For anden gang. (JDB)

Læs den, for bedste forståelse.

1Likes
8Kommentarer
1697Visninger
AA

5. Rammen

Forsigtigt tog Bethany billedet op i hænderne. Det havde ikke skiftet ramme, stadig den samme antikke sølvramme med små mønstre af blomster. Hun holdt den nænsomt imellem sine fingre, og undrede sig igen over sin bedste vens udvikling. Et let suk undslap hendes læber, og hun drejede rammen om, så hun kiggede på en sort bagside. Et smil bredtes på hendes koralfarvede læber, og hun tænkte tilbage på dengang billedet blev taget:

Vejret var varmt og solens stråler skinnede igennem den tætte skov. ”Bethany!” råbte Justin fra skoven, mens hun selv var nået ind i hendes gamle have. ”Skynd dig nu Justin. Der er kage” råbte hun tilbage og ventede utålmodigt på hendes bedsteven, der få sekunder senere kom væltende ud af skoven. Forpustet noget han hen til Bethany og rystede på hovedet. ”Dig og din kage..” mumlede han og rettede sig op. Bethany svarede blot ved at række tunge og gå i husets retning. Justins andre venner var allerede ankommet, og da det var Justins afskedsfest, skulle han tage godt imod dem. Inden de nåede ind i stuen stoppede Pattie dem. Hun holdt et kamera i hånden og beordrede de to venner til at stå stille og smile. Justin lagde hurtigt en hånd om Bethanys skuldre og hun en ram om hans. Imens de havde deres store og overdrevene smil på læberne, lød der et klik og moderen vendte sig om og gik.

Bethany huskede ikke anet fra den dag, udover, at hun havde været trist. Hun kiggede igen på forsiden af rammen, og kom i tanke om dengang hun fik rammen.

Justin og Bethany sad udenfor en café. En firkantet pakke røg ind over bordet og Bethany kiggede undrende over på Justin. Protesterende begyndte hun, at skubbe pakken tilbage. ”Jeg har ikke købt nogen til dig. Det er bare unfair..” sagde hun, men fik et strengt blik tilbage. ”Det er et minde!” svarede han, og Bethany måtte give op. Hun ville gerne have så mange minder med ham som muligt, og hun vil slet ikke virke utaknemmelig. Hun sukkede kort og trak gaven til sig. Hun flåede papiret af og stødte på et velkendt minde. Billedet fra afskedsfesten sat i en flot sølvramme. Længe sad hun og studerede rammen og fulgte nogen af mønstrene med hendes pegefinger. Justin rømmede sig. ”Kan.. Kan du lide den?” Spurgte han forsigtigt, og Bethany kiggede forvirret op på ham. Om hun kunne lide den? Hun nikkede og smilede så til Justin. ”Selvfølgelig kan jeg det, tosse! Det er det sidste billede vi har fået taget sammen.” smilede hun og kiggede igen på billedet. Justin hev sin mobil frem, og trykkede in på kameraet. ”Smil”, sagde han, og automatisk rykkede de tæt sammen og smilede op til det dårlige mobilkamera. Derefter trak Justin på skuldrene, og smilede igen. ”Nu har vi et fornyet”. Bethany grinede og kiggede ned på hendes juice. Hendes højre hånd holdt om sugerøret. Pludselig fik hun idé. Hun havde to hjemmelavede armbånd på; et i lilla og et i lyserød. ”Her,” sagde hun, og rakte hele armen hen mod Justin, ”du må gerne tage de her armbånd. Eller i hvert fald det lilla.” Smilede hun, da hun kendte sin ven godt nok, til at hvide hans yndlingsfarve. Taknemmeligt åbnede han det og tog det over på sin egen. Pludselig hev han en serviet og kuglepen frem. Bethany himlede med øjnene. Nu kunne dette gavebytteri godt stoppe. Justin kradsede nogen få tal ned samt en underskrift. Bethany grinede over hans lille autograf der hørte med, og undrede sig over tallene. ”Det er mit nye nummer”, svarede Justin, som om det var indlysende for enhver. Hun nikkede og åbnede rammen bagpå. ”Så lægger jeg det herind, så jeg ikke mister det.”

Dengang på cafén var et af de bedste minder hun havde. Også et af de sidste. Hendes tanker kom tilbage på slutningen af mindet. En serviet med navn og nummer og hun havde gemt det i rammen? Hun kunne ikke huske om hun havde fjernet det. Hurtigt greb hun rammen igen, vendte den om og drejede de små låse af.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...