Et (en) snefnug (JDB)

April er en pige på 16 år, der tegner sine oplevelser. Hun kan bedre tegne end at snakke om sine problemer. Hver en tegning hun tegner, giver hende flashback, og sådan finder man ud af hvad, hun har været igennem.

4Likes
48Kommentarer
1337Visninger
AA

10. Brændt af.

Jeg tegnede en pige. Pigen skulle self. Forstille mig. Hun stod foran den rasturent, vi havde planlagt. Men hun stod alene. Over pigen, hang et ur, på uret stod der 17.57. Samme tidspunkt, som han kom til vores første date. Vreden boblede i mig, men jeg holdte den inde.

 

Jeg havde glædet mig, mere end nogen sinde til vores anden date. Jeg havde det samme tøj og makeup på, som til vores første date. Vi skulle mødes kl. 17.00, foran den rasturent hvor vores første date forgik. Jeg smilede og gik ud af døren kl. Var 16.40. Det tog ca. 15 minutter, at komme til byen fra mit hjem. Der var ret meget trafik. Så jeg kom først der over kl. 17.02. Jeg skyndte mig over til rasturanten. Men han var der ikke. Jeg valgte at give ham 15 minutter. Alle kan jo komme or sent. Jeg stod og ventede i lang tid. Længere, end 15 minutter. I håbet om han ville dukke op. Men det gjorde han ikke. Jeg tog min mobil frem. Klokken viste 17.57. Han ville ikke komme. Jeg havde ventet næsten en time. Jeg gik hjem, med tårerne løbene ned af mine kinder. Jeg havde virkelig set frem til den her dag. Men det blev aldrig til noget. Jeg besluttede at ringe til ham. Det gik lidt tid før telefonen blev taget. "Det Justin." Sagde en meget irriteret Justin. "Jeg troede vi havde en aftale?! Jeg ventede på dig igen time, men du kom aldrig! Hvor blev du af?" Jeg var virkelig sur. Han blev tavs. "Undskyld... Jeg havde helt glemt vores aftale..." Mumlede han. Jeg sukkede irriteret. "Nå, så det havde du?" Sagde jeg koldt. "Justin... Hvem er det, kommer du ikke snart?" Råbte en pige stemme i baggrunden. Det blev for meget. Jeg lagde på og slettede hans nummer. Jeg skulle alligevel aldrig bruge det igen. Jeg smed mig tilbage i sengen, med tårerne strømmede ned af mine kinder. IDIOT!

 

I flere uger var jeg helt død. Der skete ikke noget i mit liv, jeg lå bare i min seng, ligesom da jeg havde mistet Vanessa. Jeg havde skiftet nummer fordi Justin blev ved med at ringe. Jeg havde snart en kæmpe samling af alle mine tegninger. Men jeg manglede bare lige én tegning. Så var jeg færdig, så ville jeg aldrig mere tegne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...