You and I Forever 3

Da Caron forlader Emery, går hun helt ned. Hun føler ikke at Gwen hjælper hende, så hun rejser hen til sin nye klan. Men hvis Gwen får problemer, er hun så klar til at komme tilbage?
Gwen leder efter Emery, men skal stadig passe skolen. Skole slutningen er nær. Men hvis hun kommer ud i problemer, hvad er så det første man gør, uden den person der har været ens støtte længe?

7Likes
57Kommentarer
14209Visninger
AA

1. Prolog.

Emery:

Jeg stod sammen med min klan. Vi havde alle de sorte kapper på, men hætterne var slået ned. På min arm sad Chika, den lille vampyr. Jeg havde fået lavet en lille kappe til hende, så hun havde også en på. På alles højrebryst var der et mærke syet ind i kappen. Mit mærke. Det forestillede en kvinde der havde hænderne over hovedet. I hendes hænder var der et hjerte.

”Skal vi gå?” spurgte jeg. De nikkede alle. Chika nikkede ivrigt, mens hun proppede sin røde fletning ind i munden. Vi begav os roligt af sted. Jeg kunne godt mærke alle de blikke der landede på os. De fleste troede vi var en bøllebande, mens nogen bare troede vi var sindssyge. Men alle var bange. Bange for mig.

Lidt efter smækkede jeg døren op og gik ind i lokalet. Her stod Gwen og skulle holde tale. Det var hende der skulle holde tale for hele skolen. Nu var hun færdig med sin skole gang. Vi stillede os alle, så vi var næsten helt gemt, men stadig så alle kunne se os. Jeg kiggede hen på Gwen der stod i talerstolen. Vi fik øjenkontakt og jeg smilede skævt.

Nu var det jo også flere måneder siden vi sidst så hinanden.  

 

Gwen:

Hvad skulle jeg dog gøre? Jeg lukkede øjnene i, og bed mig lidt i underlæben. Hvordan skulle jeg klare det her? Jeg kunne intet stille op! Jeg var blevet van til Emery. Emery til at beskytte mig. Til at rede mig når jeg havde problemer. Men nu hvor jeg havde problemer var hun her ikke. Hvor savnede jeg hende! Jeg havde mødt hende en enkelt gang efter at hun var stukket af. Men jeg kunne ikke spore hende. Jeg kunne ikke finde hende.

Jeg kiggede op og ønskede jeg kunne forvandle mig til ulv. En han havde kastet en snor om min hals, som gjorde jeg ikke kunne forvandle mig. Jeg kunne heller ikke bevæge mig. Skyggejægeren smilede ondt til mig. Han gik stille tættere og tættere på mig. Jeg prøvede at bevæge mig, men hele min krop var lam.

Jeg lukkede øjnene og ventede på det. Ventede på at jeg ville blive spydet. Men det skete aldrig. Jeg åbnede stille øjnene og gispede.

”EMERY!”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...