Elements, Water.

Anat er en pige fra 1849, som boede på et børnehjem. Hun lever okay, men drømmer om at være rig.
Hvad hun ikke ved er at hun er en del af elementet vand. En dag kommer der nogle rige mennesker, som tager hende med sig.
Livet går bedre, men når man både prøver at styre sine kræfter og forelsker sig i to personer bliver alt meget svært.

12Likes
41Kommentarer
2467Visninger
AA

8. Vandmagi?

Jeg begyndte at gå ned langs gangen. Hvor var det nu køkkenet var? Jeg begyndte tøvende at åbne nogle forskellige døre, men først den sidste var den rigtige. Jeg gik stille ind. Der var ikke nogle andre inde i køkkenet. Jeg gik lidt rundt i lokalet og så efter en pumpe. Til sidst fandt jeg den. Jeg tog fat og pumpede til. Jeg fik den stille fyldt.

Så tog jeg igen kanden og begyndte at gå. Da jeg var næsten henne ved døren blev den åbnet. Jeg fik et chok og tabte kanden. Jeg skyndte mig at samle den op. Alt vandet var faldet ud. Jeg lukkede mine øjne og bed mig lidt i underlæben. Hvad gjorde jeg nu? 

”Noget galt?” spurgte en bekendt stemme. Det var Aldric. Jeg kiggede over på ham. Han havde ikke kusketøjet på. I stedet havde han et par løse brune bukser på og en løs hvid skjorte på. Hans brune hår var pjusket. Det så ret sødt og drenget ud.

Jeg kiggede ned på vandet. Aldric fulgte mit blik. Så fik han forstående øjne.

”Jeg finder en klud!” sagde Aldric og gik hen i den anden ende af lokalet. Jeg kiggede ned på vandet og satte mig ned på knæ. Jeg ville ønske at vandet bare ville være nede i kanden igen. Jeg sukkede. Pludselig reagerede min krop helt af sig selv. Min hånd kørte op over vandet og lavede en hævelse. Pludselig begyndte vandet at løfte sig. Jeg pegede hen på kanden og straks lod vandet sig glide ned i kanden.

Jeg kiggede ned i kanden. Vandet var ret beskidt. Jeg lod min hånd lave et løft. Pludselig var alt vandet rent. Jeg kunne hører et gisp. Foran mig stod Aldric med åben mund. Jeg rejste mig op og rettede på min kjole.

Så tog jeg kanden og gik ud af døren. Mit hjerte var helt oppe i min hals. Hvordan gjorde jeg dog det? det havde jeg aldrig gjort før. Da jeg kom ind i spisestuen, gik jeg straks i gang med at fylde glas op.

Resten af aftenen gik jeg bare tøvende rundt. Jeg holdte øje med alle mine bevægelser. Jeg var nervøs. Nervøs for om jeg skulle gøre noget lignende med vand igen. Jeg kunne godt mærke Chikas blik.

Efter middagen, rejste folk sig op. Chika gik hen og prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig om mod hende.

”Når herskabet går mod deres kammer, skal de bare følge efter Arlo.” sagde hun og lavede en håndbevægelse mod sønnen. Jeg nikkede.

De gik hen til hinanden. Herren og sønnen bukkede og fruen nejede elegant. Så begyndte de at gå hver til sidst. Chika gik efter herren og fruen og jeg gik nervøst efter sønnen. Jeg var lige i hælene på ham.

Da vi var ved en stor dør, stod han helt stille. Først forstød jeg det ikke, men så regnede jeg ud at jeg skulle åbne døren for ham. jeg gik hen og åbnede døren, og holdt den åben for ham, mens jeg kiggede ned i jorden. Han gik hen foran sin seng og blev stående. Jeg vidste ikke helt hvad han ville have jeg skulle gøre. Han kiggede over på.

”De skal gøre mig klar til natten.” sagde han. Jeg gik hen til ham. Hvordan klar? Så regnede jeg den ud. Skulle jeg klæde ham af? Jeg gik i stå, da jeg stod foran ham. Han hævede et øjenbryn.

”De må gerne tage mit tøj af?” sagde han. Jeg sank en klump og skulle til at tage hans tøj af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...