Love me...JDB 6

Julie har sagt til Justin at Isabella er død. Og til Isabella har hun sagt at Justin er død. Vil Julie nu for sit ønske opfyldt? Vil hende og Justin blive gift? Eller vil Isabella og Justin fatte mistanke? Vil de måske støde ind i hinanden en dag? Hvad vælger man at gøre når man tror at den person man elsker aller mest, er død?

8Likes
7Kommentarer
2484Visninger
AA

4. Besøg af Caitlin.

JUSTIN'S SYNSVINKEL

 

Jeg havde aflyst koncert efter koncert. Jeg ville ikke skuffe mine fans. Det ville være synd, hvis de kom til en koncert. Hvor jeg slet ikke levede mig ind i det. Hvor jeg kunne glemme teksten. Hvor det måske kunne ende så galt, at jeg ville falde sammen, og lade tårene falde. Nej, det kunne jeg ikke tilade. Men samtidig vidste jeg godt at de var meget kede af, at jeg aflyste koncerten. Jeg lå i min seng. De var kommet en våd plet på min pude. Af alle de tåre der væltede ud af mine øjne. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hende. Jeg prøvede at lade være. Men det var svært. Jeg elskede hende. Nu var hun væk, for altid. Julie havde været en stor hjælp. Hun gjorde alt detfor mig, som jeg ikke selv kunne klare mere. Hun lavede mad og trøstede mig. Hun var virkelig en sand ven. "Godmorgen Justin! Caitlin har ringet, hun kommer om en halv time." Julie afbrød mine tanker. Kom Caitlin? Ikke nu. Jeg var ikke klar til gæster. Jeg havde det forfærdeligt. Havde Julie bare sagt ja til gæster? "Jeg tænkte bare at, du havde brug for ldt selvskab... Udover mig altså." Jeg kunne nærmest høre det lille smil der plantede sig på hendes læber, mens hun sagde sætningen. Men jeg så ikke på hende. Jeg kiggede ind i den hvide væg. På væggen hang der en hel masse billeder. Alle billederen var af mig og Isabella. Måske havde Julie ret? Måske havde jeg brug for noget andet selvskab? Jeg trak mine dyne over hovedet, da jeg hørte døren gå op, og Julie og Caitlin stå og snakke.Caitlin skulle ikke se mig sådan her. Det føltes forkert. Selvom hun havde set mig græde før, føltes det her barepå en måde anderledes. Døren til mit værelse gik op og Caitlin satte sig ved min side. Jeg vidste det var Caitlin, da Julie altid sagde 'hej' eller 'godmorgen' eller noget i den stil. Jeg trak ikke vejret mens Caitlin forsigtigt trøstede mug, ved at ae min ryg. "Justin?" Spurgte hendes velkendte stemme. Jeg svarede hende ikke, så hun fortsatte bare. "Måske... Jeg tænkte bare på... Vi kunne jo tage til byen? Du kunne jo... Jeg mener... Møde nogen af dine fans?" Hun var ret usikker, og jeg var sikker på at hun holdte noget hemmligt for mig. "Caitlin... Sig nu bare hvad du har gjort." Min stemme var grådkvalt. Jeg blev helt overrasket over at høre den igen. "Fint... Jeg har... Ellen vil gerne have et interview med dig..." Mumlede hun næsten uhørligt. Jeg lå helt stille. Ude at trække vejret. Ville Ellen have et interview? Med mig? Nu?! "Hvornår?" Lykkedes det mig at pibe. Caitlin tav lidt. "Ehm... I morgen..." Mumlede hun. Jeg trak dyenen ned, så den ikke længere skjulte mit ansigt. "I morgen?! Har du set på mig?!" Jeg kunne da ikke tage til et interview, sådan her?! "Undskyd Justin... Men måske er det meget godt, for dig? Måske er det, det du trænger til..? Kan du ikke give det en change..?" Hun kunne godt selv se fejlen. Jeg var allerede klar over hvad der var sket. De havde ikke kunne få fadt i nogen andre end Caitlin, hun havde sagt ja. På mine vegne og nu skulle jeg bare gøre som der blev sagt. "Men hvad hvis jeg ikke er... Klar?" Jeg prøvede at lyde rolig, der var jo ikke noget at gøre ved det nu. "Justin... Please. Du har brug for at komme ud fra det her rom. Du har brug for at opleve noget nyt! Kandu slet ikke forstå hvad der sker med dig?" Jeg tog en dyb indåning. Fint... Jeg gjorde som hun ville. Den ene gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...