The lonly rose. [JDB]

Gabriella sender breve til alle dem hun elsker. Ingen af brevene er ens. Og ingen af dem er til samme person. Hun skriver alt det gode og alt det dårlige ved deres bekendtskab. Men vil de nogen sinde svare hendes breve? For de dem overhoved? Og hvorfor betyder den rose så meget for Gabriella?

3Likes
5Kommentarer
1216Visninger
AA

4. 3. December - Vintersne

Kære Matt.

 

 

Du syntes sikkert jeg er en idiot, når du læser det her. Det er vel også lidt et brev fra Rose. Jeg er sikker på hun tænker på dig lige nu. Måske valgte hun ikke selv at forsvinde? Måske er der en rigtig god grund til at hun er langt væk? Engang hadede vi hinanden. Men det ændrede sig, kan man vel godt sige. Rose gjorde os virkelig gode venner. Det er også derfor jeg skriver dette brev til dig. Vil du ikke nok være ød at forstå. Jeg elsker dig virkelig. Som ven selvfølgelig. Vi har vidst begge to givet vores hjerte væk. Væk til nogen der er umulige at få. Rose skal nok komme tilbage. Du skal bare blive ved med a håbe og tro. Justin... Jeg vælger det selv. Jeg vælger at forlade ham. Om jeg nogensinde vil finde en ligeså perfekt tvivler jeg stort på. Men det har selvfølgelig ikke noget med dig at gøre. Kan du huske til min 17'års fødselsdag? I var der alle sammen. Dig, Rose, Justin, Christian, min familie og Laura. Jeg har lagt mærke til at du er begyndt at snakke med Laura? Er du kommet videre med Rose? Eller er det rent venskab? Jeg vil selvfølgelig ikke ramme dig et ømt sted, hvis jeg kan være fri. Men jeg har tænkt på det i noget tid. Det ville jo være dejligt hvis du var kommet videre. Måske ville du være mere glad? Men samtidig ville det være forståeligt hvis du ikke var komme videre. Det er svært at glemme Rose. Men tilbage til min fødselsdag. I var alle sammen hemmelighedsfulde. Da i endelig iver mig min gave, viser det sig at være de smukkeste roser. Ingen af dem med sammen duft. Jeg elskede og elsker jo roser. De minder mig om Rose. Jeg lod dem stå i en vase, til den sidste rose visnede. De står der i nu. Visne, men én af dem er da stadig rød og smuk. Med sin helt egen duft. Den som i gav mig fælles. De andre var fra jer hver for sig. I gav mig alle 6 hver. Sneen falder uden for mit vindue. Og ligger sig i et tykt lag, som et tæppe der ligger sig over hele byen. Det minder mig om dig. Da vi var mindre elskede du at lege i sneen. Men dengang sad jeg altid på en kold bænk. Du plejede at komme over til mig og hælde sne ned i jakken på mig. Jeg gjorde aldrig andet ved det end at skrige. Det virker så barnligt nu. Men jeg ville ikke være sammen med dig. Dig og Rose legede altid i sneen, og jeg var jaloux på dig. Men nu ville jeg nok have været med, og hvis ikke ville jeg have smilt af jer. Man bliver aldrig for gammel til at lege med sne. Det er det dejlige ved vinteren. Om vinteren kan man gøre alle de barnlige ting, om man så snart fylder 40. Dig og Laura skal nok få det godt. Det lover jeg. Hun forlader dig aldrig. Ikke på samme måde som mig og Rose. I vil altid støtte hinanden og give hinanden gåde råd, til hvordan i skal komme videre. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg nogensinde skulle skrive et brev til dig. Jeg hadede dig så meget. Du var min 'fjende'. Nu er du en af mine bedste venner. Det lyder så mærkeligt i mine øre. Men er der overhoved noget, der giver mening lige for tiden? Tro mig, jeg gør ikke det her for min egen skyld. Jeg gør det for din skyld. Men ikke kun din skyld. Jeg gør det for jer alle sammen skyld. Jeg tør godt indrømme, at jeg gør det med tårefyldte øjne, og jeg på ingen måde lyst til at sige farvel til dig. Men nogen gange bliver man nødt til at gøre noget man ikke har lyst til.

Gabriella.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...