You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14359Visninger
AA

24. Kapitel 23 - Emery.

Det var et klasselokale. Jeg kunne svagt huske at jeg havde været her inde. Noget med at vi skulle snakke med nogle fra de små klasser eller noget i den retning. Der var en masse tegninger på væggene. Helt sikkert en 2 eller 3 klasse.

”Hvad er der?” spurgte jeg, mens jeg satte mig med benene over kors på skrivebordet. Jeg kunne mærke hvordan Caron fulgte alle mine bevægelser. Hvad var der galt med ham? Havde han ikke nok i dullen der ude?

”Det er bare det…” begyndte han og kiggede alle andre steder hen end på mig. Jeg hævede et øjenbryn.

”Det er bare…” sagde jeg og viftede med min ene hånd. Caron kiggede på mig og sank en klump. Nå han var bange for mig.

”Du er bange?” sagde jeg med et smil. Caron rystede straks afvisende med hovedet. Men fordi han gjorde det, kunne jeg straks se at han var bange.

”Okay, hvis du ikke er bange, hvorfor står du så i den modsatte side af lokalet? Ved du ikke at jeg kan være henne ved dig på ingen tid?” sagde jeg udfordrende. Igen rystede han på hovedet. Troede han virkelig ikke på mig? Jeg kiggede irriteret på ham ovre fra skrivebordet. Så på mindre end et halvt sekund stod jeg lige foran ham. Jeg kiggede ind i hans øjne. Han så bange ud. Så vippede jeg med øjenbrynene og satte mig på et af de små borde.

”Øhm… nå, men jeg ville snakke med dig om… Gwen og… dig.” sagde han og lagde et ekstra tryk på det sidste ord. Jeg svang mit hår over skulderen og sendte ham et afventende blik. En gysen gik igennem ham. Gad vide om den var god eller dårlig.

”Jah?” sagde jeg, og lød mere forførende end jeg ville. Caron sank en klump og kiggede væk fra mig. Så kiggede han ind i mine øjne. De var fyldt med… begær. Nu regnede han vel ikke med et forsonings knald? For det kunne han godt glemme.

”Wow styr, dine lyster!” udbrød jeg. Han bed sig lidt i underlæben. Jeg kiggede vredt på ham. Han så på mig med et trist blik.

”Jeg savner dig Emery.” sagde han med en hæs stemme. Savnede mig? Det var da hans egen skyld. Det var ham der skred, ikke mig.

”Nå, så det gør du.” sagde jeg og prøvede at lyde så ligeglad som muligt. Jeg ville ikke indrømme for ham, at jeg stadig savnede ham forfærdeligt. Denne kamp skulle han ikke vinde. Han skulle ikke tro jeg ville komme løbene tilbage til ham.

”Hvad med din lille date der ud?” sagde jeg ondt. Caron kiggede irriteret ned. Ha! In Your Face! Så kunne han lærer det! Jeg havde ikke ondt af ham. Han kunne bare have ladet være med at slæbe hende med.

”Hun er bare en af mine gamle kærester.” mumlede han utydeligt. Gamle kærester? Ja det kunne da godt være, men det var hun ikke længere.

”Okay, hyg dig med din ’gamle’ kæreste.” sagde jeg og lagde tryk på kæreste. Så begyndte jeg at gå hen mod døren. Jeg kom bare aldrig der hen. For Caron lukkede sin hånd om min og trak mig ind til sig. Så trykkede han sin mund mod min. Jeg kunne ikke få mig selv til at skubbe ham væk. Jeg havde savnet ham så forfærdelig meget!

Han lod en hånd glide ned over min røv. Der lod han sine hænder hvile, mens han trykkede mig tættere ind mod sin krop. Jeg nød det alt for meget. Det vidste jeg også selv. Især da jeg mærkede en bule i hans bukser. Det her ville ikke ende godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...