One Night Stand (JB) 5

Cady er 'endelig' single og fri. Glæden er bare ikke i top. Men hvem ville være glad for at finde sin kæreste og gamle bedste veninde i færd med at have sex?
Det er ved at være forår, og Cady og Russell bliver bedre og bedre venner. Samtidig har de lyst til at lave sjov med Justin, for at give ham gengæld, for det han gjorde mod Cady. De arrangerer nemlig et fake-forhold, som alle tror på. Justin bliver mere og mere frustreret, og Cady bliver mere og mere varm på en anden person, som hun ikke havde regnet med...

528Likes
1207Kommentarer
237291Visninger
AA

19. Savner jer...

Justins synsvinkel
Jeg lukkede forsigtigt døren til Cadys værelse og fandt vej nedenunder, hvor Selena stod alene i gangen og ventede på mig.
Hurtigt tog jeg min skjorte ned ved bulen, der var i mine bukser. Åh, pinligt, hvis nogen opdagede det. Hvorfor skulle Selena også lige afbryde der? Og hvorfor skulle Cady tænde mig så meget..?
”Endelig,” sagde hun og smilede. Jeg nikkede bare uden at sige noget. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige lige nu. Jeg var lidt paf over alt det her.
”Skal vi smutte?” spurgte jeg. Hun så lidt på mig, men nikkede så. Vi gik i tavshed ud til min bil, som vi satte os ind i.
”Hvad snakkede i om?” sagde Selena lidt efter, da vi var kørt fra Cadys hjem af.
Skulle jeg lyve?
Eller fortælle hende det?
Jeg mener, måske burde jeg fortælle det, hun er jo en af mine bedste venner..
”Altså, vi snakkede bare om vores forhold..” begyndte jeg, imens jeg så forsigtigt på hende. Hun nikkede lidt.
”Og så trøstede jeg hende,” fortsatte jeg, selvom det var løgn. Men jeg havde egentlig ikke lyst til at fortælle hende sandheden. Det virkede bare åndssvagt. Og jeg ved, at hun ikke brød sig om Cady, så hvorfor sige, hvad vi egentlig lavede?
”Blev hun jaloux over at se os kysse?” spurgte Selena. Jeg nikkede. Det passede jo egentlig også. Tror jeg.
”Ja.. det var egentlig det..” mumlede jeg så og holdte for rødt. Jeg kunne bare mærke Selenas blik hvile på mig.
”Justin, du behøver ikke at lyve,” sukkede hun. Jeg så forvirret på hende, imens der steg en nervøs følelse op i mig.
Åh nej. Havde hun regnet det ud?
Hun gloede dumt på mig.
”I havde sex, jeg er ikke dum..” afsluttede hun og så op i loftet, som om hun blev sur.
Hvordan vidste hun det?
Jeg sukkede og mumlede et ja.
”Wow, fed måde at blive trøstet på,” lød det ironisk fra hende.
”Justin, synes du ikke selv, at det er dumt, at i har sex, når i hele tiden skændes og ikke er kærester..?” spurgte hun mig og lød lidt studs.
Den måde hun sagde det på, fik mig til at føle mig dum.
Og for at være hel ærlig, vidste jeg ikke, om det var dumt. Jeg elskede jo Cady. Og hun elskede tydeligvis også stadigvæk mig. Ellers havde hun jo ikke bare skredet sin vej, da jeg kyssede Selena og grædt sådan, da jeg kom ind på hendes værelse.
”Selena, jeg ved det ikke lige nu. Du ved hvor meget, jeg elsker hende, ellers havde jeg jo ikke bedt om din hjælp til at gøre hende jaloux,” svarede jeg lidt irriteret over, at hun hele tiden kom med spørgsmål, der egentlig ikke kom hende ved. Ligeud sagt, så ragede det ikke hende, overhovedet. Og så vild var jeg heller ikke for at snakke med hende om Cady, det havde jeg Ryan og Chaz til.
”Ja, ja.. Jeg blander mig bare udenom,” sagde hun, hvilket jeg bare nikkede til.
Efter en tur i stilhed, holdte vi endelig ved Selenas hus. Hun så på mig.
”Er vi så bare venner nu?” spurgte hun. Altså, der var jo ikke mere end et venskab imellem os, men vi havde jo leget lidt over for Cady.
Jeg nikkede kort.
”Okay,” svarede hun og tog selen af. Hun så på mig.
”Godnat,” sagde jeg stille.
”Godnat.”
Hun gav mig et hurtigt kram og forsvandt så ud af bilen, imens jeg så til.
Jeg startede bilen og kørte min vej igen. Det var lidt befriende at sidde alene nu, men tankerne kørte stadigvæk rundt i hovedet, hvilket generede mig lidt. Jeg var ret så meget i tvivl lige nu. Om hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Jeg mener, hvad hvis Cady bare fuckede mig op igen. Ligesom sidst. Ikke fordi, at jeg ligefrem tror det. Ellers havde Russell nok heller ikke givet mig den trussel. Men nu håbede jeg bare ikke, at jeg havde såret hende. Det tror jeg nu heller ikke, ellers havde hun jo nok stoppet mig, da jeg begyndte at tage hendes tøj af.. Jeg så ned på mit skød, hvor min skjorte lå. Hurtigt fjernede jeg den. Heldigvis var bulen forsvundet. Jeg sukkede og holdte for rødt.
Jeg vidste virkelig ikke, om denne her aften havde været et fremskridt for Cady og jeg, eller om den bare havde været et helvede.
Altså, vi havde jo overhovedet ikke snakket om os, jeg gik jo bare til den, da hun stillede mig alle de spørgsmål. Det virkede bare lettere at få hende til at holde kæft på den måde, i stedet for at begynde at forklare hende alt muligt. Lad mig sige det på denne her måde, det var nemmere at vise min kærlighed på den måde. Selvom det måske blev lidt for vildt til sidst.. Det havde måske været nok med en eller anden normal stilling, og så bare kys og kram. Men jeg nød det, og det gjorde Cady også. Det vidste jeg i hvert fald med garanti! Ellers kunne hun i hvert fald få en skuespillerkarriere.
Jeg opdagede, at der holdt en bil bag mig og dyttede, hvorefter jeg fandt ud af, at jeg holdte for grønt, og der havde samlet sig en lille kø bag mig. Hurtigt trykkede jeg på speederen, så hjulene hvinede, da bilen kom i gang.
Jeg rystede på hovedet af mig selv. Måske skulle jeg bare tage hjem til Cady i morgen. Eller måske ville hun syntes, at det var for meget på en gang. Hvis jeg kender hende ret, så ville hun syntes, at jeg var klæbrig. Eller hvad? Måske skulle jeg også bare starte med at sende en besked. Om vi kan mødes et sted. Og så kan vi jo tage den derfra..?
Ja, det ville jeg gøre. Tage det stille og roligt. Selvom det egentlig hastede lidt. Jeg skulle til Miami på onsdag og være der i en uge.
Men hvis jeg ikke tog chancen nu, så ville jeg måske forspilde den, og det skulle ikke ske!

Cadys synsvinkel
Jeg vågnede op, da klokken var ved at runde de ni. Længere kunne jeg ikke sove. Nu havde jeg også sovet på sofaen, og den ødelagde lige hele min søvn. Jeg satte mig op og strækkede mig, så det sagde knæk i de fleste af mine knogler.
Jeg rejste mig op og kiggede træt rundt i stuen. Gud, hvor der lignede lort. Jeg skulle virkelig rydde op, inden far og Penelopé kom hjem, ellers var jeg virkelig på skideren, og det er det, jeg har mindst lyst til lige nu...
Jeg begyndte at gå op ad trappen til det store badeværelse for at få et varmt bad. Det kunne måske opfriske mig lidt. Gab, hvor var jeg træt. Måske skyldes det, at jeg kun havde sovet.. jeg orker ikke at regne.
Jeg tog mig et bad, hvilket gjorde mig lidt friskere. Det var rart at få vækket sig selv og sine tanker. På nær, at de tanker kun indholdte en hvis person: Justin.
Jeg var i gang med at rydde op lige nu, hvilket jeg tror, at huset var taknemmeligt for, for der lignede eddermaneme lort. Heldigvis var det ikke det helt store, for det meste affald og flasker. Og der var stadigvæk 5 timer til far og Penelopé kom. Jeg gik og samlede flasker sammen, da hjemmetelefonen ringede. Wtf? Den plejede sgu da aldrig at ringe.. Jeg gik hen og tog den.
”Det' Cady,” sagde jeg.
”Hvorfor tager du ikke din egen telefon?” lød det fra min far. Og hej til dig.
”Jeg er lige vågnet,” løj jeg. Han mumlede et hm.
”Nå, vi er på vej hjem nu. Der går nok lidt længere tid end planlagt, eftersom trafikken er et helvede.”
Yes.
”Okay,” svarede jeg bare.
”Nu er hele huset ikke smadret, vel?” spurgte han. Hvad tror han selv?
”Nej da,” svarede jeg kort.
”Godt. Nå, men vi ses, skat,” sagde han lidt efter.
”Ja, ses.”
Jeg hørte dud-tonen og lagde røret.
Og nu hvor min far sagde det, hvor var min iPhone egentlig så? Jeg havde slet ikke set den siden i går, inden jeg gik op på mit værelse, og der lå den.. på sofabordet. Jeg så hen på bordet. Nej, der var intet. Det var tørt helt af og afryddet, og den lå der heller ikke, da jeg vågnede i morges. Og jeg havde støvsuget hele huset, og der stød jeg ikke på den.
En panisk følelse røg igennem mig.
Hvor var den?!
Jeg skyndte mig op på mit værelse og begyndte at lede over det hele, men den var der ikke. Hurtigt ledte jeg på badeværelser og på øverste og nederste etage.
Den var væk.
Pist væk.
Åh gud, er der en, der har nakket den??
Jeg nærmest løb ovenpå og loggede på Facebook via min Macbook. Så skyndte jeg mig ind på Facebook.
Russell var på.
'Russell, så du min iPhone i går???' skrev jeg og håbede inderligt på et ja.
'Næh..' svarede han bare. Åh nej.
'Er den væk?' lød et spørgsmål.
'JA!!'
Åh gud, hvis den er væk, er jeg død.
Jeg gik ind og opdaterede min status.
'Nogle, der har nuppet en ekstra iPhone 4 med hjem?' skrev jeg. Please sig, at der er nogle, der kom til det..
Inden der kom svar på det, tjekkede jeg lige de notifikationer, jeg havde fået. Det var bare fra folk, der havde skrevet tak for en fed fest og lign.
Jeg fik endnu en notifikation og så, at der var nogle, der havde kommenteret min status, så hurtigt gik jeg ind og tjekkede det.
'Næh.. Hvem mangler?' spurgte en, der hed Brad. Pis ogs'!
'Nej, desværre :(' stod der nedenunder. Jeg sukkede og svarede Brad.
'Jeg mangler min...' skrev jeg til ham.
Åh, ikke min elskede iPhone. Hvis den var væk...
'Din lå på bordet, da jeg smuttede hjem. Ca. kl. halv fire (-:' stod der lidt efter fra Ian.
'Den er der bare ikke mere, og jeg har gennemsøgt hele huset.' skrev jeg tilbage. Jeg opdagede, at jeg også havde fået svar fra Russell.
'Årh, det er nederen' havde han bare svaret. Ja, det var nederen!!! Jeg havde mistet min telefon, hvilket vil sige alle mine numre, sms'er, billeder, alt!
Jeg sukkede og lukkede min MacBook.
Okay, bevar roen, Cady. Måske er personen bare ikke på Facebook endnu.. Måske kommer han/hun hen med den i skolen i morgen..
Nej.
Jeg tror for at være helt ærlig, at den er blevet stjålet.
Panik.
Jeg skyndte mig at finde hjemmetelefonen og ringe op til mit mobilselskab, hvor jeg spærrede mit sim-kort, så iPhonen i hvert fald ikke kunne blive misbrugt.
Åh, min elskede iPhone.. Stakkels dig.

Timerne skred fremad. Og jeg havde stadigvæk ikke fået svar på, om der var nogle, der havde kommet til at tage min iPhone, og der var altså 46 kommentarer på min status. Det var virkelig et helvede. Jeg mener, jeg havde alt på den. Tænk hvis der var nogen, der så hvad Russell og jeg havde skrevet om. Så kunne de læse alt om Justin og jeg. Det jeg nu havde fortalt ham altså. Men alligevel.
Jeg var lidt nervøs for, hvad min far ville sige. Det var ligesom ham, der havde givet mig den...
Et suk slap ud fra min mund, og jeg lagde mig på min seng.
Ellers var det vel en okay fest i går.. Sådan da. Det eneste gode ved den var.. dam, dam, dam.. Justin.
Altså, da han forkælede mig lidt.
Men gad vide, hvordan han havde det med det. Jeg mener, hvis han fortrød. Han havde jo ikke kontaktet mig. Og han var bare gået i går. Tænk, hvis han bare syntes, at jeg var en billig luder nu. Ej, hvis han syntes det, er der noget galt med ham, for han startede. Og han blev ved. Men det var nu meget dejligt.. Men hvad så hvis, han havde ombestemt sig, og egentlig ikke vil være sammen med mig alligevel. Det var da en hentydning, var det ikke? Det gik jeg da ud fra.. Og det håbede i hvert fald.
Jeg hørte pludselig, at døren nedenunder gik op.
Var det far og Penelopé. Jeg skyndte mig hurtigt ud til trappen og så ned ad den. Og ja, far kom ind med en kjole, der var pakket ind i en stor 'pose'. Det måtte være Penelopés. Den så i hvert fald ret lang og stor ud – ikke stor/fed, men du ved, stof, pynt, alt det der.
”Hej,” sagde jeg og gik ned ad trappen.
”Hej,” svarede far og smilede. Jeg smilede hurtigt igen og betragtede ham hænge kjolen på en knage. Lidt efter kom Penelopé ind med en lidt mindre 'pose', hvor jeg gættede på, at min kjole lå deri.
”Hej, Cady,” smilede hun og lød helt frisk. Gad vide hvad de to har lavet alene.. Årh, klamme tanker om min egen far!
”Hej,” svarede jeg og smilede svagt. Hun holdte kjolen hen mod mig.
”Det er din,” sagde hun.
”Fedt,” mumlede jeg begejstret. Hun nikkede og hang den hen til hendes.
”Var det en god tur?” spurgte jeg. Både far og Penelopé nikkede.
”Det var hyggeligt,” sagde far.
”Dejligt,” sagde jeg og overvejede at fortælle det om min iPhone. Det skulle jo siges..
”Hvad med festen?” spurgte Penelopé og fortsatte ind i stuen med far og mig bag sig.
”Den var fin.”
”Lyder ikke godt?”
De så begge på mig.
Lød jeg så nedsættende??
Jeg sukkede.
”For det første, så brækkede Amanda sig udover mig,” begyndte jeg og så torden i fars øjne.
”På mig, ikke på møblerne,” forsikrede jeg ham, så han så lidt roligere ud. Tak for lort!
”Og for det andet..”
Jeg holdte en pause og så specielt meget på far.
Bare han ikke bliver sur.
”Så er min iPhone blevet stjålet,” afsluttede jeg og afventende hans reaktion. Han så dog bare neutralt på mig. HALLO?! DET ER MIN IPHONE!!
”Er den blevet stjålet?” spurgte han. Jeg nikkede kort.
”Og der var sim-kort i den?”
Jeg nikkede endnu en gang.
”Har du spærret det?”
Og endnu et nik.
”Ved du, hvem det er?” spurgte Penelopé. Jeg rystede kort på hovedet.
”Ej, kan folk virkelig ikke holde fingrene fra dem selv?” sagde hun til sig selv og gik ud i køkkenet.
”Nå, det sgu ikke så godt, skat. Så må vi finde en ny mobil.”
Jeg nikkede til far.
”Det er i orden. Jeg spørger folk i morgen,” svarede jeg og smilede lidt.
”Okay så.”
Han gik ud i køkkenet til Penelopé, hvorefter jeg så gik op på mit værelse igen.
Ihhh.. i want my iPhone back!
Og det skal være den. Nu vil far garanteret bare finde sådan en lorte mobil til mig. Jeg foretrækker Apple!
Snøft..
Nu har jeg to ting, jeg vil have tilbage:
Min iPhone og Justin.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...