You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14397Visninger
AA

27. Kapitel 26 - Gwen.

Emery var her! Jeg troede hun ikke ville snakke med mig! Eller at jeg ville se hende igen! Og alligevel var hun lige der! Jeg kastede mig ind i hendes arme. Det havde hun dog ikke regnet med, så hun var ved at vælte.

”Wow Gwen! Okay rolig nu!” udbrød hun og klappede mig et par gange på ryggen. Jeg grinede glad. Jeg havde virkelig savnet hende!

”Åh hvor har jeg savnet dig!” udbrød jeg glad. Emery smilede skævt og gik så ind i huset. Alle blev straks stille da de så hende. Så skreg alle og Emery blev angrebet af glade folk. Jeg kunne dog hører at hun hurtigt fik dem strøget af sig.

Jeg lukkede døren og gik ind. Emery stod og snakkede med nogen af sine gamle venner. Miela kom hen til mig. Hun kiggede interesseret på Emery.

”Er det din tvilling?” spurgte hun. Jeg kiggede på hende. Havde hun ikke set Emery? Det havde hun sikkert ikke. Jeg nikkede og smilede til Emery. Hun smilede tilbage og gik så rundt i hele lokalet. Jeg kunne hører hende grine med sine gamle venner. Jeg smilede glad. Det var sindssygt længe siden.

”Hey!” sagde en stemme bag mig. Drogo. Jeg skævede over til ham og smilede svagt. Han kunne virkelig være klæbende.

”Hej Drogo.” sagde jeg. Han gik hen til min side og kiggede op og ned af Emery. Tjekkede han min søster ud? Det var bare så forkert, på så mange måder! Jeg kiggede lidt på ham, med et hævet øjenbryn. Han kiggede straks på mig.

”Er det Emery?” spurgte han. Helt ærligt? Var der ingen der havde mødt Emery før? Jeg nikkede, da jeg hørte en skrige. Jeg kiggede op. Emery havde slået en fra de ældre klasser.

”HA!” råbte Emery og mor i munden på hinanden og gav hinanden en highfive.

”Jep, det er helt sikkert Emery det der.” sukkede jeg. Jeg gik hen og lagde en arm på Emerys skulder. Hun grinede til mig.

”Se Gwen! Kan du huske dem jeg gav tæv den anden dag jeg var her? Han har savnet mig!”

Grinede hun og pegede på drengen som lagde og bandede svagt. ”Så hvorfor brækkede du hans hånd?” spurgte jeg.

”Åh jeg brækkede ikke hans hånd.” sagde Emery. Jeg sukkede en smule lettet. ”Jeg brækkede hans arm, ben og den ene fod.” jeg sukkede dybt. Emery have IKKE forandret sig. Hun gik hen og tog en drink. Så gik hun væk fra mig og begyndte at snakke, med nogen hun heldigvis ikke brækkede noget på.

”HA! Og det skulle komme fra dig?” sagde en sarkastisk stemme. Jeg kiggede over mod stemmen. Det var Lucas. Han stod og snakkede med Drogo. For pokker da! Ikke igen! Og hvorfor lige i aften? Kunne de ikke holde fred, bare en aften?

”Ja, og hvad vil du gøre ved det? Du kan jo ikke engang ligge mig ned.” grinede Drogo. Lucas stirrede vredt på ham. Jeg sukkede. Skulle jeg virkelig stoppe dem, fra at slås? Det var min skoleafslutning, og Lucas’, og alligevel kunne de ikke styre sig.

Jeg skulle til at gå der hen, da Drogo kastede sig over, Lucas som åbenbart havde sagt et eller andet spydigt. Han nåede dog ikke at ramme Lucas før en hånd greb fat i Drogo og kastede ham ind i væggen. Emery.

”Det kan godt være at Lucas ikke kan lægge dig ned, men det kan jeg.” sagde hun vredt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...