One Night Stand (JB) 5

Cady er 'endelig' single og fri. Glæden er bare ikke i top. Men hvem ville være glad for at finde sin kæreste og gamle bedste veninde i færd med at have sex?
Det er ved at være forår, og Cady og Russell bliver bedre og bedre venner. Samtidig har de lyst til at lave sjov med Justin, for at give ham gengæld, for det han gjorde mod Cady. De arrangerer nemlig et fake-forhold, som alle tror på. Justin bliver mere og mere frustreret, og Cady bliver mere og mere varm på en anden person, som hun ikke havde regnet med...

528Likes
1207Kommentarer
237320Visninger
AA

13. Kysset

Klokken blev mange, og Russell kørte mig hjem. Vi havde talt om vores forhold, siden vi kom sammen. Altså.. fake-sammen. Ja.. Weird.
”Du skal med mig ind,” sagde jeg, da vi holdte ude foran mit hus. Han så dumt på mig.
”Øhh..?”
”Så præsenterer jeg dig foran min far og Penelopé, så de ved det. Også tror de også på det.”
Han nikkede.
Vi gik ud af bilen og fortsatte indenfor. Jeg så på Russell og mimede et 'er du klar?'. Han nikkede og smilede.
Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren, hvorefter vi gik ind og tog sko af.
”Cady, er det dig?” råbte Penelopé ude fra køkkenet af, hvor det lød som om, hun var i gang med maden.
”Yep..”
Jeg tog Russells hånd og kiggede hen på ham. Han smilede og nikkede.
Vi gik ud i køkkenet, hvor Penelopé stod med en stegepande, altså, den stod på komfuret..
”Hej,” sagde hun og kiggede op på os. Hun så hurtigt på vores hænder og smilede så lidt. Jeg smilede lidt stort.
”Ehm..” begyndte jeg og så på Russell. Han så sjovt på mig, så jeg grinede lidt.
”Vi er..” startede jeg, da min far kom brasende ind i køkkenet fra den stuen. Han så hurtigt på mig.
”Hej, skat. Og Russell.”
Argh, så stop dog det afbryderi!
Jeg nikkede hurtigt.
”Shh, skat, Cady var ved at fortælle noget,” sagde Penelopé spændt. Tsk.. hun vidste jo garanteret, hvad det var.
Jeg kunne mærke, Russell give min hånd et klem.
”Altså.. vi er.. sammen,” sagde jeg lidt efter og så op på Russell samtidig. Han smilede til mig. Imens kunne jeg høre Penelopé grine henne fra komfuret af. Jeg så på hende. Hun slog for sjov far på skulderen.
”Jeg sagde jo, at de havde noget sammen!”
Hun vendte sig om mod mig og kom hen og gav mig et kram.
”Tillykke.”
”Tak,” svarede jeg og smilede. Hun trak sig væk og gav Russell hånden.
”Velkommen i familien.”
”Jo, tak.”
Imens fik jeg øjenkontakt med min far. Han smilede sødt til mig.
”Tillykke,” kom det fra ham, imens han kiggede på Russell og mig. Vi smilede begge og sagde tak. Jeg så på Penelopé.
”I passer virkelig godt sammen!”
Jeg grinede dumt og så op på Russell. Han så lidt på mig.
”Skal du spise med, Russell?” spurgte Penelopé os. Vi så begge hen på hende.
”Hvis det er i orden med Cady, vil jeg da gerne,” svarede han og så på mig. Jeg nikkede og smilede.
”Det skal han,” sagde jeg til Penelopé. Hun nikkede, hvorefter jeg trak Russell med mig ovenpå. Jeg slap først hans hånd, da vi var noget op til min værelsesdør. Så gik jeg derind og så på ham.
”Det gik da godt,” begyndte jeg. Han nikkede smilende.
”Penelopé.. syntes virkelig godt om det.”
Jeg nikkede lidt.
Faktisk syntes jeg, at det var en smule pinligt, at hun sagde, at vi passede godt sammen. Det lød alt for meget som om, at jeg var forelsket i Russell, og han var forelsket i mig. Og vi var jo overhovedet ikke vilde med hinanden. Kun lidt.. eller, jeg kunne sagtens blive forelsket i ham. Det kunne jeg. Og det havde jeg også blevet, hvis ikke alt det her med Justin stod på. Men nu er vi kun venner, og sådan er det bare.
”Så.. nu er de to overbevist. Så er det bare Chris. Justin. Og resten af verdenen,” sagde jeg og satte mig på min seng. Russell satte sig ved siden af mig og lagde en arm om mig.
”Det skal nok gå,” svarede han og smilede. Jeg smilede hurtigt igen og stirrede nærmest ind i hans flotte øjne. Jeg elskede dem. De var virkelig smukke.
”Hvad kigger du på?”
Jeg rystede på hovedet af mig selv, imens et lille smil spillede på mine læber.
”Bare dine øjne.. de er virkelig flotte,” svarede jeg dumt. Han grinede lidt. Jeg smilede til ham.
”Så er det godt, at jeg også kan lide dine, hva'?”
Jeg smilede større og lænede mig hen til ham.
”Nu er du min kæreste. Jeg vil gerne have et kram.”
Han grinede og trak mig ind til sig, hvilket jeg fik det godt af.
Jeg elskede virkelig at være i Russells nærvær. Han gjorde mig altid varm og godt tilpas.

Vi sad bare og snakkede, indtil min far kaldte, at der var mad. Jeg var ikke rigtig sulten, men jeg skulle jo spise.. Russell og jeg gik nedenunder. Vi satte os ved spisebordet, hvor der var dækket pænt op. Jaa, vi skulle have lasagne. Penelopé og far havde også lige sat sig.
”Bare tag,” sagde Penelopé. Jeg så på Russell.
”Vil du have?” spurge jeg. Han smilede og nikkede. Jeg tog hans tallerken og øsede en ordentligt potion op.
”Slap af, Cady, jeg er ikke en havnearbejder,” grinede Russell. Jeg smilede for mig selv og satte tallerkenen foran ham og tog lidt til mig selv.
”Og du er ikke anorektiker,” mumlede min far. Jeg himlede med øjnene af ham og begyndte at spise.
Far og Penelopé begyndte lystigt at tale, men Russell og jeg også bare sad og snakkede småt, men da der så var stille indbød Penelopé med noget:
”Så, hvor lang tid har i været sammen?”
Jeg så på Russell, som tegn til at han skulle svare.
”Siden i forgårs,” svarede han og smilede varmt til hende og så så hen på mig. Jeg smilede sødt til ham.
Jeg kiggede hurtigt på Penelopé og far og opdagede, at faktisk bare sad og stirrede på os, som om jeg aldrig nogensinde havde haft en kæreste. Årh, pinligt!
Jeg vendte tilbage til min mad og spiste den langsomt. Imens begyndte Penelopé og far og tale videre. Om brylluppet. Jeg var faktisk begyndt at glæde mig ret meget. Og der var kun lidt over en måned tilbage.
Da Russell og jeg var færdige med at spise, gik vi ovenpå igen. Vi satte os i min seng som før.
”Cady, jeg tror altså, at jeg må se at komme hjem,” begyndte han. Jeg nikkede kort.
”Ehm... Så ses vi i morgen, ikke?” svarede jeg smilede svagt. Han nikkede.
”Jeg kommer og henter dig i morgen kl. halv elleve, okay?”
”Okay.”
Vi smilede stort til hinanden, og endnu en gang svømmede jeg nærmest ind i hans øjne. Jeg rejste mig bare, for at komme væk fra dem.
Så gik vi nedenunder, hvor Russell tog sko på. Han gik hurtigt ind i stuen.
”Vi ses,” sagde han til min far og Penelopé. Årh typisk.
Han kom ud til mig igen. Så smilede han.
”Kom, jeg følger dig ud,” smilede jeg. Jeg tog mine klipklapper på og gik med ham ud til hans bil. Vi standsede foran den.
”Du må ha' det,” sagde han og smilede stort til mig.
”Lige måde!”
Han gav mig et kram, og da jeg var ved at trække mig ud, kunne jeg se, at Penelopé stod ved vinduet og så på os.
Og de ventede på, at se os dele mundsavl.
”Sig, det er løgn,” mumlede jeg. Russell så uforstående på mig.
”Penelopé og nu også min far kigger på os fra vinduet,” sagde jeg og smilede, som om han også snakkede til mig.
”Oh..”
”Og jeg tror, at de venter på, at vi siger ordentligt farvel til hinanden,” mumlede jeg igen. Russell så på mig, og for at være ærligt, tror jeg, at han havde røde kinder.
”Du mener.. vi skal..?”
Han gjorde et eller andet tegn med fingrene, men jeg vidste godt, at han spurgte, om vi skulle kysse. Jeg nikkede dumt, og jeg var garanteret helt rød i hovedet.
”Ehm..”
AKAVET!
”Okay, bare hurtigt,” sagde han uroligt. Jeg nikkede hurtigt.
”Altså.. med tungen?” spurgte jeg dumt. Han grinede lidt.
”Det er op til dig,” svarede han. Jeg så op på ham, og for første gang var der et eller andet i min mave, der slog klik.
”Okay, bare..”
Jeg stillede mig tættere på ham, og han lagde pludseligt armene om min talje, og jeg lagde min arme om hans nakke.
Jeg så stille på ham, og blev virkelig genert. Årh, hvorfor var det her så svært?!
Forsigtigt lagde Russell hovedet på skrå til den ene side, og før jeg vidste af det, havde han plantet sine læber på mine. Det var godt. Virkelig godt. Hans læber var helt.. bløde og dejlige, og jeg fik bare lyst mere...
Jeg begyndte at leve mig lidt mere ind i rollen (tror jeg). Jeg kunne mærke Russells tunge snige sig ind i min mund, men lod den bare gøre det. Men da vi havde stået her i ret lang tid, trak jeg mig tilbage. Det var jo bare skuespil, det her. Så troværdigt behøvede det ikke at være!
”Wow,” mumlede Russell og slikkede sig om læberne med tungen. Jeg nikkede flovt.
”Undskyld, jeg overdrev lidt,” svarede jeg og så ned i jorden.
”Nej..” sagde han bare. Jeg så op med løftet øjenbryn på ham.
”Altså, nej, ikke noget....”
Jeg nikkede igen og bed mig lidt i læben.
”Men... så ses vi, ikke?” spurgte jeg.
”Jo. Jeg skriver senere. Ses i morgen.”
Jeg nikkede og begyndte at gå hen mod døren igen.
Jeg følte mig dum. Virkelig dum. Jeg havde lige stået og nydt at kysse min bedste ven.. Og virkelig meget endda. Og.. Ej, det var bare virkelig dumt i det hele taget!
Men for at være helt ærlig, var der bare et eller andet over Russell, som jeg længtes efter..
Hvad det var, vidste jeg ikke.
Jeg kom ind i huset igen, hvor Penelopé og far stod i stuedøren. Oh no.
”Nåå??” kom det fra far, som stod med løftet øjenbryn.
”Det så hyggeligt ud,” fortsatte Penelopé.
”Tag jer saaammeeen,” sagde jeg og himlede med øjnene.
”Hvad snakker du om?” spurgte far. Jeg rystede på hovedet af, hvorefter der kom kysselyde fra dem begge.
”Omg, hvor gamle er i lige?” svarede jeg bare og gik ovenpå. Jeg gik ind på mit værelse og tændte for min MacBook, hvorefter jeg loggede på Facebook. Der var ikke rigtig noget spændende derinde, så jeg spillede lidt Tetris, da en notifikation dukkede op; 'Russell Scott har sendt dig en forholdsanmodning'. Jeg droppede Tetris-spillet og trykkede på notifikationen. Computeren gik ind på siden, hvor jeg skulle acceptere. Og det gjorde jeg selvfølgelig. To sekunder efter var vi nu i et forhold. Officielt! Og der gik ikke længe før mange havde kommenteret og trykket 'syntes godt om'. Selv Chris var glad. Det havde så også været hendes eget problem, hvis ikke hun var.
Jeg kunne pludseligt høre, at det bankede på min dør. Penelopé kom ind med et smil på læben.
”Undskyld det fra før..”
Jeg smilede svagt.
”Det' i orden.”
Hun nikkede.
”Jeg tænkte på.. du har jo kendt Russell i et stykke tid nu. Hvorfor inviterer du ham ikke til brylluppet?” spurgte hun. Jeg så lidt på hende.
”Det er ikke mit bryllup,” svarede jeg så. Hun grinede.
”Så sender jeg da en invitation,” sagde hun. Jeg smilede stort.
”Nå, men din far og jeg går i seng nu. Jeg skulle sige fra ham, at han godt kan lide Russell. Og det kan jeg også. Du har fundet dig en god dreng, Cady.”
Jeg smilede for mig selv, da Penelopé gik ud, men mit smil forsvandt også lidt igen.
Han var en fake-kæreste.. Vi kom jo aldrig til at nyde hinanden rigtig. Gud, hvor jeg bare savner en kæreste.. Justin.

Da klokken blev lidt over elleve, slukkede jeg min MacBook igen og tændte for min fjernsyn i stedet for. Der var en eller anden gyserfilm på en kanal, så den så jeg. Den var rimelig uhyggeligt, og jeg ville faktisk ønske, at enten Russell eller Justin sad her og holdte om mig... Altså, kun på vennemåden med Russell.
Jeg spekulerede stadigvæk over Russells og mit kys. Det var underligt alt dette her. Jeg mener, jeg havde ikke troet, at jeg sådan havde kastet mig ind i et kys med ham, men det gjorde jeg altså. Og det var ikke skuespil. Men jeg savnede vel nok bare at kysse en eller anden... Ej, det var en virkelig lam grund. Årh, jeg ved det virkelig ikke.
Da filmen var slut gjorde jeg mig sengeklar. Trætheden var alligevel ved at tager over mig. Jeg havde lige lagt mig i min seng og slukket lyset, da en vibration fra min iPhone gjorde mig klar over, at jeg havde fået en besked. Jeg åbnede den og så, at det var fra Russell. Hvorfor skrev han nu?
Russell skrev: Cady, du skal virkelig vide, at du er min bedste veninde.
Orh?
Jeg læste sætningen igen og igen og kunne nærmest græde over den. Ingen dreng havde skrevet sådan til mig før.. (På nær Justin. Men der var kærlighed indblandet)
Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare, men tog mig så sammen:
Du skrev: I lige måde Russell. Virkelig i lige måde<3
Jeg sendte beskeden, havde lavet et hjerte, hvilket jeg ikke rigtig plejede, men jeg syntes bare.. at det kys havde bragt os tættere på hinanden. Meget tættere. Faktisk så tætte, at jeg egentlig bare ønskede, at vi ikke kun havde et fake-forhold. Men jeg var jo ikke forelsket i ham. Jeg savnede nok bare at have en kæreste, og den kæreste skulle være Justin.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...