Impossible

Celina er den populære pige i klassen, og alting går godt indtil den stille nørdede dreng Gustav spørger om de skal være kærester. En historie om at træffe de forkerte beslutninger og tage konsekvenserne.

0Likes
1Kommentarer
1124Visninger
AA

2. Gustav

Jeg skulle aldrig have sagt ja. Det var jo bare for sjov, det vidste han jo godt. Eller rettere sagt det burde han vide. Men det gjorde han ikke. Jeg ødelagde hans liv. Eller som man også kunne sige: jeg dræbte ham. Men han burde have regnet det ud. Jeg var klassens populære pige og han var bar en nørd. Vi hører ikke sammen. Men han spurgte alligevel. Det ville nok have været nemmere at afvise ham hvis han havde spurgt over facebook eller msn. Alting er nemmere når det foregår over nettet. Men han skulle absolut komme hen til mig lige når jeg sad og pjattede med mine veninder. ”Celina, kom lige med.” Havde han sagt. ”Hvad vil du?” spurgte jeg aggressivt. ”Kom lige med” Jeg kiggede hen mod veninderne og himlede med øjnene. De fniste stille. ”Okay” sagde jeg og fulgte efter ham ned ad trappen til kælderen. Han stillede sig foran mig. Hans kinder blev helt røde, og han fandt et papir frem. Han rømmede sig og læste et digt op. Hvad der stod i det vidste jeg ikke. Jeg hørte ikke efter. Det var garanteret ham selv der havde skrevet det. Om mig. Derefter havde han spurgt om vi skulle komme sammen. Jeg blev helt svimmel og forvirret. Men jeg kunne ikke bukke under. Jeg skulle holde masken. Jeg ville ikke kunne klare ydmygelsen, så jeg rettede mig op og strammede ansigtet. Så lo jeg. Jeg lo så tårerne drev. Men han kiggede bare på mig. Forvirret og en lille smule såret. Jeg holdt med at grine og kiggede intenst på ham. ”Mener du det?” spurgte jeg. Han nikkede svagt, og en tåre løb ned af hans kind. Et sug af ubehag strømmede igennem mig. Jeg ville jo ikke såre ham. ”Jamen okay så” sagde jeg. Han så op. ”Mener du det?” han så glad ud. ”Ja ja, men lad være med at fortælle alle og enhver om det” ”Selvfølgelig!” Han sprang nærmest i armene på mig. Men jeg vidste at han ville fortælle det til alle drengene. Og de ville fortælle det videre, og hele skolen ville vide det i løbet at 3 dage. Nej, jeg måtte hellere selv fortælle det videre, så var det ikke mig det gik ud over. ”RIIIIIING” Klokken ringede. Jeg vristede mig ud af hans greb og skyndte mig op i klassen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...