All Alone.

Azure lever et ulykkeligt liv uden nogen at elske, eller blive elsket af, på den rigtige måde.
Hendes familie dør en efter en. Hun ved at det snart vil blive hendes tur, men hvornår ved hun ikke.
Det eneste hun beder om er at vinde hjertet på sin store kærlighed. Mon hun får ham inden hun dør?

9Likes
30Kommentarer
2186Visninger
AA

12. Jeg overlevede. Sådan da.

Et kvarter efter jeg var blevet sat ind i bilen, bar Leonard mig ind på hospitalet, og der var hurtigt en HEL masse læger og sygeplejersker der stod rundt om den 'agtig' seng jeg lagde på. De tog min puls og gjorde en masse jeg ikke kunne holde styr på, fordi mine øjne efterhånden var blevet MEGET tunge og stjerner dansede for mig.

Leonard der stod ved min side blev ved med at sige at jeg skulle holde mig vågen, og at jeg ikke måtte lade min træthed overfalde mig. Og han sluttede hver en sætning med at alt nok skulle gå. Men jeg nok til at intet ville gå. Jeg vidste jeg ville ende med at dø. Ligesom mine søskende.

Jeg blev kørt ind på operationsstue og Leonard blev placeret ved sine forældre af en læge der gennemgik den operation jeg skulle gennem. Lægen fortalte det kun for at berolige dem, men af en eller anden grund kunne jeg høre Leonard råbe helt ind, hvor jeg var ved at blive gjort klar til operationen.

Da de havde gjort alt klar, gav de mig en MASSE bedøvelsesmiddel og de sagde at jeg kunne lukke øjnene nu, og slappe helt af indtil de vækkede mig igen. Hvis jeg da ville vågne igen. Hvad nu hvis operationen slog fejl, og jeg ville dø under den. Måske skulle jeg enelig prøve at slappe lidt mere af, og stole på hvad lægerne havde gang i.

Jeg blev overrasket da jeg pludselig vågnede og det første ansigt jeg så var Leonard' da han bøjede sig ind over mit ansigt. Jeg blev fyldt med glæde, men jeg kunne stadig føle en uro i kroppen da jeg ikke var fuldkommen sikker på at faren var ovre. Jeg var stadig bange for at sygdommen var inde i mig.

Lidt efter kom der en læge ind og sagde "Jeg ser du er vågen. Det må vel betyde at du vil overleve, men jeg må da sige dig at vi ikke er 100 % sikrer på at din sygdom er fuldkommen ude af din krop. Det er en meget alvorlig sygdom. Du skal være heldig at Leonard her havde fundet dig ellers havde du ligget død i dit eget hus lige nu."

Jeg kiggede hen imod vinduet, hvor jeg så pigen stå og halvsmile til mig, men der var noget dystert over hende. Hun så på en måde ud til at ville fortælle mig at jeg nok ville dø igen, men hun var samtidig var glad for at sygdommen måske var ude af min krop. Hun forsvandt lidt efter, hvilket var helt okay. Jeg havde al den støtte jeg kunne ønske mig lige her. Nemlig Leonard.

Men jeg kunne se i hans blik at han var nødt til at gå, men det var nok bedre at han selv sagde det hvilket han gjorde lidt efter. Jeg nikkede bare og han gik stille ud af lokalet og hans mor svang armene om ham da han fortalte dem nyheden at jeg overlevede. Men hvad han vidst ikke fortalte var at det ikke var 100 % sikkert.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...