One Less Lonely Girl

Det her en lynnovelle til lynkonkurrencen. Håber I vil læse den

0Likes
0Kommentarer
1346Visninger
AA

1. Sådan vi mødtes.

Baby. You are my Favorite Boy. You was my First Dance, my One Lee Lonely Boy. My love to you grows Bigger every time U Smile to me. I'm Overboard and need Somebody to Love, I need you to Love Me, cause if you don't I will did. You are the one there alwys turn me Up then I'm sad. Before I go to bed I Pray for you. I dream about you every nigth, and some day it's will came true. I've heard that Santa Claus Is Coming to Town and All I Want For Christmas Is You, only you. When we are Under the Mistletoe, remember that I Never Let You Go. One Time a boy tell me that I never shall say never. And that is what I want to tell you, Never Say Never. Love you my boy.

Many hugs from Tulle.

 

Det var tiende gang jeg læste brevet. Jeg sad og tænkte på hende lige nu. Hun havde sendt det til mig uden videre og da jeg så ringede for at sige tak var det ikke hende der tog telefonen. Det var en eller anden dreng som sagde at Tulle ikke ville tale med mig, at jeg ikke skulle kontakte hende igen. Enkel varm tåre løb ned af min kind mens jeg tænlte på de hårde ord drengen havde sagt. Hun vil aldring se dig igen, du skal ikke kontakte hende mere. Forstået? Det var det han havde sagt til mig den dag i telefonen. Jeg kunne ikke forstå hvad der var galt, dagen før havde vi været sammen, grint og hygget os rimeligt godt. En langsom erindring tog til i mit hoved. Alle lyde omkring mig forsvandt sammen med synet til der var helt sort og meget stille. 

''Hej. Jeg hedder Tulle. Hvad hedder du?'' 

Tulles stemme gav ekko i mit tomme hoved. Jeg savnede hende ubeskriveligt meget. Et billed af hendes smukke ansigt viste sig for mine øjne. Hendes lange jordfarvet hår med naturlige slangekrøller der hæng hen over hendes ene skulder. Hendes hav blågrønne øjne der glimtede smukt i måneskår. Hendes dejlige silkebløde læber der havde den perfekte form. Og hendes markante ansigt med behagelig form. 

''Justin, jeg hedder Justin'' Jeg rakte min hånd frem mod Tulle, som glædeligt til imod den. Hendes hånd var så blød, jeg ville bare holde om den for altid, så blød var den. Hun begynte at gå væk fra mig, så jeg satte i løb efter hende. Hun smilede glad da jeg stoppede op ved siden af hende. Jeg smilede ligeså glad igen. 

''Skal du nået nu her?'' spurgte jeg nervøst. Jeg havde jo lige mødt hende og så spørger jeg om vi skal være sammen nu her. Jeg så lidt væk fra hende. Da hun ikke svarede efter noget tid, så jeg hen på hende igen. Hun smilede helt vildt. Jeg gengældte hendes smil og blev lidt varm i kinderne.

''Hmm... Nej, jeg skal ikk noget. Hvorfor da?'' svarede hun endelig. Jeg smilede endnu større og fik endnu mere varme i mine kinder. Hun puffede let til mig, da hun tog mig i at stirrer på hende. Nu måtte mine kinder helt sikkert være ildrøde, de var ihvertfald meget varme. 

''Jeg tænkte bare på om du ville have en kop cacao og måske en tur i biografen'' sagde jeg lavt, næsten uhøreligt. Hun grinte kort af mig, hvorefter hun blev seriøs. De søde små skridt ved siden af mig stoppede, samtidig med at Tulle stoppede. Jeg stoppede ose op og vendte mig mod Tulle. Hun havde små saltede tårer i sine blågrønne øjne og ned af sine rødemøsede kinder. Mine mundviger vendte sig ned af. Inden jeg nåede at sige noget som helst, var Tulle i mine arme. Hun krammede sig ind til mig. Stram og fast. Jeg lagde uden videre mine arme omkring hende.

''Jeg... jeg er ked af det Justin. Jeg kom bare til at tænke på en gammel kæreste'' snøftede hun mod min skulder. Jeg aede blidt hendes lange slange krøllet hår. Det var blødt. Jeg tænkte lidt på det hun havde sagt med en gammel kæreste som om han havde gjord på præsics samme måde som jeg gør nu. Lige mødt hende, inviterer på en cacao, bliver kærester og så bare slår op. 

''Det okay Tulle, men vil du ikke have en cacao?'' forsøgte jeg blidt. Hun træk sig lidt væk og så op på mig stadig med tårerfuldte øjne. Et forsigtig nik kom fra Tulle, smukt bevægede hendes lange slange krøller sig i takt med, at hun nikkede.

''Jo. Det kunne jeg godt tænke Justin'' Jeg anede at svagt smil i Tulles mundvig. Jeg træk mig helt væk fra hende, dog tog jeg hendes hånd i min og træk hende med mig hen mod en lille cafe. Selvfølgelig havde jeg et par solbriller på og hætte trækket op. Jeg så tilbage på hende, hun smilte varmt til mig. Vi nåede caféen. Hurtig fandt vi et bord lidt væk fra de andre, sa jeg kunne tage mine solbriller af. Lige da jeg skulle til af tage dem af, kom jeg i tanke om at Tulle ikke ved, at jeg er selveste Justin Bieber. Slabt lagde jeg min hånd ned på bordet igen. Et sødt fnis kom overfor mig fra. Forsigtig rettede jeg mit blik op og mødte Tulles. En hånd lagde sin på siden af mit hoved. Den tog fat i mine solbriller og hiv dem af. De små søde fnis stoppede, da Tulle så hvem jeg i virkeligheden var. Desperat rakte jeg ud efte mine mørke Disel solbriller, men Tulle undvig bare. Til sidst gav jeg op. I stedet så jeg ned i bordet.

''Hvorfor Justin?'' spurgte hun. Forvirret løftede jeg blikket op. Tulle så sårede på mig.

''Hvorfor hvad?'' spurgte jeg igen. Tulle rystede på hoved, så hendes fine slangekrøller dansede.

''Hvorfor har du ikke sagt det til mig endnnu? Jeg er rent faktisk ikke fan af dig'' sagde hun lidt hård. Straks kom et sårede udtryk frem hos mig. Hun var ikke fan af mig. Jeg så chancen til at tage mine solbriller tilbage, så jeg tog den. Endelig havde jeg dem igen. Tulle så stadig på mig, ventede på et svar som jeg ikke havde.

''Jeg ... Hmm ... Vi har jo lige mødt hinanden, så ja.'' Sagde jeg halv nervøst for hvad Tulle nu vil sige. Hun sagde ikke noget, hun sad bare og stirrede frem for sig. En pludselig varm følelse bredte sig i mig, da Tulle havde lagt sig hen over bordet og kyssede mig lige på munden. Jeg lagde mine arme omkring hende og træk hende længere hen over bordet og til sidst ned og sidde på mit skød. Tulle lagde sin ene arm omkring nakken på mig. Lidt efter træk Tulle sig væk.

''Undskyld Justin, jeg ... jeg ikke hvad der skete der'' begyndte hun. Jeg tyssede hurtig på hende, det var jo ligeså meget mig som det var hende. Jeg aede blidt hendes lange dejlige hår. Blidt og varmt kyssede jeg igen hendes rosensbløde læber.

 

Det var sådan vi blev kærester. Siden den dag havde Tulle og jeg været sammen. Hun var den dejligste pige jeg længe havde mødt. Jeg ville sådan ønske Tulle var her nu. En varm tårer trillede ned af min kind, hurtig tørrede jeg den. Hvis hun ikke vil se mig igen, så jeg vil jeg heller ikke se hende igen. En sidste gang læste jeg Tulles brev inden jeg krøllede det sammen og smed det i den store endeløse skraldespand. 

Så var det bestemt. Jeg vil aldring se hende igen og hvis hun kom tilbage, kunne hun rende og hoppe. Endnu en tårer trillede ned af min kind efterfulgt af endnu en. Jeg kunne ikke glemme hende. Hun var i mine tænker. 

''Justin, kom så. Du skal på nu.'' Usher stod i døren til mit rum. Et lavt suk slap over mine læber. Jeg rejste mig op og vender mig mod Usher. Han står med sine solbriller i sin hånd. Jeg træder ud af mit rum og går mod scenen og alle mine fantastiske fans, der skriger efter mig. Jeg træder ind på scenen og hører mine fans. Under det hele er kun Tulle i mine tænker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...