For anden gang. (JDB)

Læs den, for bedste forståelse.

1Likes
8Kommentarer
1699Visninger
AA

4. Barndomsmindet

Døren i hallen gik op, og lukket i med et smæk. Bethanys mors hæle klikkede i gulvet og rungede i hele huset. Bethany lukkede siden om hendes gamle ven Justin, og vaklede næsten ud i hallen. Det tog hende lige et øjeblik, at komme sig over de nyfundne informationer. Hun ønskede straks, at Bethany ikke bare havde stået og kigget dumt efter ham tidligere i dag. Hun sukkede kort og hørte nogle nøgler blive smidt på køkkenbordet. Langsomt trådte Bethany ind i dørkarmen til køkkenet og ventede på sin moders kærlige blik og varme knus. Endelig vendte hun sig om. Bethany studerede hendes forandringer. Samme gamle sorte krøller, samme gamle næse, men smilerynkerne var væk. Bethany himlede kort med øjnene og trak hendes moder ind i et langt kram. ”Jeg savner nu dine smilerynker mor” beklagede hun sig, og mærkede moderen smile kort. Hun huskede for en kort stund en kort periode hvor hun havde kaldt sin mor ved hendes fornavn - Ann. De viklede os ud af krammet og hendes mor holdt Bethany i hendes hænder. Bethany smilede lidt genert, da hun hadede for meget direkte opmærksomhed. ”Hvor har jeg savnet dig, søde!” Endelig kom de ord Bethany havde ventet på siden hun landede. Hun smilede stort og mumlede et ”i lige måde mor.” ”Angående dit værelse,” sagde hun og sendte hendes datter et lettere alvorligt blik. ”Så har vi valgt at rykke det. En velkomstgave kan man vel kalde det,” fortsatte hun. Bethany hævede sine øjenbryn og frygtede straks det værste. Hun forestillede sig straks, at Ann havde købt hende en tre værelses lejlighed i indre centrum og rystede sagte på hovedet. Ann sendte hende et undrende smil og hev et viskestykke frem fra en blank, hvid skuffe. Skeptisk kiggede Bethany på det. ”bare rolig søde, det er en god overraskelse” smilede Ann, og lagde blidt stoffet over Bethanys øjne. Bethany gjorde ikke modstand og lod sig frivilligt gå ud i den kulde hun endnu ikke havde vænnet sig til.

 

Efter en halvlang køretur og en meget kort gåtur stod Bethany nu stille. Et par bilhorn larmede i baggrunden og hun følte hendes værste anelser gå op. Hun rømmede sig kort og forsøgte at se under viskestykket, men alt hun så var hendes gamle og slidte ballerina sko, der var uegnede i dette vejr. ”Nå skat,” lød moderens stemme, ”jeg vil lagde dig alene nu, du skal ikke føle dig presset til at kunne lide det.” Bethany kunne høre smilet i hendes stemme og mærkede derefter et kort klap på skulderen hvorefter den klikkende lyd af Anns sko blev lavere og lavere, jo længere væk hun gik. Bethany stod nu alene, med bind for øjnene et ukendt sted. Hun trak vejret dybt og trak ivrigt viskestykket af. Hen glippede kort med øjnene og fik dernæst øje på en skallet grøn dør. Hun hævede det ene øjenbryn og trak ned i håndtaget. Lydløst gik døren op og ind var en flot lejlighed. Fedt, tænkte Bethany, en alt for stor gave. Hun ville dog ikke virke utaknemlig og trådte derfor ind.

Lejligheden var ikke særlig stor, og havde kun køkken, badeværelse og stue/soveværelse i samme rum. Altså en et-værelses. Rart, tænkte Bethany og betragtede stuen. Bagvæggen var i et flot sort-hvid mønster mens de andre tre vægge var hvide. Foran stod en dobbeltseng af mørkt træ, samt et hængende natbord. Sengen var redt med de flotteste lilla sengetøj og på bordet stod stearinlyset og vækkeur. Lige foran sengen, stod en sort og mat sofa, samt tilhørende sofabord - igen i mørkt træ. Det hel passede sammen. Over sengen hang der nogen der allermest mindede om en kommode med fire låger. Hendes fremtidige skab. På den modsatte væg af skabet og sengen, stod et TV-bord. Selve TV’et hang ti centimeter over bordet. I selve bordet var to hylder og to skuffer. Hun nærstuderede skufferne først og fandt alle hendes gamle DVD’er. Dernæst gik hun videre til hylderne. På den første stod to brune porcelænskatte der snoede halerne om hinanden. Bethany gispede lavt da hun så indholdet i den anden hylde. Et gammelt billede fra hendes barndom - et billede hun også havde i sit gamle værelse. Hende og Justin sendte et kæmpe smil tilbage fra rammen, og Bethany bemærkede at de en arm rundt om hinanden. Billedet var taget få uger inden Justin rejste, og deres kontakt langsomt holdt op. Hun sukkede og tog billedet i hånden.

____________________________________________________________________________________________ UNDSKYLD det kedelige kapitel, jeg lægger et til ind senere i aften, hvor der forhåbentlig sker lidt mere…. Interesant.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...