Because Of You - Jason McCann

Hvem ville have troet, at selveste Jason McCann ville falde for en? Ingen. Ikke engang ham selv, men det skete.

161Likes
460Kommentarer
36673Visninger
AA

20. "Bliv min, Kendall"

19.

Kendalls synsvinkel:

Mr. Smith gav os piger tidligere lov til at klæde os om, da han vidste, at det også ville tage os længere tid at gå i bad og gøre os klar. Jeg var dog en af de første af pigerne, som hurtigt fik skyndt mig at gå i bad, selvom jeg hadede det mere end nogensinde, og fik skyndt mig at tage mit tøj på. På 20 minutter var jeg færdig, men dog var mit hår stadig halvtørt. Det ville sikkert tørre i løbet af dagen.

”Macy, jeg skal lige mødes med Jake” mumlede jeg til hende, og pakkede min taske i mens. Macy var ikke engang i gang med at tage hendes tøj på.

”Okay” svarede hun med et smil, inden jeg mumlede et ses og skyndte mig hen til drengenes omklædningsrum. Jeg blev stående i måske 5 minutter og ventede på Jake, inden jeg blev for træt og lænede mig op af væggen.

Jeg lukkede øjnene for et kort stund, og nød stilheden her. Det var ikke altid, at der var så stille på skolen, og nu når der var, ville jeg ikke miste chancen for at nyde det. Lige pludselig, kunne jeg mærke en hånd på min mund, hvilket fik mig til at slå øjnene op hurtigt, og inden jeg kunne nå at registere det i mit hoved, blev jeg skubbet op af et andet væg. Da jeg kiggede på personen, fandt jeg ud af at det var Jason.

”Du skræmte livet af mig!” udbrød jeg, da han fjernede hans hånd. Jason gav mig bare hans sædvanlige kækte smil, og trak på skuldrene.

”Vi bliver nødt til at snakke” mumlede han så, da en akavet tavshed opstod i mellem os. Jeg nikkede kort, men vidste ikke hvordan jeg skulle begynde eller hvad jeg skulle sige. Hele weekenden havde det her plaget mig, og nu stod jeg her, og vidste ikke hvad jeg skulle bestille med.

”Oh shit, Kendall. Prøv lige og se hvad du gør ved mig” mumlede Jason og rystede på hovedet. Jeg kiggede på ham med et forvirret blik, og forstod ikke rigtig hvad han mente.

”Hvad gør jeg ved dig?” spurgte jeg endelig, da han ikke fortsatte.

”Nervøs, alting. Du har forandret mig” sagde han og trak let på skuldrene. Havde jeg forandte ham? Nej da? Hvordan? Og hvornår?

Jeg er ikke den type, der holder sig til en pige”

”Det siger du ikke” mumlede jeg med stemmen fuld af sarkasme. Alle og enhver vidste og kunne se, at Jason ikke kunne holde sig til en enkelt pige.

”Men jeg fucking ikke kan tænke på andre end dig” Det at Jason faktisk kiggede mig i øjnene i mens han sagde det, fik mig til at stole på ham. Jeg følte, at han fortalte mig sandheden, og ikke at han løj overfor mig.

Jason sagde ikke noget yderligere, men tog en hånd op til min kind, og aede den stille og roligt. I starten fik jeg kuldgysninger i hele kroppen, men lidt efter lidt, slappede jeg af. Hans berøring brændte, men jeg var ligeglad. Jeg elskede det. Inden jeg nåede at tænke mere over det, mærkede jeg et par læber på mine. Hans læber. Det varede dog ikke længere, da han hurtigt trak sig væk igen. Jason bukkede sig lidt, for at nå min højde igen, og hviskede langsomt i mit ører.

”Og jeg sværger Kendall, hvis jeg ser Jake være så tæt på dig igen, dræber jeg ham” og med et, fjernede han hånden, og vendte om på hælene og gik, med en lamslået jeg bag ham.

~

”Hey, du ventede vel ikke længe på mig?” spurgte Jake, da han kort efter Jason endelig kom. Jeg rystede blidt på hovedet, og i det Jake prøvede at trække mig ind i et kram, trak jeg mig væk, ved tanken om det Jason havde sagt tidligere.

Hvis jeg ser Jake være så tæt på dig igen, dræber jeg ham”

”Hvad var det, du ville snakke med mig om?” spurgte jeg hurtigt om, og lagde hans forvirrede blikke bag mig.

”Kan du være sammen i aften? Vi kunne tage ud og spise, og måske noget andet efter?” spurgte han med fuld af håb i hans stemme. Jeg lod som om jeg tænkte i et øjeblik, inden jeg med et sørgmodigt blik rystede på hovedet.

”Jeg kan ikke” svarede jeg, hvilket fik Jake til at kigge endnu mere forvirret på mig.

”Okay, er der noget galt? Du har været mærkelig?” Jeg rystede på hovedet. ”Jeg har det bare lidt dårligt i dag” løj jeg, og kiggede alle andre steder end i hans øjne.

”Men vi ses senere, Jake. Macy venter på mig” mumlede jeg, inden jeg vendte om på hælene og gik tilbage til Macy med stor samvittighed.

~

Timerne kunne ikke gå stærkere, inden vi langt om længe fik fri. Jeg skyndte mig at pakke min taske, og begynde med at gå ud af skolens grund, for at undgå at se Jake. Han havde prøvet at snakke til mig hele dagen, men jeg på en eller anden måde altid fandt dårlige undskyldninger og gik væk fra ham.

”Hey Kendall! Skal jeg køre dig hjem?” hørte jeg en stemme råbe bag mig. Jeg nærmest bad til gud, at det ikke var Jake. Jeg kunne bare ikke klare at lyve for ham en gang til i dag. Da jeg vendte mig om, og mødte en forpustet Macy blev jeg en anelse lettet.

”Nah. Jeg har brug for at tænke lidt tingene i gennem” sagde jeg, da hun nåede hen til mig, og gav hende et hurtigt kram, inden vi sagde vores vi ses og gik hver vores vej.

Jeg vinkede til Macy da jeg så hende køre forbi mig, og begyndte så med at tænke tingene i gennem, som jeg havde brug for.  Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det Jason havde sagt til mig, ikke havde skræmt mig. Jeg af alle vidste godt, at Jason kunne stå fast ved hans ord.

Mine tanker blev af en bils dytten, og endnu engang bad jeg til gud, at det ikke var Jake. Man skulle nærmest tro, at jeg hadede ham, men det gjorde jeg langt fra. Jake fik mig til at føle special, men jeg var alt for skræmt af Jasons ord til at ignore dem.

Jeg vendte mig sukkende om, og så, at det var ingen anden end Jasons Range Rover som var fint parkeret lige ved siden af mig.

”Hop ind”

Jeg rystede på hovedet, og begyndte med at gå videre. Troede han, at jeg bare ville glemme, hvad han havde sagt tidligere i dag? Hah, så tog han fejl.

”Jeg sagde, hop ind, Kendall” sagde han, denne gang mere med en truende stemme. Jeg himlede med øjne, inden jeg satte mig ind på passagersædet.

Jeg tog min sele på, og havde så kors lagte arme. På vej, sagde ingen af os noget, lige inden Jason valgte at køre forbi vejen som drejede til mit hus.

”Jason!” udbrød jeg, og gav ham store øjne. ”Du skulle jo dreje der!” afsluttede jeg, og pegede på vejen. Jason trak bare på skuldrene, og havde åbenbart andre planer kørende i hovedet lige nu.

”Det ved jeg godt” svarede han endelig, og et par minutter efter parkerede han endelig bilen. Men det jeg blev mødt af, var en strand.

Det var her Jason havde taget mig hen den første aften vi var sammen, og første gang vi kyssede. Der var sket så meget her, og tanken om at det faktisk var for ikke så langtid, fik mig til at føle mærkelig. Tiden gik både stærkt og langsomt.

”Hvorfor er vi her?” spurgte jeg endelig, da vi havde siddet stille i bilen. Jason svarede ikke, men fortsatte med at kigge lige ud, inden han åbnede døren og gik ud af bilen. Jeg fulgte forvirret efter ham, da jeg ikke rigtig vidste hvad jeg ellers skulle.

”Jason!” råbte jeg irriteret, og kiggede med ikke så søde blikke på ham. Han gik nærmest en meter foran mig, uden at vende sig om og kiggede. Pludselig vendte Jason sig om, og gik stærkt i mod mig. Jeg var nærmest bange for at han ville skubbe mig, eller bare gør mig fortræd, men i stedet tog han fat i mit hoved og plantede sine læber på mine. I det jeg mærkede hans læber på mine, begyndte min krop med at brænde. Hans touch gjorde mig blød i knæene, og jeg var et sekund bange for at falde ned. Hvad gjorde han ved mig?

Jeg kunne mærke at Jason prøvede at få bragt tunge med i vores kys, men jeg gav ham ikke lov, lige indtil han lagde hans hænder på min røv, hvilket fik mig til at gaspe og åbne munden, og der fik han muligheden for at skubbe hans tunge i min.

Vi trak os langsomt fra hinanden, og Jason aede mig på kinden, inden vi stod hoved to hoved og kiggede hinanden i øjnene.

”Bliv min, Kendall”  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...