lige til at gå ud, da en person skubbede mig ind i klassen igen og lukkede døren efter sig. Jeg kiggede op, og så ingen anden end Jason stå foran mig. Straks kom der et grimasse på mit ansigt. Jeg havde det som om, at jeg ville brække mig, bare ved at se på ham. Tanken om at han havde været sammen med Victoria blev ved med at dukke op i mit hoved, og det irriterede mig mere og mere for hver gang.

”Hvad har du gang i?” spurgte jeg forvirret, da jeg prøvede at gå forbi ham, men endte med at blive skubbet tilbage.

”Kan vi snakke?” spurgte han, og trak en hånd op til håret, for at klø på hans hår med et usikkert smil.

”Vi har intet at snakke om” konstaterede jeg, og prøvede igen at gå forbi ham og over til døren, men Jason stoppede mig ved at holde stramt om min arm. Jeg vendte mig om for at se Jason stå overraskende tæt på mig, og da jeg prøvede at tage et skridt tilbage, blev jeg stoppet på grund af døren. Jeg sank en klump, efter at have skimtet hans læber. Hans forbandede attraktive læber, der nærmest skreg, at jeg skulle kysse dem. ”Vi skal snakke” gentog han, og jeg så ham lige kigge ned på mine læber. God damn.

”Min far venter på mig” sagde jeg, og prøvede at skubbe til Jason, men han var alt for stærk, så det endte bare med at jeg gav op.

”Jason, min far venter! Jeg har allerede stuearrest på grund af dig, og alle mine ting er taget, så vil du være sød og give slip på mig? Jeg gider ikke rode mig ud i flere problemer” vrissede jeg, og undgik at kigge ham i øjenene. Hvorfor var det, at alt ved Jason bare var så perfekt? Hans øjne, læber, næse. Alting. Jeg rystede irriteret på hovedet, og kiggede sukkende op, til at se, at Jason havde rykket sit hoved tættere på mit.

”Bare fordi at du vil komme et par minutter sent? Jeg tror godt at din far kan vente, Kendall” hviskede Jason, hvilket fik mig til at få gåsehud på hele min krop. Den effekt drengen gav mig, var ubeskrivelig. Virkelig.

Du kan også vente” endte jeg med at svare, og blev kun mødt af Jasons latter, som gav ekko i hele lokalet.

”Det er så bare lige det, Kendall. Jason McCann venter ikke” svarede han og blinkede til mig. Og endnu engang kom jeg i tanke om, hvorfor jeg ikke brød ham om ham. Hans selvsikkerhed irriterede mig. Hvordan kunne han være så selvsikkerhed? Jeg rystede på hovedet, inden jeg stilte mine hænder på hans brystkasse og skubbede ham væk, og åbnede døren, lige indtil jeg blev stoppet af hans stemme.

”Men det jeg ville sige, var at jeg har din mobil, Kendall. Men yeah, det kan vente” sagde Jason, hvilket fik mig til at vende min opmærksomhed på mig. Jason blinkede med et lusket smil, inden han gik forbi mig, og væk fra mit udsyn. Flere grunde til at hade ham.

”Jeg hader dig, Jason McCann” mumlede jeg irriteret, inden jeg endelig tog mig sammen til at gå over til min far, som så mere end irriteret ud, da han fik øje på mig. Great. Dagen i dag, har været absolut fantastisk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...