All Alone.

Azure lever et ulykkeligt liv uden nogen at elske, eller blive elsket af, på den rigtige måde.
Hendes familie dør en efter en. Hun ved at det snart vil blive hendes tur, men hvornår ved hun ikke.
Det eneste hun beder om er at vinde hjertet på sin store kærlighed. Mon hun får ham inden hun dør?

9Likes
30Kommentarer
2183Visninger
AA

4. Skolen.

I skolen stoppede Leonard ved nogle af sine venner og jeg traskede stille videre. Så meget for den store drøm.

I klassen var der som sædvanlig ingen der skænkede mig et enkelt blik, hvilket jeg også havde vendt mig til efterhånden. Men Leonard ikke engang kiggede på mig da han kom ind i lokalet. Det var kun læren der kiggede stille på mig da han kom gående ind i lokalet. Sådan havde det altid været. Det var kun læren der skænkede mig et blik, men kun et af de helt sjældne blikke.

Læren viste en masse ting på tavlen. Vi havde matematik. Verdens værste fag. Selvom alle fag var død kedelige. Måske skulle jeg ikke sige 'død' eftersom min farmor døde mit i en matematik time. Det var virkelig synd for min farmor der døde med de værste smerter af dem alle.

Jeg lagde pludselig mærke til jeg sank sammen ved tanken om at jeg kunne risikere at dø i dette her klasselokale. Fuldkommen ligesom min farmor. Eller måske endnu værre dø i min elskedes arme, hvilket nu også var hvad jeg ville mest af alt. Jeg var faktisk parat til at dø i hans arme.

Jeg var måske underlig at tænke på min død på den måde, men det var sådan jeg var. Og det var sådan jeg gerne ville dø. Men alle mennesker har en bestemt måde de vil dø på, men det er stort set ingen af dem der får sit ønske opfyldt. Måske lige med undtagelse af min døde mor og far.

Jeg blev ikke utilpas eller noget ved tanken om at min mor og far var døde. Og oven i købet i hinandens arme. Hvis jeg dog bare ville dø i min elskedes arme. Så ville mit liv være fuldbragt. Men det ville selvfølgelig aldrig ske på nogen måde nogensinde. Men det ville måske ske, hvis jeg begyndte at snakke mere med de andre, hvilket jeg heller ikke ville være i stand til at kunne. Jeg var for genert til det.

Jeg kiggede ud og ignorerede alt der var omkring mig igen. Jeg forblev sådan indtil klokken ringede ud til næste time. Historie. Måske var det faktisk den time jeg skulle dø i, men nu må jeg være tålmodig. Det er mine søskende der vil dø før mig, det havde mor og far selv fortalt mig da de fortalte mig at jeg havde en dødelig sygdom. Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg havde reageret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...