One Night Stand (JB) 5

Cady er 'endelig' single og fri. Glæden er bare ikke i top. Men hvem ville være glad for at finde sin kæreste og gamle bedste veninde i færd med at have sex?
Det er ved at være forår, og Cady og Russell bliver bedre og bedre venner. Samtidig har de lyst til at lave sjov med Justin, for at give ham gengæld, for det han gjorde mod Cady. De arrangerer nemlig et fake-forhold, som alle tror på. Justin bliver mere og mere frustreret, og Cady bliver mere og mere varm på en anden person, som hun ikke havde regnet med...

528Likes
1207Kommentarer
237315Visninger
AA

25. Jeg er god til ligninger

Det var sådan set gået hen og blevet mandag nu, og jeg stod ved skolens indgang, imens jeg tøvede med at gå derind. Det var nu ikke fordi, at jeg var bange for at gå derind, men jeg orkede ikke alle spørgsmålene, som jeg ville blive stillet af Russell og Christina. De ville garanteret forlange at høre alt.
Jeg skulle lige til at vende mig om og gå, da en person mødte mig bag ved – Russell.
”Hej,” sagde jeg og smilede svagt. Han så lidt surt på mig.
”Nu kan du da finde ud af at sige noget..” svarede han bare og gik videre indenfor. Jeg sukkede og fulgte efter, men han forsvandt bare inde i mængden af mennesker. Nå. Det måtte han vel selv om. Vi havde alligevel de første to timer sammen, så han ville nok ikke blive ved med at være sådan. Egentlig forstod jeg ham godt. Jeg havde jo ignoreret ham hele ugen, og det eneste han så får at vide af Christina er, at jeg har haft for travlt med Justin. Dejlig bedsteveninde hun er. At fortælle det sådan. Men jeg bebrejder nu mere mig selv end hende. Hun har jo bare været bekymret for mig, hvilket Russell også har, og så har hun nok bare fortalt, hvad der var hændt, siden jeg ikke svarede ham.
Jeg fandt mit skab og mine bøger og begyndte at gå hen mod biologi, som vi desværre skulle have. Ms. Cosey om morgenen var et mareridt! Men sådan var det vel bare. Jeg gik sukkende ind i biologilokalet og så til min store overraskelse, at det kun var Russell, der sad derinde og så nørdet ud. Med en beslutsom mine gik jeg hen til ham og ville sætte mig ved siden af ham.
”Amy sidder der,” sagde han koldt. Jeg stirrede lidt på ham. Amy? De talte sgu da ikke sammen mere?
”Årh, hold nu op, Russell. Jeg ved godt, at du er sur på mig,” svarede jeg bare lettere irriteret og tog mine bøger, hvorefter jeg satte mig hen til et andet bord.
Hvor var han dog irriterende lige nu.
Jeg opdagede, at der kom flere elever ind, bl.a. Amanda. Nu håbede jeg ikke, at hun ville fable videre om den hamster. Hun fik øje på mig og gik enormt hurtigt herhen.
”Hvor har du været?” væltede det ud af munden på hende, imens hun smed armene om mig. Jeg krammede hende hurtigt og trak mig derefter væk.
”Bare.. syg,” løj jeg. Syg efter Justin.
”Ej, jeg har bare været bekymret! Og du har slet ikke svaret på sms'er,” fortsatte hun. Suk.
”Jeg har det fint,” forsikrede jeg hende og smilede svagt, lige som klokken ringede, og Ms. Cosey kom ind ad døren. Årh, jeg havde det ellers lige så fint. På nær, at Russell er så underlig overfor mig. Han burde da være lidt glad på mine vegne?

Jeg kom hjem efter en udmattende skoledag. Den havde varet helt til klokken 16.30. Den længeste dag overhovedet.
Faktisk havde det været en lorte dag. Chris havde været rigtig sød imod mig, og hun havde fuld forståelse, men Russell? Han havde ignoreret mig hele dagen og faktisk bare undgået mig. Det gjorde mig egentlig lidt sur, at han var sådan der, men han skulle vel bare køle lidt af.
Jeg stod nede i køkkenet og drak et glas iskoldt juice. Det var godt, eftersom det var ret varmt igen. Solen stod højt på himlen i dag, hvilket burde gøre mig i godt humør, men det gjorde det ikke rigtig. Argh, der var Russells skyld det hele. Hvis han var sur på mig, kunne jeg ikke blive glad... Jeg trak min iPhone frem for at skrive til ham, da jeg så, at jeg havde fået en besked fra... Justin?
Justin<3 skrev: Heey :-D
Jeg var ret glad for, at han tog sig tid til at skrive til mig. Det var så dejligt, at han huskede sådan noget!
Vi havde skrevet lidt i går, men han havde haft ret travlt, så det var der alligevel ikke så meget tid til. Desværre.
Du skrev: Halløj
Jeg sendte beskeden og smuttede op min mit værelse, hvor jeg tændte min Macbook. Imens den startede, åbnede jeg altandøren og fik en masse frisk luft herind. Så satte jeg mig ved mit skrivebord, lige som min iPhone vibrerede. En sms.
Justin<3 skrev: Hvad laver du? :P
Du skrev: Skal lave lektier. Er først lige kommet hjem fra skole...
Imens jeg ventede på svar, smuttede jeg på Facebook og så, hvem der var online. Russell var. Jeg blev altså nødt til at skrive med ham..
'Russell, hvorfor er du så sur på mig, helt ærligt?' skrev jeg lidt ophidsende. Jeg kunne se, at han begyndte at svare.
'Derfor.'
Wtf?!
Jeg skulle til at skrive til ham, da jeg opdagede, at han havde logget af... Havde han logget af på grund af mig?!
Det næste jeg hørte, var min iPhone, der brummede.
Justin<3 skrev: Er du sur..?
Der røg et stort suk ud ad munden på mig. Var det så tydeligt?
Du skrev: Hvorfor?
Justin<3 skrev: Ingen smiley's, du er kold.. Er der noget galt?
Jeg sukkede og lagde mig hen på min seng og gik i gang med at svare ham. Han kunne vel ligeså godt få det hele at vide..
Du skrev: Det er bare... Jeg var ikke i skole i sidste uge pga dig, hvilket min bedste ven blev enormt sur over, da jeg ikke svarede ham på sms'er eller noget.. Og nu er han bare mega kold og irriterende overfor mig..
Jeg sendte beskeden og lagde mig godt til rette i sengen. Den var så dejlig blød..
Min iPhone vibrerede som det næste, og jeg var ikke i tvivl om, at det var Justin.
Justin<3 skrev: Jeg gætter på, at det er Russell?
Mm..
Du skrev: Jeps..
Hm, ville han nu blive sur over, at jeg bragte et emne om Russell op. Måske..
Pludselig vibrerede min iPhone kraftigt – den ringede. Jeg så hurtigt på skærmen. Hemmeligt nummer. Lige meget.
Jeg tog den.
”Hallo?” sagde jeg kort.
”Hey.”
Justin.
”Hej,” svarede jeg og rettede min stemme til.
”Er du ok?” spurgte han og lød lidt bekymret. Jeg sukkede og satte mig op.
”Jeg har det fint..” sagde jeg og stirrede ud i luften.
”Hvad er det så der er galt?” lød det forvirret fra ham.
”Det er bare.. Hvorfor kan han ikke være glad for, at jeg endelig er venner med dig igen?”
Jeg rejste mig op og fægtede irriteret med armene.
”Fordi han er forelsket i dig,” svarede han, som om jeg var dum. Nej. Det var han så tydeligvis ikke, når han skulle sidde ved siden af Amy!
”Nej, Justin,” svarede jeg kort og så ud af vinduet.
”Så siger vi det,” sagde han bare. Han gad nok ikke tage diskussionen op, hvilket jeg heller ikke gad. Især ikke, når vi var begyndt at snakke igen.
”Hvad skal jeg gøre?” mumlede jeg for mig selv. Der lød et 'hmm' fra Justin af, som om han tænkte på noget.
”Skal jeg smadrer ham for dig?”
Oh god..
Jeg kunne lade være med at smile lidt. Hvor har jeg dog savnet ham...
”Helst ikke,” svarede jeg.
”Du står og smiler, ikke?” spurgte han. Han lød rigtig glad, da han sagde det.
”Jo..”
Han grinede svagt. Den latter, jeg havde savnet så inderligt.
”Nå, men hvis jeg ikke skal smadre ham, skal du måske lade ham være, Cady. Det er rart med en pause nogle gange. Og så skal han måske lige tænke alle ting igennem og... bare have et pusterum.”
Lade ham være? Han er min bedste ven...
”Måske..” svarede jeg kort. Han sukkede.
”Det betyder, at du ikke vil lade ham være.”
Hvordan fuck vidste han det?!
”Ja.. Jeg mener nej! Justin, jeg kan ikke, han er min bedste ven..”
Argh...!
”Hør, Cady. Vi drenge, kan altså også godt bruge en pause en gang i mellem. Prøv selv at se, hvordan du ignorerede ham,” forklarede han.
Han havde far i noget, ja. Okay, han havde bare ret.
”Så gør jeg det,” sagde jeg bestemt.
”Godt!” fastslog han med et smil i stemmen, hvilket fik mig til at smile.
”Ja..”
”Nå, men jeg bliver altså nødt til at smutte nu. Skriver i aften,” sagde han, med en lyd i baggrunden af sig, hvilket generede mig ret så meget.
”Så ses vi,” svarede jeg hurtigt.
”Jeps!”
Jeg lagde på og smed mig hen på min seng igen og begyndte at tænke på Russell.
Okay.
Det ville da være nemt at ignorere ham. Han fylder jo ikke en gang så meget af min hverdag. Kun lidt.. Nej, han gør ej. Jeg kan sagtens klare mig uden ham!
Jeg skal bare lytte til Justins råd, så går det nok!

Det blev onsdag, og jeg stod og gjorde mig klar til at komme i skole. Jeg stod iført et par lårkorte shorts og en stropløs stribet top. Mit hår var sat op i en hestehale, så jeg ikke skulle gå og få hedeslag i nakken. Så var min makeup bare en almindelig hverdags en. Jeg så mig tilfredst i mit spejl og gik nedenunder, hvor jeg tog mine ballerinaer på og smuttede ind i stuen, hvor far og Penelopé sad og drak morgenkaffe.
”Jeg smutter,” sagde jeg og smilede svagt. De så begge på mig.
”God dag,” svarede de i munden på hinanden.
”Lige måde!”
Jeg vendte mig om og gik ud og tog min taske, hvorefter jeg fortsatte ud til min bil. Der var fucking varmt i den! Jeg rullede taget ned, så jeg med det samme kunne mærke luften blive udrenset. Meget bedre. Jeg kørte af sted mod skolen med godt humør, men det sank lidt, da jeg kom i tanke om, at jeg skulle have to timer sidst på dagen med Russell.
Jeg havde ignoreret ham i går, tirsdag. Og han havde selvfølgelig også ignoreret mig. Men den måde han gjorde det på var bare så... irriterende! Det var som om, at han gik og.. jeg ved ikke, hånede mig? Men jeg skulle bare lade ham være! Det havde jeg allerede talt med Justin om.
Efter ti minutter var jeg på skolen. Jeg havde parkeret min bil og var nu på vej ind. På vej ind mødte jeg Chris. Vi begyndte lystigt at tale. Gæt om hvem; Justin. Hun var så opsat på, at jeg skulle ud med ham på lørdag. Egentlig var jeg ikke helt.. så begejstret som hende. Men det var nok fordi, at jeg ved, hvordan det kommer til at foregå. Dog glædede jeg mig stadigvæk.
Jeg glædede mig til at stå i hans arme, som om han kun var min.

Det ringede endelig ud til spisefrikvarter. To timers geografi er endelig overstået! Nu mangler jeg så kun de to timers matematik, som jeg så har med Russell. Jeg fandt Chris, Amanda, Julie, Brenda, Claire og Suzie – nogle fra klasserne – siddende ved et bord i kantinen, så jeg satte mig hurtigt hen til dem.
”Hey,” smilede jeg.
”Hej,” svarede de alle og smilede igen. Chris gav mig et stort kram.
”Skal du ikke have noget at spise?” spurgte hun mig og tog en bid af hendes æble. Jeg rystede hurtigt på hovedet og trak en flaske vand op ad tasken, som jeg så drak noget af.
”Cady, vi sad lige og talte om drenge..”
Jeg så hen på Brenda, der sad med et smørret smil på læberne.
”Og så spekulerede vi lidt på, hvordan det gik med dig og Justin,” fortsatte hun. Jeg smilede ved navnet.
”Ja.. det går fint,” sagde jeg og smilede lidt større. Jeg så hurtigt hen på Chris. Hun smilede til mig.
”Har i haft sex?” hørte jeg pludseligt en sige. Jeg så hen på Suzie. Ej, det skal hun sgu da ikke spørge om!
”Det ved man aldrig..” svarede jeg, som om det var ligegyldigt og så hurtigt på Chris med et lidt panisk blik. Faktisk var jeg bange for, at de fandt ud af, hvor meget Justin og jeg havde sex. Han ville da blive sur, hvis han vidste, at de vidste det. Og de ville garanteret sige det videre, og så ville han garanteret miste fans på grund af, at han lå og rodede i mig.
”Cady, skal vi ikke gå op og finde noget mad til dig?” sagde Chris hjælpende. Jeg skævede for sjovt til hende, men nikkede så sukkende. Derfor rejste vi os og gik lidt hen mod køen til mad.
”Tak,” sagde jeg taknemmeligt. Hun smilede.
”Så lidt. Det rager ikke dem, hvem du ligger med,” svarede hun og sendte mig sit kærlige smil. Jeg gav hende hurtigt en krammer, da jeg fik øje på en hvis person.
Wtf?
Jeg så hurtigt på, hvem han sad med og opdagede hurtigt, at det var nogle af skolens populæreste drenge fra min årgang – dem fra fodboldholdet. Hvorfor fanden sad han med der..? Han var da overhovedet ikke på bølgelængde med dem?
”Okay, hvad sker der seriøst med Russell?” sagde jeg lidt skarpt til Chris. Hun kiggede hurtigt derhen og trak på skulderende.
”Han er vel bare blevet en idiot,” svarede hun helt ligeglad. Nu havde hun jo heller ikke det bedste forhold til ham.
Jeg svarede ikke, men stod bare og gloede på ham.
Hvorfor er han sådan der?

Det ringede ind til time, og jeg fulgtes med Amanda hen til matematiklokalet. Sidste timer i dag, og så skal jeg på stranden med Chris. Det bliver så dejligt...!
Vi fandt hurtigt et bord bagerst i lokalet og gjorde klar til, at Mr. Rowl kom ind. Jeg orkede ikke matematik lige nu. Men som sagt, det skulle bare overstås. Lidt efter kom Russell gående ind med en dreng, der vist nok hedder Gustav. De så allerede ud til at være gode venner, selvom jeg stadigvæk ikke forstod, hvad han så i fodbolddrengene. De var så selvoptaget og 'se mig, hør mig' agtige.
Mr. Rowl kom ind og satte os i gang med at lave tre siders matematik i grundbogen, hvorefter vi skulle gennemgå det hele sammen. Det var vel meget nemt. Men nej, selvfølgelig skulle der være ligninger, koordinatsystem og jeg ved ikke hvad. Og Amanda, hun kunne ikke finde ud af noget af det, så det var selvfølgelig mig, der klarede det hele.
”Og hvad så med opgave 6?” spurgte hun efter en time. Suk. Suk. Suk. Så lær dog noget, menneske!
”Prøv at regne den ud selv,” svarede jeg lidt spydig. Nu håbede jeg ikke, at hun bemærkede det. Hun sukkede og endte med at række hånden op, så Mr. Rowl kom herned.
Jeg rystede kort på hovedet af hende og lavede bare matematikken. Det var jo ikke særlig svært, når man først kom i gang.
Jeg sad og diskuterede lidt med Amanda, da jeg kunne høre et højt grin. Russells grin. Mit blik flakkede han på ham og Gustav. De sad og lavede et eller andet. Pludseligt kiggede Russell herhen. Jeg mødte hans blik og regnede egentlig med, at han ville fjerne sit fra mig, men han holdte bare fast i mit, imens han så kostbart på mig. Jeg himlede med øjnene af ham og vendte tilbage til min bog.
En time efter, fik Mr. Rowl alles opmærksomhed. Vi skulle i gang med at gennemgå opgaverne, inden vi fik fri. Jeg bad til, at han kunne tale lidt hurtigere, for han snakkede virkelig langsomt, og jeg ville bare gerne være sammen med Chris nu!
”Hvad er opgave 2b?” spurgte han en eller anden dreng.
”8,” svarede han kort, hvorefter Mr. Rowl nikkede. Jeg satte flueben i mit hæfte for at understrege, at det var rigtigt.
”Cady, hvad er opgave 2c?” sagde han dernæst til mig og sendte mig et underligt blik. Jeg sukkede og så ned på svaret.
”x=12.”
”Rigtigt.”
Og sådan fortsatte det i lang tid. Det føltes i hvert fald sådan. Ellers var det fordi, at man hele tiden kunne høre fnis fra Russell og Gustav, som om de var to sladderkællinger. Mega irriterende!
”Godt, sidste opgave,” sagde Mr. Rowl. Endelig!
Han kiggede på alle eleverne.
”Russell. Hvad er den?” spurgte han og så direkte på Russell, der så i sit hæfte. Af ren nysgerrighed, så jeg ned i mit. Svaret var x=32. Det var faktisk den nemmeste opgave af dem alle...
”X=21,” svarede Russell kostbart.
Hvad?! 21?
”D..”
Inden Mr. Rowl sagde noget, brød jeg ind.
”Det er forkert,” fastslog jeg. Jeg kunne se, at Russell kiggede hen på mig.
”Nej det er ej?” sagde han flabet. Jeg så dumt på ham.
”Jo, det er, Russell?”
Han rystede på hovedet.
”Er du sikker på, at det ikke er dit svar, der er forkert?” spurgte han mig, som om jeg var en dum idiot. Jeg himlede med øjnene af ham og opdagede hurtigt, at alle bare stirrede på os. Selv Mr. Rowl. Han lignede en, der aldrig havde set unge, der diskuterede.
”Så prøv du at løse ligningen,” forlangte han og så irriteret på mig, nok fordi jeg stod og gjorde ham en smule til grin foran alle..
”Hvorfor skulle jeg..?” svarede jeg kort.
”Du vil jo gerne bevise, at den er rigtig, kvindemenneske.”
Han begyndte at få en snert af surhed i stemmen, imens jeg begyndte at blive en smule ophidset af, at han kørte diskussionen så langt ud. Jeg havde ret, det vidste jeg!
”Hvorfor kan du ikke bare givet mig ret?” sagde jeg i stedet for og hævede min stemme en smule.
”Fordi du ikke har ret, Cady.”
”Jo, jeg har.”
”Nej, du har ej.”
”Jo, Russell,” fastslog jeg irriteret.
”Så i to..” begyndte Mr. Rowl. Jeg blev så irriteret, at jeg stillede mig op, så jeg kunne se direkte på Russell.
”Hvorfor giver du mig ikke bare ret?!” sagde jeg surt og hårdt. Han rejste sig selv op.
”Hvorfor kan du ikke bare holde din kæft en gang i mellem?!”
Han så ledt på mig. Med sådan et koldt, ondt blik.
Fuck ham. Hvorfor helvede skulle jeg holde kæft?!
”Hvorfor skulle jeg?!”
”Fordi du er trættende at høre på. Alt det man skal høre på er problemer, Justin, og dig. Du er en selvoptaget nar.”
Selvfølgelig blandede han det private ind i det. Og så lige foran alle andre. Fucking idiot!
Jeg stirrede et kort øjeblik på ham, imens jeg kunne mærke vreden stige i mig.
”Ved du så, hvad du er?” spurgte jeg ham vredt. Han svarede ikke.
”Du er den mest falske, egoistiske, klamme, ven jeg nogensinde har haft!”
Jeg var på rangen til at råbe, han havde gjort mig virkelig sur!
”Det var da godt for dig,” sagde han sarkastisk.
”Hvorfor er du sådan her, Russell?!” halvråbte jeg og var ved at gå hen og slå ham.
”Derfor.”
På grund af Justin.
”Uhh, fedt svar!” sagde jeg ironisk. Han himlede med øjnene.
”Kan du for fanden da ikke bare være lidt glad på mine vegne?!”
”Hvorfor skulle jeg?” spurgte han bare og så på mig, som om jeg var et nul. Svin.
”Idiot,” mumlede jeg rasende. Han så med store øjne på mig.
”Hvad kaldte du mig?”
Han trådte frem mod mig, som om han ville gå hen og slå mig.
”En idiot,” sagde jeg kort og bed tænderne sammen.
”Er jeg en idiot?” spurgte han og grinede falsk.
”Ja, en stor en,” svarede jeg. Han himlede med øjnene.
”Så må jeg vel sige, at du er en klam luder, der knalder til højre og venstre. Godt, jeg ikke er Justin! Jeg tror ikke, jeg ville kunne overleve en dag med dig.”
Jeg kunne høre gisp og snak rundt omkring fra, og der gik også lidt tid, før jeg havde opfattet, hvad Russell havde sagt til mig.
Han havde kaldt mig en luder.
Jeg var virkelig sur. Virkelig sur.
Men jeg havde selv noget, der kunne få ham ned.
Jeg stak ham et falsk smil
”Så er du vel forelsket i en luder..” svarede jeg bare og lavede en snobbet bevægelse.
Et kort øjeblik gloede han bare på mig. Fuldstændig koldt og følelsesløst . Så tog han sine ting, skred hen til døren og gik sin vej. What?! Hvorfor gik han bare midt i et skænderi? Hvorfor gør alle egentlig det? Justin gør det også.
”Okay, i har fri. Cady, du bliver.”
ARGH! Jeg ville bare være sammen med Chris for fanden. Hvorfor går det altid ud over mig??
Jeg sukkede og satte mig på min stol igen, imens jeg så de andre elever stikke af, imens de gloede på mig.
Amanda så hurtigt på mig.
”Er du ok..?”
Jeg nikkede kort og så irriteret på hende.
”Jeg hader ham,” sagde jeg. Hun nikkede forstående.
”Nå, jeg må hellere...”
Hun gav mig et kram og smuttede, som den sidste ud fra klasselokalet. Jeg sukkede, da Mr. Rowl stod foran mig.
”Er i to ikke bedste venner?” spurgte han. Jeg sendte ham et åndssvagt blik.
”Var,” rettede jeg hurtigt. Jeg skulle fandeme ikke være ven med den idiot!
”Okay, så forstår jeg bedre. Er det private sager, i diskuterer?”
Jeg nikkede kort.
”Hm. Så find hellere ud af det.”
”Ja ja,” svarede jeg kort og rejste mig. Jeg gik hen til den åbne dør og fortsatte ud, da jeg hørte Mr. Rowl kalde på mig.
”Hvad?” sagde jeg irriteret og vendte mig om mod ham. Han sendte mig et svagt smil.
”Dit svar var rigtigt.”
Jeg vendte mig om og gik hen mod mit skab, imens vreden boblede inde i mig. Fuck, jeg var sur!
Hvordan helvede kunne han tillade sig at kalde mig en selvoptaget nar?! Spasser, mand.
Hvorfor har jeg i alverden være bedste venner med hám?!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...