Kender du det?

Denne her handler om den tretten årig Samantha, der er blevet mobbet i to. Hun havde regnet med at dette ville stoppe, da hun begyndte at skærer i sig selv..

2Likes
80Kommentarer
799Visninger
AA

2. Sille. Den klamme.

Jeg havde lige sat mig op i sengen da min bror kom ind på mit værelse. "SAMANTHA CRUSDAY! Du skal op!" råbte min tåbelige bror. "Skrid nu ud Daniel!" skreg jeg af ham. Min bror gav mig et koldt blik og gik så ud. "Tak!" sagde jeg til mig selv. Jeg tog hurtigt noget tøj, og gik så hen til min hund. "Flora. Vi skal ud og gå nu!" sagde jeg til hende med en baby stemme. Hun slikkede mig i ansigtet og gøede så. Jeg gik stille hen til døren, og kaldte så på Flora. Jeg tog hurtigt mine sko på, og gav hende så snor på. Jeg løb ned af bakken, eller nærmere gled. Jeg skyndte mig at gå med hende, og løb så op af bakken. Jeg smækkede døren bag mig, da jeg var kommet ind. Min mor sov og min bror stende tv'et. Så kunne jeg vel godt lave tysk. Eller det troede jeg. Klokken var halv otte, jeg skulle skynde mig. "DANIEL!" råbte jeg. Han kom gående. "Jaer, hvad?" sagde han irriteret. "Klokken, din idiot. Vi skal afsted. Nu!" sagde jeg koldt til ham. Han knurrede bare af mig. Jeg hentede min taske, og tog sko på. Jakken var lige meget, selvom det var vinter og frostvejr. Jeg tog min sortehætte på, og gik så mod skolen. Daniel gled hele vejen derhen, i mens jeg hele tiden sukkede af ham. Da jeg så endelig kom hen på skolen, skal jeg som normalt vente en halv time til et kvarter på bussen. Sille og Tine stod og bagtalte mig som normalt. Jeg ignorede dem, og sms'ede med Isa og Mikkel. Bussen kom ti minutter efter, og som altid gik jeg sidst ind. Nasse havde holdt en plads til mig, hvilket jeg begyndte at smile over. "Ehe, tak Nasse" sagde jeg smilende. "Så lidt." sagde hun ud i den blå luft. Mit smil forsvandt så hurtigt som det var kommet. Ovre i skolen startede mobning. "Ej se hende den tykke pige." sagde Søren. "Ej se lige det klamme hår!" skreg en pige. Jeg ignorede dem, og fortsatte hen til mit klasseværelse. Det var mandag, så jeg havde fri klokken tre. Jeg sukkede og satte mig på min plads. Dennis den klamme idiot, kom hen til mit bor. "Samantha? Der er noget klamt noget i dit ansigt." sagde Dennis bare. "Det er bare hende fjæs!" sagde Jacob og gav high-five til Dennis. "Yo drenge. Der står nogen klamme idioter for an mig. Nej vent, det er jo bare jer. Dizz." sagde jeg koldt. "Hør her Samantha. Du er en klam kælling, vi bare ønsker død. Så du skal fandme ikke komme her og spille sej!" sagde Sille. Adr. Hun er bare så klam. Make-up tværet ud i hele fjæset, nedringet trøje så man kan se hendes klamme bryster. Det er til at brække sig over. "Sille. Du spærer for den gode udsigt." sagde jeg totalt snobbet. "Du holder bare kæft. Har du lige set dig selv?" sagde hun snobbet, igen. Adr. "Nej. Spejlet flækkede da det så dig." sagde jeg snobbet og rejste mig. "Nu passer du fandme på. Jeg kan få folk til at smadrer dig på ingen tid." sagde Sille. "Tro på det." sagde jeg koldt, gav hende dræberblikket og skred. Pludselig blev alt sort..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...