All Alone.

Azure lever et ulykkeligt liv uden nogen at elske, eller blive elsket af, på den rigtige måde.
Hendes familie dør en efter en. Hun ved at det snart vil blive hendes tur, men hvornår ved hun ikke.
Det eneste hun beder om er at vinde hjertet på sin store kærlighed. Mon hun får ham inden hun dør?

9Likes
30Kommentarer
2170Visninger
AA

3. Leonard.

Jeg havde grædt mig selv i søvn igen. Det var begyndt at blive en vane, for mig nu. Jeg sov stort set heller ikke, jeg faldte først i søvn efter jeg havde grædt igennem. Jeg græd, fordi jeg følte mig alene, og forladt. Der var ingen der gad snakke med mig, kun min familie ville snakke med mig. Hvorfor skulle alt også være så uretfærdigt? Hvorfor skulle det lige præcis være min familie der havde en sygdom der dræbte? Men hvorfor havde mor og far aldrig søgt hjælp hos noget sygehus? De virkede heller ikke særlig interesserede i os, deres egne børn. De skulle aldrig være blevet forældre.

Jeg hørte en stemme kalde på fra vinduet. Jeg kiggede ud af vinduet og så, så at det var min store kærlighed der havde kaldt på mig. Jeg kiggede hen på ham, og han sagde "Hvornår er i flyttet i ind?" Jeg sank lidt ned og sagde "Jeg har boet her lige siden jeg blev født. Vi går altså i klasse sammen." Han kiggede op og sagde "Nåh. Så har jeg nok aldrig lagt mærke til dig før. Hvad er dit navn?" Jeg sank lidt ned og sagde "Azure. Azure Condolezza." Han undrede sig til over mit efternavn, men grinede så bagefter. "Det er et sjovt efternavn." Jeg sank længere sammen. Hvorfor skulle alle gøre grin med mit eller vores efternavn. Alle gjorde, og de tænkte aldrig på vores følelser. Han trak sig længere ud af vinduet, for at kunne se mig bedre, men han var til sidst ved at falde ud. De fortjente han virkelig også efter han lige har gjort grin med mit efternavn.

Da han ikke kunne finde mere at snakke om lukkede han vinduet, og gik nedenunder tror jeg. Det tog ham da bare også lige lang tid at finde ud af at det er kedeligt at snakke med mig. Eller ikke for pludselig blev der banket på døren og Leonard kom ind. Hvad lavede han her? Det her var mit rum, hvor jeg kunne være for mig selv. Men nu havde jeg jo også tog rum det her og det fuldkomne tomme rum, hvor jeg kun er når det er helt galt. Det er også der jeg vil tilbringe mine sidste minutter.

Han gik hen til mig og satte sig ved siden af mig. Han kiggede mig lige ind i øjnene og sagde "Skal du ikke i skole?" Jeg kiggede på klokken og så at jeg havde 5 minutter til jeg skulle gå ellers ville jeg komme for sent. Jeg nikkede imens jeg let rødmede. Min søster kom ind og sagde surt "Dig der du skal gå nu." Imens hun pegede på Leonard. Han nikkede og gik langsomt ud.

Da jeg endelig var klar til at tage i skole og kom ud for døren, stod Leonard der. Jeg kiggede lidt på ham, og begyndte så at gå. Han gik ved siden af mig hele vejen til skole. Det jeg havde drømt om de sidste mange år, men hvor det aldrig har gået i opfyldelse først nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...