Love me...JDB 6

Julie har sagt til Justin at Isabella er død. Og til Isabella har hun sagt at Justin er død. Vil Julie nu for sit ønske opfyldt? Vil hende og Justin blive gift? Eller vil Isabella og Justin fatte mistanke? Vil de måske støde ind i hinanden en dag? Hvad vælger man at gøre når man tror at den person man elsker aller mest, er død?

8Likes
7Kommentarer
2482Visninger
AA

5. F*ck!

EMILIE'S SYNSVINKEL

 

Jeg tændte for TV'et. Isabella lå stadig oppe på sit værelse og kiggede op i luftet. Jeg sad bare og sappede. Der var ikke nogen spændende kanaler. Men en af kanalerne fik mig til at gispe lavt. Justin var til et interview! Justin, som var død! Justin som var blevet kørt over! Justin som... Justin som ikke længere levede på jorden. Han sad nu i en stol hos Ellen! Hvad skete der lige? Jeg var klar til at spurte op til Isabella og forpustet fortælle det hele. Men noget fik mig til at stoppe. Jeg kunne ikke forklare hvad. Jeg måtte se interviewet før jeg gjorde noget dumt.

 

ISABELLA'S SYNSVINKEL

 

Jeg lå i sengen og kiggede op i luftet. Jeg kunne ikke forklare det spændende ved det. Måske var det slet ikke noget spændende? Jeg kunne høre TV'et nede i stuen der kørte. Jeg lyttede med, da kedsomheden var ved at æde mig op indefra. Men jeg kunne stadig ikke rejse mig. Af sorg. "Hej!" Hørte jeg en velkendt stemme sige, inde i TV'et. Jeg rystede svagt på hovedet. Det var jo umuligt. Jeg savnede ham sikkert bare så meget, at je nu syntes han høre hans stemme i TV'et. Hvis det havde været Justin, ville Emilie sikkert ogsåkomme løbene op til mig, og fortælle mig alt. Men ville jeg overhoved tro hende? Det lød virkelig meget som Justin's stemme. Jeg havde lyst til at rejse mig for at se om det var ham. Men jeg gjorde det ikke. Det var sikkert bare en genudsendelse. Hvis det altså overhoved var ham. Det kunne jo være det var for at mindes om ham. Jeg lod det ligge og sturderede istedet for en lille brun plet, det var oppe i luftet. Gad vide hvad det var? Og hvordan den var endt der? Om jeg kede mig? Jeg havde ligget i en seng i lidt over en uge. Self kede jeg mig. Jeg rejste mig fra min seng. Jeg gik stille ned af sengen. Jeg gik ikke igennem køkkenet, for at komme til gangen. "Jeg går lige en tur!" Råbte jeg til Emilie, som var opslugt af et eller andet program. Jeg lukkede stille døren efter mig, da hun havde svaret et ret fraværende 'ja.' Jeg gik over til en lille sø. Jeg satte mig ed på den kolde jord, og kiggede ud over vandet. Tårene strømmede ned af kinderene på mig. Men jeg var heldigvis alene. Alligevel havde jeg følsen af, at der var ender kiggede på mig. Jeg havde ret.Lidt efter kom der en og satte sig ved min side. Jeg drejde ikke mit hoved. Jeg ville ikke snakke nu. "Hvad fanden sker der for dig? Hvar?!" Stemmen var hård. Jeg kendte den. Jeg troede han var død? Eller havdet glemt mig. Hvad lavede han overhoved her? Mine hænder begyndte at ryste. Det gjorde de altid når jeg var i nærheden af ham. "Du kan sgu da ikke bare skridefra mig?! Er du sindsyg? Lorte unge!" Jeg svarede ikke. Jeg var ikke bekymret over hans ord eller stemme. Jeg var ikke belymret over den knyttede næve, han omhyggeligt gemte for mig. Men som ikke var særlig svær for mig at regne ud, var der et sted. Jeg var bekymret for hvad han ville gøre efter det her 'møde.' Ville han lade mig gå? Ville han forsvinde? Eller ville han tæve mig ihjel? Ville han måske holde mig fanget? Hvad ville han gøre efter det her var overstået? "Fatter du overhoved en skid?!" Som jeg havde renet med, havde han en knyttet næve klar. Heller ikke den her gang svarede jeg ham. Han slå sin hånd hårdt mod mit ansigt. Jeg bed smerten i mig. Det var ikke første gang. Jeg var overrasket over at se ham her! "Hvad laver du her?" Spurgte jeg med grådkvalt stemme. "Ja, jeg kunne spørge om det samme! Hvor fanden blev du af?! Troede du at jeg ville lade dig gå? Var det, det du tænkte?!" Han var så ophidset at spyttet fløj ud af munden på ham, og lande på græsset. Jeg svarede ham ikke, men mærkede mine hænder ryste endnu mere. Han ville ikke 'bare' lade mig gå. Hvad havde jeg også regnet med? Jeg havde troedet han ville glemme mig. Men self glemte han mig ikke. Måske havde han set mig i TV? Hvad ville han? Ville han have penge? Skulle jeg skrige efter hjælp, før han lod mig være? Hvad skulle jeg gøre for at stoppe min egen far?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...