Elements, Water.

Anat er en pige fra 1849, som boede på et børnehjem. Hun lever okay, men drømmer om at være rig.
Hvad hun ikke ved er at hun er en del af elementet vand. En dag kommer der nogle rige mennesker, som tager hende med sig.
Livet går bedre, men når man både prøver at styre sine kræfter og forelsker sig i to personer bliver alt meget svært.

12Likes
41Kommentarer
2478Visninger
AA

6. Aldric

Kvinden nikkede og begyndte igen at gå ud af hjemmet. Henne ved vognen kiggede kusken frem under sin kasket. Først så han mig ikke rigtig. Så kiggede han igen og gjorde store øjne. Han kiggede op og ned af mig og smilede så svagt. Han var ikke så gammel af en kusk at være. Ikke meget ældre end mig. Måske et år eller to.

”De skal sidde ved siden af Aldric.” sagde kvinden til mig. Hun grinede af mit forvirrede udtryk. Hendes latter var som klokker. ”Vores kusk.” jeg nikkede da jeg forstod hvad hun mente. Kusken var hoppet ned fra kuskesædet og holdte nu døren ind til vognen. Drengen gik ind først, efter fulgt af sin mor og derefter gik manden ind og lukkede døren foran Aldric. Han hoppede igen op på kuskesædet. Han lænede sig lidt til siden, så han kunne række en hånd ned til mig. Jeg tog den og han trak mig op.

Da jeg havde sat mig til rette, satte Aldric hestene i gang. Vi red igennem byen i et roligt tempo. Vi fortsatte ud på landet. Først da begyndte Aldric at snakke til mig. ”Så. Har de altid boet på børnehjemmet?” spurgte han, stadig med øjnene rettet mod vejen foran os. Tænk at de var kørt så langt bare for at finde en tjener.

”Ja. Jeg blev født der. Min mor døde i barselsengen.” svarede jeg. Aldric fnøs. ”Hvis hun så havde overlevet ville hun så have taget dem med sig?” spurgte han. Denne gang kiggede han over på mig. Hans blik gled ned over mig. Så kiggede han igen op i mine øjne. Jeg rystede på hovedet. Han lagde hovedet på skrå. ”Hvorfor ikke?” spurgte han og flyttede blikket ud på vejen.

”Jeg er uægte.” mumlede jeg, mens jeg kiggede ned på mine hænder. Før han kunne nå at svare kom et stort hvidt hus til syne foran os. Jeg gispede. Aldric smilede skævt, mens han holdt hestene an foran huset.

”Er det… er det her?” spurgte jeg chokeret. Aldric svarede ikke men hoppede ned fra kuskesædet og åbnede døren til vognen. De steg alle ud, mens drengen sendte et blik i min retning. Jeg havde en fornemmelse af at de havde snakket om mig i vognen. Kvinden gik hen til mig og begyndte at vimse hen mod huset. Jeg fulgte tøvende efter, da hun sendte et blik over skulderen til mig. Hun gik ind af en stor trædør.

Mens hun gik foran mig kiggede jeg rundt over det hele. Så da kvinden stoppede var jeg ved at brase ind i hende, hvis jeg ikke havde stoppet i tide. Hun stod foran en lille trædør. Da hun åbnede den gispede jeg. Jeg stod foran et kæmpe værelse, med en stor seng med ægte edderdunsdyner. Der var et stort skab over i det ene hjørne og en anden døre inde i rummet. Kvinden gik ind og tog en klokke frem hun havde i ærmet.

Da hun ringede med den kom en ung kvinde ind. ”Chika! Vil du være venlig og gøre et bad klar til min søns nye tjener?” da hun sagde tjener, løb det mig koldt ned af ryggen. Chika smilede venligt. ”Selvfølgelig frue.” svarede hun med en munter tone. Hun gik ind gennem døren i mit værelse der nok var et badeværelse. Kvinden var henne og kigge i mit skab. Hun fandt noget frem som hun kastede hen på min seng.

Det var en sort, kort kjole med et hvidt forklæde på. ”Jeg vil bede dig om at gå med løst hår og tage den her på.” sagde hun og pegede på kjolen, og kastede så en lille kyse hen til det andet, som kun sad i håret og ikke dækkede noget.

”Ja frue.” svarede jeg med blikket rettet mod jorden. Jeg kunne mærke at hun smilede. Så hørte jeg hendes hæle klikke i gulvet, da hun gik hen til døren, og så smækket efter den lukkede dør. Jeg gik tøvende hen til badeværelsesdøren. Den stod på klem. Jeg kiggede ind af døren, mens jeg prøvede at være så godt skjult som muligt.

Chika var en smuk pige, med nøddebrunt hår, der underligt nok var flettet i en meget tyg fletning. Hun stod bøjet over et kæmpe badekar, som hun næsten var færdig med at fylde med vand. Så rejste hun sig op og strakte sig. Da hun vendte sig om drejede jeg så meget til siden at jeg var skjult bag muren.

Hun kom ud og kiggede efter mig. Det eneste jeg tænkte på var at hun ikke måtte se mig. Jeg kunne nærmest mærke hvordan jeg blev usynlig. Jeg kunne høre vandet bruse. Som om jeg stod tæt på havet. Så kunne jeg mærke vandet stille forsvandt. Chika kiggede hen på mig og smilede. ”Deres bad er klar…” begyndte hun, men gik i stå.

”Anat.” svarede jeg og begyndte at gå ud mod badeværelset.”Chika.” hørte jeg hendes stemme sige inde på værelset. Jeg smilede forsigtigt over skulderen. Hun smilede bredt tilbage. Så gik jeg ind på badeværelset. ”Hold da op!” udbrød jeg. Det var det største og flotteste badeværelse jeg nogensinde har set.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...