Love me...JDB 3

Lavede en 3'er alligevel;P kedede mig... Det her er 3'eren af Love me...JDB. Isabella har begået selvmord. Hun mente det var det bedste. Men vil Justin nogen sinde finde ud af det? Og hvad med Christopher? Elskede han også Isabella? Vil Isabella nogen sinde vågne igen? Vil hun nogen sinde se dem hun elskede i øjne igen? Og vil hun nogen sinde kunne smide sit gamle liv bag sig, og komme videre?

9Likes
19Kommentarer
1765Visninger
AA

7. Chaz' synsvinkel

Vi var lige kommet over på hospitalet. Jeg kunne se Caitlin sidde og græde ved siden af en dreng. Som jeg gættede på var ham der Christopher, som Isabella var kærester med. Han gik op til dem og så på dem. "Hvad er der sket?" Spurgte han. Caitlin kiggede op på ham. "Gå ind og kig selv..." Mumlede ham som jeg regnede med var Christopher. Mens vi gik der ind. Altså mig, Chaz, Victoria, Mikkel og Ryan. Kunne jeg fornemme på Ryan, at han ikke brød sig om Christopher. Han var sikkert enig med Justin og Chris. I at Christopher ikke var den rette kæreste for Isabella. Jeg var ret ligeglad med hvem der var hendes kæreste. Hun måtte vel selv bestemme hvem hun elskede? Desuden kunne jeg godt forstå hvis hun hadede Justin, for det han gjorde mod hende. At være hende utro var virkelig dumt. Især fordi han så tit fortalte vor meget Isabella betød for ham. Så skulle han da ikke være hende utro?! Men jeg kunne ikke hadeham mere. Han var jo min ven. Men jeg var vidst mest enig med Isabella. Da vi lukkede døren bag os. Var det føreste mine øjne så, en livløs Isabella. jeg gik i stå. Hun kunne ikke ligge livløs på sengen, det kunne hun ikke! Hun skulle leve! Hvad var der sket? Hvorfor lå hun der? Hvad havde hun gjort forkert? Hvorfor hende? Vi var alle fem tavse, og fyldt med tåre. Døren bag os blev stille åbnet og Christopher og Caitlin kom forsigtigt ind. Christopher lagde en trøstende arm om min skulder. Selvom vi kun lige havde mødt hinanden. Gjorde det mig ikke noget. Jeg lod ham bare gøre det. Vi stod lidt og bare kiggede. Christopher slap grebet om mig. Han gik hen til Caitlin og snakkede. Jeg hørte ikke efter. Jeg stod neglet fast til gulvet og kiggede på Isabella. Lidt over 30 minutter efter. Bliver døren smækket hårdt op. Jeg reagerede heller ikke på det. Mine øjne var limet fast til Isabella. "CHIS!" Råbte Caitlin surt, men jeg flyttede stadig ikke mit blik. "Justin har ligeså meget ret til at være her som vi har!" Svarede Chris igen. Jeg fulgte godt med, med ørerne. Jeg ville ikke se væk fra Isabella. Det var som om at hvis jeg flyttede mit bliv, ville hun forsvinde ligesom sidst. Hvor jeg ikke var der, jegså det ikke, men hun fosvandt, hun forlod os alle sammen. "Justin?" Spurgte.. Mikkel? Og Victoria overrasket i munden på hinanden. Jeg hørte ikke så meget efter i deres skænderi om hvor vidt Justin havde lov til at være her. Men ud af øjenkrogen, kunne jeg -efter lang tid- se Justin sætte sig ned. Han satte sig på den stol, der var tættest på Isabella. Han greb sin hånd om hendes blege og sikkert kolde hånd. Hans mund bevægede sig, men han talte for lavt til jeg kunne høre det. Jeg tror un det var Chris der kunne høre hvad han sagde. Chris lagde en trøstende arm om Justin. Sådan stod de lidt, end til Justin for alvor brød sammen, jeg havde lyst til at trøste ham. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke rykke mig. 

Vi andre gik stille og roligt hjem. Justin blev. Caitlin prøvede at overtale ham til at tage hjem. Men intet kunne få ha til at skifte mening. "Justin! Du har en koncert i morgen! Du skal have noget søvn og øve dig!" Forsøgte hun. Han rystede på hoved. "Den er aflyst." Svarede han, og smilede tilfreds da Caitlin ikke kunne komme på mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...