Love me...JDB 6

Julie har sagt til Justin at Isabella er død. Og til Isabella har hun sagt at Justin er død. Vil Julie nu for sit ønske opfyldt? Vil hende og Justin blive gift? Eller vil Isabella og Justin fatte mistanke? Vil de måske støde ind i hinanden en dag? Hvad vælger man at gøre når man tror at den person man elsker aller mest, er død?

8Likes
7Kommentarer
2472Visninger
AA

12. Bare det var et mareridt.

JUSTIN'S SYNSVINKEL

 

Hvad havde jeg gang i? Jeg kunne ikke tro at jeg gjorde det her! Julie var jo min kæreste. Jeg burde tro hende. Jeg burde ikke gre det jeg gjorde nu. Men Julie løj. Det kunne ikke være virkelighed det her. Jeg kunne umuligt vlre hvir jeg var nu. Jeg kunne umuligt se på en engel nu. Jeg havde troedet på Emilie, i alt hemmlighed. Det var det rigtige at gøre, for nu sad jeg her. Jeg sad med tårene ned af mine kinder. Tænk at Julie kunne gøre det! Hvorfor havde hun sagt det til mig? Hvorfor havdehun sagt det til... Vent. Gjorde hun mig ulykkelig, for at blive...Min. Hun var jo sindsyg. Og jeg håbede på den. Jeg var frygtelig. Jeg var alt for naiv. Hvordan kunne jeg tro på det? Måske var alt det her bare et mareridt? Når jeg åbnede mine øjne om lidt, ville Julie ligge ved min side. Og alt ville være som før. Jeg nev mi selv på armen. Nej. Det var virkelighed. Jeg sad på et hospital. Jeg var i L.A. Jeg havdet løjet for Julie. Jeg havde sagt det var arbejde. Jeg holdte en engels hånd. Jeg sad ved siden af Isabella. Hun troede jeg var død. Jeg havdet troedet hun var død. Men nu var jeg sikker. Hun havde begået selvmord. På grund af en løgn. Det hele var Julie's skyld. Min kæreste. "Isabella... Jeg elsker dig." Hviskede jeg med en grådkvalt stemme.

 

ISABELLA' SYNVINKEL

 

Trængen til at åbne mine øjne, blev større og større. Jeg havde brug for selskab. Jeg havde brug for at smile. Brug for at se andet end mørke. Det mørke somblev ved med at ændre sig. Nogen gang var der lidt lys i. Som om nogen havdet lukket en sol ind. Og andre gange var der helt mørkt. Som havde de taget solen ud igen. Det skiftede hele tiden. Men jeg regnede med at det betød, dag og nat. På den måde kunne jeg regne ud hvor længe jeg havdet ligget her. Jeg var oppe på ca, 4 dage. Men der var jo også nogen dage hvor der kun var.. Ingenting. Eller var det bare timer? Jeg var ikke sikker. Det føltes kun som minutter. Jeg havdet fået en smule mere liv i min krop. Jeg kunne stadig ikke tale eller åbne mine øjne. Men jeg kunne mærke min krop. Undtagen min højre hånd. Gad vide hvorfor jeg ikke kunne mærke min højre hånd? Var den der slet ikke mere?

 

EMILIE'S SYNSVINKEL

 

Hvis jeg havdet haft modet, ville jeg have siddet på hospitalet. Men jeg kunne ikke klare at se Isabella død. Det ville være et syn jeg aldrig ville kunne glemme. Men jeg syntes stadig at det var synd at lade hende vågne alene. Hvis hun vågnede. Jeg kunne ikke engang lide at tænke tanken. Self vågnede hun. Det hele var bare et frygteligt mareridt. Jeg ville snart vågne også ville jeg ligge i mi seng. Justin og Isabella ville sidde i sofaen og grine. Men sådan var det bare ikke. Det hele var virkelighed. Men hvem har sagt at livet skullevære nemt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...