Love me...JDB 5

Justin og Isabella er gift. Men Julie lader ikke til at være ligeså glad for det, som de selv er. Vil hun nogen sinde finde en måde at få Justin til at elske hende i stedet for? Eller vil Justin og Isabellas kærlighed til hinanden være for stærk? Findes der noget der kan overvinde kærlighed? Er det en god eller dårlig ting? Jeg er ikke så glad for den her novelle, så det kan godt være jeg en dag laver den om, så den ender på samme måde men bliver lidt... Bedre;P

7Likes
39Kommentarer
1477Visninger
AA

6. Sidste kapitel.

ISABELLA'S SYNSVINKEL

Jeg tog med det samme flyet hjem til Atlanta. Jeg havde ringet og undskyldt Christopher. Han lød ret forvirret. Men jeg ignorerede det. Jeg skulle til Atlanta. NU!

JUSTIN'S SYNSVINKEL

Jeg tog med det samme et fly til L.A. Jeg havde ikke sagt det til nogen. Det var der ikke tid til. Jeg skulle til L.A. og der var ingen tid at spilde. Det kunne kun gå for langsomt. Jeg skulle derhen NU!

ISABELLA'S SYNSVNKEL

Da jeg sad i flyet, blev jeg først forvirret. Jeg måtte huske at ringe til Julie senere. Der var noget jeg ikke forstod. Det gav ingen mening. Det var... Umuligt.

JUSTIN'S SYNSVINKEL

Jeg sad i flyet på vej til L.A. Jeg havde ikke tid til at flyve. Jeg havde ikke tid til at køre. Jeg skulle være der nu. Jeg kunne ikke vente et sekund mere. Ud af min rude, då jeg et fly flyve den anden vej. Måske det skulle til Atlanta? Jeg ville ønske Isabella sad i flyet. Men det var ho umuligt. Så slog en tanke mig. Noget gik ikke op. Noget var umuligt ved alt det her. Jeg måtte ringe til Julie når det var overstået. Jeg forstod det ikke. Det var ikke muligt. ISABELLA'S SYNSVINKEL

Jeg løb ud af lufthavnen. Jeg løb hurtigere end nogen sinde før. Jeg løb selv efter mine ben ikke kunne mere. Jeg løb for Justins skyld. Jeg løb til jeg nåede mit mål. Jeg kunne se det. Det var lige foran mig. Lige der. Rosen i min hånd, var ubehagelig, men jeg var ligeglad. Tårne strømmede ned af mig. Det var frygteligt.

JUSTIN'S SYNSVINKEL

Jeg løb ud af lufthavnen. Jeg løb fra fans og paprazziaer. Jeg løb fra alt. Jeg løb indtil jeg nåede mit mål. Det var nemt at se det. I min hånd var en rød rose. Tårne strømmede ned af mine kinder. Hvorfor skete det her? Hvorfor for Isabella? Det var frygteligt.

ISABELLA'S SYNSVINKEL

Jeg gik resten af vejen. Jeg var nået kirkegården. Jeg fandt uden problemer Justins gravsted. Bare det at se på det var som at få en kniv i hjertet. Men jeg skulle stadig have spurgt Julie om noget. Hvordan havde de begravet ham så hurtigt? Hvordan havde de gjort noget så umuligt? Jeg smed tankerne væk og bukkede mig ned. Jeg kyssede rosen inden jeg lagde den på hans gravsted. Jeg efter lagde en tåre på hans sten. Så forlod jeg ham. For altid. Jeg kunne ikke holde ud at se ham død. Det var frygteligt.

JUSTIN'S SYNSVINKEL

Jeg gik over til kirkegården, der blev mere og mere tydelig jo tætter jeg kom. Jeg fandt hurtigt Isabellas gravsted. Bare det at se hendes sten. Var som at miste livet. Men jeg gik stadig med et spørgsmål. Som jeg nok aldrig fik svar på. Hvordan havde de begravet hende så hurtigt? Det var umuligt. Jeg tænkte på noget andet. Jeg satte mig på hug. En tåre ramte hendes sten. Jeg lod den ligge. Jeg kyssede rosen og lagde den på den kolde jord. Inden jeg forlod hendes gravsted. Jeg kunne ikke holde til at se på hende. Død. Det var frygteligt. Jeg forlod hende. For altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...