Julens mørke side - JDB.

Ja, jeg har skrevet en lille, sørlig, julehistorie med Justin Bieber, og hans kæreste. Jeg håber, at I vil læse den :)

17Likes
14Kommentarer
2368Visninger

1. Juleaften 1/1.

Min juleaften endte ikke, som alle andres. Den endte i skrig, gråd, og en masse blinkede lys. Der var en masse mennesker, som var påvirket af, hvad der var sket. En masse mennesker, som måske ikke kom frem til deres perfekte juleaften. Men her lå jeg så, og tænkte tilbage på, hvordan min juleaften var startet;

Jeg vågnede ved, at julemusik strømmede ud fra radioen. Jeg kunne høre min kæreste, selveste Justin Bieber, liste rundt ude i køkkenet, og han nynnede med på musikken. Jeg smilede for mig selv. Jeg elskede ham. Vi havde været sammen i to år – siden vi begge var femten. Han var et halvt år ældre end mig, og fyldte sytten i marts. Derimod var jeg først fyldt sytten i november, men den dag, var vi flyttet for os selv. Vi havde længe kigget på en lejlighed, men mine forældre forbød mig at flytte, før jeg blev sytten.

”Godmorgen skat”. Han kom gående ind i soveværelset, og smed sig i sengen ved siden af mig. Han havde en nissehue på hovedet, og smilede helt åndsvagt. Jeg udstødte et lille fnis, og pegede på hans nissehue.

”Det er juleaften! Jeg må godt,” sagde han, og lød som et lille barn, som ikke fik sin vilje – det fik mig til at grine endnu mere. Han begyndte at nusse mig på maven, og smilede stort.

”Hvornår er det, vi kører?” mumlede jeg med munden fuld af et rundstykke. Jeg havde taget oversize t-shirt uden over mit undertøj, og var gået ud i køkkenet, hvor han havde forberedt morgenmaden. Han var kommet gående lige bag mig, og jeg havde kunnet mærke hans øjne på min numse.

”Vi kører ved firetiden, og så er vi der klokken seks,” mumlede han med lige så meget mad i munden, for at efterligne mig. Jeg grinede så meget, at al maden spruttede ud af mig igen. Han fik mig altid til at grine.

Vi skulle ud til hans far, fars kæreste, og hans to halvsøskende sammen med mine forældre, og holde jul. Det skulle nok blive hyggeligt, og vi have noget stort at fortælle. Noget, som jeg også var lidt bange, for at fortælle, fordi jeg ikke vidste, hvordan de ville tage det.

”Hvad skal vi så lave indtil?” sagde jeg, og skævede over til uret. Klokken var kun otte, og vi kunne sagtens nå en masse, før vi skulle køre.

”Vi kunne tage ned til søen, og skøjte?”

Jeg løftede det ene øjenbryn. Jeg kunne ikke skøjte, og havde ikke i sinde at prøve det, i hvert fald ikke lige nu.

”Hmm,” mumlede jeg. ”Kom nu, det kunne være så sjovt!” blev han ved. Jeg kiggede lidt skeptisk på ham, og han gav mig de sødeste hundeøjne igen – dem som jeg ikke kunne stå for.

”Okay så,” sagde jeg opgivende, og udstødte et stort suk. Jeg kunne tydeligt se hans ansigt lyse op, og han kunne næsten ikke sidde stille resten af tiden.

”Er du snart klar?” spurgte han utålmodigt, og trippede lidt med foden, mens han kiggede ned på sit armbåndsur. ”Jaja,” svarede jeg surt, og gik ud fra toilettet. En af hans dårlige side var virkelig, at han var utålmodig. Han havde kun stået, og ventet på mig i tre minutter, men det var allerede for meget for ham.

Jeg fik taget mit overtøj på, og han tog min hånd. Sammen gik vi udenfor, og ned til søen – helt uden at blive opdaget af nogle fans. Utroligt. Det var ham, som gik, og bar på vores skøjter. Han havde selv nogle meget smarte nogle, mens jeg måtte nøjes med dem, som jeg fik af ham til jul, for to år siden. De var aldrig blevet brugt, men jeg brød mig ikke om farven – det var en meget ren, hvid farve, og sved lidt i øjnene på en, lidt ligesom sneen.

Pludselig begyndte han at synge. Han sang godt, og jeg nynnede bare med. Jeg kunne nemlig ikke synge, hvilket jeg også altid havde fået at vide, fra mine nærmeste. Han gik, og sang ’All I Want For Christmas Is You’. Jeg blev ret rørt, da det var vores sang. Det var den sang, som jeg havde hørt, da jeg var ude at løbe, og jeg var løbet direkte ind i ham. Helt tilfældigvis havde han hørt samme sang. Og han havde indspillet den på en juleplade sidste år, hvilket bare gjorde det endnu bedre.

”Skynd dig nu at få skøjterne på,” råbte han ude fra isen. Han havde på et minut formået at få sine skøjter på, og var suset lige ud på isen. Jeg sukkede, og begyndte at binde skøjterne. Jeg var nervøs. Jeg brød mig ikke særlig meget om at skøjte, når der var en sø under. Hvad nu, hvis isen knækker?

Jeg rejste mig op, og hans ansigt lyste straks op ude på isen. Han skøjtede lidt længere ind mod kanten, men kom ikke helt hen til mig. ”Kom ud til mig,” råbte han, og jeg lavede store øjne.

Ud til ham?! Jeg havde regnet med, at han ville komme ind til kanten, og hente mig – men nej. Jeg satte usikkert den ene skøjte ud på isen. Da jeg følte, at jeg var klar til at sætte den anden fod ud, gjorde jeg det. Jeg vaklede lidt, og var lige ved at vælte, men straks var han ved mig, og holdte mig oppe.

Han lærte mig at skøjte, og jeg kunne næsten skøjte søen rundt, da vi besluttede os for at tage hjem. Han havde været så sød, og havde holdt mig i hånden det meste af tiden.

Klokken nærmede sig så småt de to stykker, og jeg ville til at gøre mig klar til juleaften. Jeg gik i bad, tørrede mit hår, lagde en fin make-up, satte mit hår op, og smuttede i en kjole, som han havde købt til mig. Det var en sort, lidt stram kjole, og jeg elskede den!

Klokken var ti minutter i fire, da jeg var helt færdig. Jeg stod med overtøj på, og var klar til at tage af sted. Han smilede kort til mig, og tog min hånd, og sammen gik vi ud til hans bil. Det var ham, der skulle køre derhen, og jeg skulle køre hjem.

Han startede bilen, og vi sad, og snakkede med hans julemusik i baggrunden. Hele bagagerummet var fyldt med gaver. Gaver til hele familien. Jeg kiggede til højre, og så nogle lygter komme lige imod. Det var billygter. Jeg skreg, og pludselig mærkede jeg en stor smerte brede sig i hele kroppen. Jeg vidste, at vi var blevet ramt. Jeg drejede mit hoved, og kiggede over på min dejlige kæreste, som pludselig var indsmurt i blod. Mine kinder blev hurtigt drivvåde, da jeg så, at hans brystkasse ikke hævede, og sænkede sig, som var meningen, at den skulle. Han var død.

Jeg mærkede et stort stik i maven, og det føltes, som om, at jeg tissede. Jeg kiggede ned, og så blod. Blod, der kom løbende ned af mine ben, oppe fra mit underliv. Jeg mærkede smerten i maven, igen. Det føltes, som om, at den gik i krampe. Jeg tog straks mine hænder ned til min mave. Jeg græd – højt. Jeg kunne ikke holde tårerene inde. Jeg havde mistet min kæreste, og mit kommende barn – det var det, som vi skulle have fortalt dem i dag. At jeg var gravid, med en lille pige i femte måned. Vi havde besluttet os at beholde det. Men nu, døde det inde i min mave.

Det var derfor, jeg lå på ambulancebåren nu. En eller anden spritbilist havde ramt os. Jeg var vred, og ked af det. Jeg havde mistet ALT! Jeg ønskede mig selv død. Det ville være den bedste julegave for mig. At dø, jeg havde alligevel ingenting tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...