The lonly rose. [JDB]

Gabriella sender breve til alle dem hun elsker. Ingen af brevene er ens. Og ingen af dem er til samme person. Hun skriver alt det gode og alt det dårlige ved deres bekendtskab. Men vil de nogen sinde svare hendes breve? For de dem overhoved? Og hvorfor betyder den rose så meget for Gabriella?

3Likes
5Kommentarer
1215Visninger
AA

2. 1. December - Den sidste rose.

Kære Rose.

 

 

De smukke roser. De mister deres smukke farve. De mister deres liv. De mister deres kæfter. De er ikke længere smukke røde roser. De er visne grimme roser. For hver dag der går, visner en af roserne. For hvert minut der går bliver jeg ældre. Jeg er gammel nok nu. Alle de roser der var så smukke. Dem der lyste mit værelse op. De er alle sammen visne. Undtagen én. Der er én rose tilbage. Den skinner stadig med sin smukke røde farve. Den lyser mit værelse op. Det værelse som du altid har sagt var så gråt og trist. Men jeg lover dig, denne rose gør mit værelse mere livligt. Kan du huske dengang jeg fik dem? Du kom med dem, dit smil var så smukt. Så smukt som det altid har været. Dine øjne lyste, og understreget dit smil. Jeg elskede virkelig de roser. Det var ikke bare roser. Det var noget der minde mig om dig. Noget som det altid vil gøre. Jeg var sikker på, at de betød noget specielt. Og jeg havde ret. For hver en rose der visnede, for hvert et blad der skiftede farve. Kom vi længere og længere fra hinanden. Du var min levende rose. Du var den der lyste min dag op. Præcis som rosen gør med mit værelse. Du var den der fik mig til at smile. Præcis som duften af rosen gør. Du var en rose. Jeg føler jeg er klar. Jeg skal væk. Jeg vil ikke se den sidste rose miste sin farve. Når den mister sin farve, ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre. Betyder den at du kommer længere væk fra mig? Eller betyder den det,som er værre? Bare at tænke på hvad det kan betyde, gør ondt i mit hjerte. Som en kniv der borde sig ind direkte i mit hjerte. Lov mig, at du altid vil være her. Jeg ville have kontaktet dig. Jeg ville have haft set dig. Du havde givet mig en del af dig. Roserne var en smuk gave. De minde på så mange måder om dig. Men de vil aldrig være det samme, som at have dig ved min side. Hvor blev du af? Det første stykke tid, var roserne næsten altid våde, af tåre. Men da den første rose visnede. Var jeg sikker på, at du var længere væk. Hvorfor stoppede du med at ringe? Hvorfor glemte du mig? Jeg tænkte på dig hver dag, hver nat drømte jeg om dig. Det har endnu ikke ændret sig. Næsten hver en drøm om dig, er et mareridt. Ikke at jeg ikke ønsker dig. Men i mine drømme, er du som hver en af mine roser. Du mister din farve. Du mister dine kræfter. Jeg håber du vil tænke over det her brev. Da hvert et ord, er skrevet med tåre. Det kan du nok ikke se når du for brevet. Der er det sikkert ligeså tørt, som da jeg købte det. Jeg håber at du kan huske mig. Det er mig, mig du gav de smukke roser til. Mig du var sammen med næsten hele tiden. Indtil du en dag forsvandt. Dine forældre var så bange. De eftersøgte dig i så mange år. Men der var aldrig nogen der fandt dig. Dine forældre sidder altid g sorger over dig. Kan du huske din lillebror? Ham du elskede så højt? Christian. Siger det dig noget? Han græd i så mange år. Han savner dig virkelig. Hvordan kunne du forlade os? Dine venner. Din familie. Og Matt. Hvad med ham? Elskede i ikke hinanden nok eller hvad? Han har ikke haft en kæreste siden du forsvandt. Han venter stadig på du kommer tilbage! Det kan godt være jeg er gammel nok til at komme væk. Men jeg gør det ikke. Ikke efter det du gjorde. Kan du huske hvor inderligt jeg ønskede det? Hvor meget jeg brændte for at rejse til et andet land. Leve der i stedet for at leve her. I Atlanta. Jeg ville bo i Australien. Kan du huske da vi var på ferie der, og jeg elskede det? Husker du at jeg sagde jeg ville bo der? Det ville jeg måske have gjort, hvis ikke du havde forladt os alle sammen. Jeg ser hver dag på den sidste rose. Jeg plejer den virkelig godt, den må ikke miste farve. Den er som et forkælet enebarn. Din lillebror som kun er 13 år i dag, kan du huske hvor forkælet vi gjorde ham? Kan du huske at vi passede ham, som et enebarn? Den gang var han kun 7 år. Hans hår som gik en smule ned i øjne, det han elskede så højt. Da du forsvandt. Da han var 10 år. Så klippede han det. Nu er han næsten skaldet. Der er sket så meget siden du forlod os. For 3 år siden. Hvornår kommer du tilbage? Hvornår kommer du med nogen nye roser til mig? Hvornår kommer du smilende ind af døren, og fortæller hvor du har været. Fortæller at du aldrig gør det igen? Hvornår? 

 

Hilsen Gabriella.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...