Love me...JDB 4

Det her er 4'eren af Love me...JDB. Justin har spurgt om Isabella vil gifte sig med ham. Men hvad vil Isabella svare? Er hun klar til at blive gift? Og hvis hun ikke er, vil Justin så forlade hende? Og hvis hun bliver gift. Er det så hende og Justin der bliver gift? Eller har Isabella i virkeligheden stadig følelser for en anden dreng? Og hvis hun har, vil de så nogen sinde mødes igen? Kan ét enkelt spørgsmål i virkeligheden lave kaos i det hele? Vende alt på hoved, og miste den man elskede mest?

11Likes
16Kommentarer
2116Visninger
AA

9. Julie.

JUSTI'S SYNSVINKEL

Jeg savnede Isabella mere end jeg havde troet det var muligt. Jeg manglede hende. Jeg skulle hjem om en uge. Og jeg havde stadig ikke fundet hende. Hun var væk. Hvor boede ham Christopher? Mens jeg som sandvadelig gik rundt i byen for at finde nogen der kunne hjælpe mig. Stødte jeg ind i en pige. "Undskyld." Sagde jeg og kiggede hurtigt op på hende, inden jeg gik videre. "Har du brug for hjælp?" Spurgte en blid stemme. Jeg så tilbage. Det var hende pigen fra før. Hun havde langt brunt hår. Det passede perfekt til hendes smukke mørke øjne. Hun smilede et sødt smil til mig. Hvis ikke jeg havde Isabella havde jeg nok prøvet at score hende. "Ehh... Jeg leder efter en Christopher Morrison og Rosa Brady." Svarede jeg hende usikkert. Jeg vidste ikke nok til at kunne finde dem. Det var som at lede efter en nål i en høstak. Hendes ansigt lyste straks op. "Rosa Brady. Hende kender jeg! Vi er gode veninder. Men hun er ude at rejse med sin kæreste og deres fælles ven." Smilede hun. "Er de ude og rejse?!" Spurgte jeg. Nu kunne alt være lige meget. Så var der jo ingen grund til at lede efter dem i L.A.! "Jah... De rejste for en uge siden. De kommer hjem og to uger." Smilede hun. TO UGER?! Så kunne jeg jo ikke engang hente hende i lufthaven! "Hvor tog de hen?" Jeg prøvede at få en rolig stemme. "Til Paris. Det er så snyd de ikke tog mig med!" Fortalte hun. Paris. Fedt. I to uger nu. Nej, der var ingen grund til at jeg ledte efter hende her. "Hm.. Tak for din hjælp. Kunne jeg få dit nummer, så jeg kan kontakte dig hvis du er i kontakt med Isa... Rosa?" Spurgte jeg hende. Hun smilede endnu større til mig. Selvom man ikke skulle tro det kunne lade sig gøre. "Selvfølgelig!" Vi udvekslede numre. "Hvad hedder du endelig?" Spurgte jeg hende. "Julie, dig?" Spurgte hun tilbage. "Justin." Vi snakkede lidt. Men så blev hun nødt til at gå hjem. Nu var jeg da tættere på Isabellas kontakt, end før. "Hvad så? Noget nyt?" Spurgte Ryan, da jeg kom tidligere hjem end jeg pleje. "Jeg fandt Rosas veninde. De er Paris.... De bliver der i to uger mere..." Mumlede jeg. "Men jeg fik hendes nummer." Sagde jeg, og prøvede at lette stemningen lidt. men det gik ikke specialt godt. "Nårh.. Men så kan det jo være vi kan få lidt ferie ud af den sidste uge?" Drillede Ryan mig. Jeg gav ham dræberblikket. Og han sagde ikke mere. Min mobil vibrerede. Jeg kiggede på displayet. Julie. Jeg åbnede læste hurtigt SMS'en og blev irriterede da jeg læste den. Udnødvendig viden. Hun skulle jo kun skrive når det handlede om Isabella! Vent. Isabella! Den handlede i den grad også om Isabella. Den handlede om min glæde. Den handlede om mit liv. For første gang i flere år. Kunne noget der ragede mig så lidt. pludselig betyde mit noget for min glæde. For mit liv. Mig som ellers var så træt af sladder. Kunne nu bruge det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...