One Night Stand (JB) 5

Cady er 'endelig' single og fri. Glæden er bare ikke i top. Men hvem ville være glad for at finde sin kæreste og gamle bedste veninde i færd med at have sex?
Det er ved at være forår, og Cady og Russell bliver bedre og bedre venner. Samtidig har de lyst til at lave sjov med Justin, for at give ham gengæld, for det han gjorde mod Cady. De arrangerer nemlig et fake-forhold, som alle tror på. Justin bliver mere og mere frustreret, og Cady bliver mere og mere varm på en anden person, som hun ikke havde regnet med...

528Likes
1207Kommentarer
237761Visninger
AA

7. En flyvetur

Jeg stod foran Russells dør og bankede på. Den blev åbnet med det samme. Russells mor stod foran mig.
”Hej, Cady,” sagde hun og smilede. Jeg smilede igen.
”Hej, Marith.”
”Russell er lige i gang med at gøre sig klar, men du kan bare gå op til ham.”
Hun lukkede mig indenfor, og jeg gik ovenpå, op til Russell. Jeg gik hen til hans dør og åbnede, da jeg blev ret så forskrækket, da jeg så... noget som jeg ikke havde regnet med. Russell stod... nøgen. Han kiggede hurtigt hen på mig og stod lammet og så skræmt på mig. Jeg gav ham uheldigvis elevatorblikket. Årh, fuck. Jeg skyndte mig at lukke døren hurtigt igen og var ved at falde samme af grin ude på gangen. Nøj, hvor pinligt!!! Ej, for fanden, hvor er det typisk mig! Og jeg så hans...! Argh!!
”Øhh, Cady?” lød der lidt efter inde fra værelset af. Jeg tøvede lidt.
”Øhh, Russell?” svarede jeg dumt.
”Jeg... har tøj på...”
Jeg fniste lidt for mig selv og åbnede værelsesdøren. Jeg gik ind og så, at Russell stod foran sit spejl og satte håret med voks. Jeg satte mig hen på hans seng. Han så på mig og smilede.
”Nåårh...?”
Jeg grinede lidt.
”Ja?”
Han løftede øjenbrynene lidt.
”Er jeg ikke lækker nøgen?” spurgte han sexet. Jeg begyndte at grine højere.
”Jo, meget!”
Han smilede stort.
”Hvor' du sød,” sagde han kærligt. Jeg smilede sødt til ham.
”Russell, kommer i?!”
Hans mor.
”Yeah!”
Russells dybe stemme rungede i hele værelset, som et jordskælv. Overdrivelse.
”Kom,” sagde Russell og gik hen til døren. Jeg rejste mig fra sengen og hen til ham. Vi gik nedenunder og tog sko og jakke på. Så gik vi ud i bilen, hvor Russells mor ventede.
”Nå, er du så klar til lidt... luft?” spurgte han mig i bilen. Jeg så lidt på ham.
”Ehmm... jaaa...”
Han smilede.
”Bare rolig. Det skal nok gå. Tror jeg i hvert fald.”
Jeg så rædselsslagen på ham, imens nervøsiteten begyndte at hobe sig op.

Vi kom til en lufthavn, der lå lidt udenfor Atlanta. Den var ret lille. Jeg havde ikke en gang hørt om den før. Først kom en dame og hentede mig og Russell. Hun tog os med ind i et lokale og skulle veje os og fandt dragter. Så skulle vi skifte. Jeg stod lige nu foran et spejl. Jeg lignede en spion! Oh yeah, baby. Very dirty. Jeg havde lige sat mit hår op i en hestehale og taget mine militærstøvler på. Så var jeg nogenlunde klar. Jeg gik ud fra prøverummet af og ind til Russell og damen, der ventede på mig. Da jeg kom derind, sad Russell iført sin dragt. Da jeg så ham, grinede jeg indvendigt. Ej, det så meget sjovt ud! Hvis det ikke var fordi, at damen så så død seriøs ud, var jeg færdig af grin. Han så mig og stillede sig op. Ej, jeg kunne ikke tage, at den dragt sad så forfærdelig tæt på hans krop! Det så alt for underligt ud! Og måske lidt klamt...
”Du ser godt ud!” fastslog han og smilede sjovt. Jeg smilede igen.
”I lige måde, da!”
Han grinede, da en mand kom og hentede os og tog os med ind til en stor hal, hvor der gik arbejdere og andre folk, som havde oplevet det, som Russell og jeg skulle.
”Godt så. Hvor gamle er i?” spurgte manden.
”17 begge to,” svarede Russell og smilede til mig. Jeg smilede svagt.
”Okay. Jeg skal lige give jer et kursus i, hvordan i skal gøre det her. Medhensyn til sikkerhed og faldskærm.”
Manden begyndte at introducere os i det hele. Jeg var lidt forvirret i starten, men da jeg fandt ud af, at det var Russell, der skulle lave det hele, blev jeg straks rolig. Men så da han kom til stykket, hvor han fortalte, at hvis den rigtig faldskærm ikke udfoldede sig, skulle vi bruge nødfaldskærmen, hvilket gjorde mig... bange. Ja, jeg var meget bange nu. Nervøs. En klam kvalme var begyndt at overtage min krop.
”Så skal i have hjelme og briller,” sagde manden til sidst. Han fulgte os hen til en stor kasse, hvor der lå hjelme og sikkerhedsbriller. Vi fandt de passende størrelser.
”Vent her, så kommer jeg om lidt,” sagde manden og smuttede. Jeg så på Russell.
”Noget galt?” spurgte han og grinede af mig. Jeg så skræmt på ham.
”Jeg er bange,” svarede jeg skingert. Han smilede sødt til mig.
”Det skal nok gå,” sagde han.
Jeg svarede ikke.
”Cady, jeg skal nok være der.”
Han tog min hånd og trak mig ind til et kram. Jeg tog en dyb indånding.
”Du lover at passe på mig,” sagde jeg og så op på ham, som jeg plejede at se på Justin.
”Jeg lover.”
Ham manden kom tilbage sammen med en anden ung mand. Han var højest 25, tror jeg og kiggede en del på mig og Russell.
”Nå, lad os gå ud til flyet, så vi kan komme i gang!” sagde ham den unge og smilede fast til os. Jeg nikkede. Så smuttede vi. Det var lidt ligesom på en film. Sådan rigtig slowmotion. Nu manglede vi bare noget musik. Så var det lige til en film!
Jeg stoppede mine filmiske tanker, da jeg så et fly. Oh god. Vi skal dø. Vi skal dø. Vi skal virkelig dø.
”Så er vi her! Nu går vi ind ind i flyet, og så tror jeg sørme, at vi er ved at være helt klar...”
Åh nej. Mit livs ende er kommet. Jeg så skræmt hen på flyet, der holdte og ventede. Argh!!!

Så langt så godt. Vi var inde i flyet. Og det var lettet. Og jeg var nervøs. Døden nær. Okay, nu overreager jeg vidst...
”Har i forstået, hvordan man gør?” spurgte den unge mand, som vist nok hed Lucas. Tror jeg. Jeg ved det ikke helt. Og hvorfor bekymrer jeg mig overhovedet om det? Det er nok sidste gang, jeg ser ham. Sidste gang jeg sætter benene i et fly. Jeg dør.
”Det tror jeg da,” svarede Russell og så på mig. Jeg så skræmt på ham, imens han bare smilede.
”Godt. Der er ikke nogen grund til bekymring.”
Lucas – tror jeg – så på mig og smilede svagt. Jeg så lidt på ham.
”Ehh...” blev der ud af mit svar.
”I så fald tror jeg, at din kæreste vil passe på dig...”
”Vi er ikke kærester!” fastslog jeg en smule hårdt. Jeg så hen på Russell, der bare smilede lidt.
”Ikke? Nå, men så får i jer da en lille oplevelse,” svarede Lucas. Jeg så forvirret på ham, men han så bare hen på Russell.
Jeg kiggede hen mod døren – døren til døden.
”I må gerne så småt begynde at tage hjelm og briller på,” sagde ham Lucas. Jeg sank en klump og begyndte at tage mine briller og hjelmen på. Jeg følte mig virkelig som en klovn med det på. Men altså... hvis jeg skulle have en lille chance for at overleve, skulle jeg nok beholde det på.
”Godt! Op med jer, og kom med.”
Russell og jeg rejste os og fulgte med Lucas, der gik hen mod døren. Oh god.
”Stil jer sammen.”
Vi gjorde som Lucas sagde, stillede os helt ind mod hinanden. Han begyndte at spænde seler på os, så jeg var helt mast ind til Russell. Det var virkelig nervepirrende det her!
”Så er i klar. Jeg åbner døren nu, så stiller i jer hen til kanten, og på tre springer i. Er i med?”
Jeg nikkede, og det tror jeg også, at Russell gjorde.
Lucas åbnede en dør og fush, det blæste mega meget! Russell skubbede os lidt frem og pludseligt stod vi ved kanten. Jeg kggede ned og følte vrkelig, at det her var noget forfærdeligt. Der var så langt ned til land. Der hvor jeg kunne gå. Faktisk blev jeg vrkelg bange. Jeg begyndte at ryste og mne tænder klaprede af nervøsitet.
”... tre!” lød det pludseligt. Jeg kunne mærke, at Russell nærmest kastede sig ud fra flyet, hvilket fik mig til at skrige. Argh! Det kildede mega meget i maven. Samtidig var det også lidt ubehageligt, da det gik så hurtigt, men det hele blev stoppe af ét bump. Faldskærmen. Den foldede sig hurtigt ud og straks gik det hele langsommere og bedre. Min puls blev dæmpet lidt.
”Er du stadigvæk bange?” råbte Russell omme bag fra. Jeg ville ha' set om bag på ham, hvis jeg kunne, men det var lidt svært.
”Det tror jeg ikke,” råbte jeg tilbage. Jeg kunne høre hans grin. Okay, jeg var stadigvæk bange. Men måske skulle jeg bare nyde udsigten, det var jo trods alt den, vi var kommet for at se. Jeg gav mig til at prøve at kiggede, og det lykkedes da. Wow, det var virkelig smukt det her! Jeg kiggede ud over himlen og så bare ned på et stort landskab. Det hele så næsten grønt ud. På nær den store sø, der lå lige i midten. Tænk hvis vi landede i den... Lol.
Jeg kiggede ned på et træ, da jeg kunne mærke noget i min... røv. Wtf?!?! Ej, det var... ej, ad!!! Ej, det havde jeg ikke brug for!!!
Jeg skulle til at grine, da jeg tænkte, at det nok ville såre Russell. Eller... Jeg lukkede bare mine øjne hårdt i og prøvede bare at nyde luften – med en pik i røven.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...