Løgner

Den handler om 2 unge der bliver forelsket i hinanden. Pigen som hedder Simone og fyren som hedder David. De tror at alt går ihh og øhh så godt mellem dem og at de er det perfekt par, men der vil altid være op og nedture i et forhold, men ligger der mon også noget gemt? Noget som den ene ikk vil have ud eller vil have bliver opdaget?

3Likes
20Kommentarer
1235Visninger
AA

1. Samtalen

Simone sidder hjemme på sin seng i skrædderstilling, hun havde sin bærebar på sit skød og et let skævt smil på munden. Hun var inde på facebook og klukkede lidt på David's profil med et skævt smil på læberne, hun hævede stille øjnbrynene og kiggede hans billeder igennem, hun pifter kort af nogle hans billeder og leger lidt med øjnbrynene, okeii, måske var hun blevet ret vild med ham, men han ville sikkert ikk havde noqet kæreste halløjsa at gøre med hende, han ville sikkert kun være venner?.

David kom slentrende ned af det belagte fortov. I en ret så sløv mine kiggede han op fra sit skjul. Han snøftede kort før han vendte minen ned i det bro belagte fortov igen.

Hvad end han gjorde, endte hans reaktion altid med at ende i en bedrøvet mine. Hvorfor?.

Han gravede begge sine hænder ned i de fløjls bløde jakke lommer, prøvede desperat at sende et selvsikkert smil til næste vedkommende der kom forbi, men lige meget hvad så det ud til der ikke var noget eller nogle der kunne få ham i bedre humør.

Han fiskede sin telefon op af jakkelommen, og stirrede ned på det farverige display billede.

Simone bed sig lidt i læben og hævede stille øjnbrynene, hun så så rundt i værelset da hun havde fundet et godt billed af ham, hun fik hurtigt øje på sin guitar og smiler skævt, hun rejser sig stille op og lunter over og tager den, hun lunter så tilbage og sætter sig i skræderstilling foran bærebaren og hæver øjnbrynene, hun begyndte så stille at spille og sang

'' I thought I saw a man brought to life, He was warm, he came around like he was dignified, He showed me what it was to cry, Well you couldn't be that man I adored, You don't seem to know, don't seem to care what your heart is for, But I don't know him anymore, There's nothing where he used to lie, My conversation has run dry, That's whats going on, nothing's fine I'm torn,

I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I am shamed lying naked on the floor, Illusion never changed into something real, I'm wide awake and I can see the perfect sky is torn, You're a little late, I'm already torn.

So I guess the fortune teller's right, Should have seen just what was there and not some holy light, To crawl beneath my veins and now, I don't care, I have no luck, I don't miss it all that much, There's just so many things that I can't touch, I'm torn,

I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I am shamed lying naked on the floor, Illusion never changed into something real, I'm wide awake and I can see the perfect sky is torn, You're a little late, I'm already torn. Torn.

There's nothing where he used to lie, My inspiration has run dry, That's what's going on, nothings right, I'm torn,

I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I am shamed lying naked on the floor, Illusion never changed into something real, I'm wide awake and I can see the perfect sky is torn, I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I'm ashamed bound and broken on the floor, You're a little late, I'm already torn I thought I saw a man brought to life, He was warm, he came around like he was dignified, He showed me what it was to cry, Well you couldn't be that man I adored, You don't seem to know, don't seem to care what your heart is for, But I don't know him anymore, There's nothing where he used to lie, My conversation has run dry, That's whats going on, nothing's fine I'm torn.

I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I am shamed lying naked on the floor, Illusion never changed into something real, I'm wide awake and I can see the perfect sky is torn, You're a little late, I'm already torn,

So I guess the fortune teller's right, Should have seen just what was there and not some holy light, To crawl beneath my veins and now, I don't care, I have no luck, I don't miss it all that much, There's just so many things that I can't touch, I'm torn.

I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I am shamed lying naked on the floor, Illusion never changed into something real, I'm wide awake and I can see the perfect sky is torn, You're a little late, I'm already torn. Torn.

There's nothing where he used to lie, My inspiration has run dry, That's what's going on, nothings right, I'm torn.

I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I am shamed lying naked on the floor, Illusion never changed into something real, I'm wide awake and I can see the perfect sky is torn, I'm all out of faith, this is how I feel, I'm cold and I'm ashamed bound and broken on the floor, You're a little late, I'm already torn'.

sang hun, det lød rigtig godt og hun elskede at synge den sang.

David studerede mobilen ned til mindste detalje, i mens den lå i hans håndflade. Til han tilsidst tastede nummeret ind på en nær ven og ringede personen op. Hvis der var nogle der i visse tilfælde kunne få ham i bedre humør burde det være hende. Simone.

Han bed sig distræt i sin læbe mens han vraltrede videre i et gyngende tempo.

Simone bed sig lidt i læben og sukkede lavt, hun så kort på guitaren inden hun så på sin mobil, hun smilte skævt og svagt og lagde stille guitaren fra sig og tog mobilen, hun trykkede på den grønne knap og tog den op til øret ''it's camila'' sagde hun glad og grinte kort, hun smilte stort og lyttede bare.

''Hej...'' sagde han i et svagt smil, inden han fandt en ledig plads på en bænk og satte sig ned. ''Det er David,'' fortalte han kort tid efter ind i telefonen, selvom hun sikkert godt kunne genkende hans stemme. ''Hvordan går det?'' Hans stemme var fjern og det lød som om han ikke havde lukket et øje hele natten.

Simone hævede stille øjnbrynene ''tjo det går vel godt....skulle det ellers havde gået skidt??'' grinte hun og smilte stort ''altså....jeg sidder bare og spiller og synger på mit værelse'' sagde hun glad og lidt stolt ''hvad med dig?.....og Davis for helvede....har du ikk spist eller sovet længe??'spurgte hun undrende og krummede lidt på øjnbrynene med et skævt smil på læberne.

Lyden af hendes harmoniske flydende grin, gjorde at et svagt smil fik hans mundvige til at vende op. ''Det er bare Holly,'' Han knep øjnene sammen i et kort sekund, før han skuede op i mod den lyse blå himmel.  

''Hun har slået op med mig.....'' bortforklarede han i en lukket mine og slog blikket til jords igen.

Simone skar kort en grimasse ''jamen lille pus dog! skal jeg komme over og trøste dig'' peb hun og sukkede lavt ''for det kan jeg godt'' peb hun og krummede lidt på øjnbrynene over sig selv, okay, hun måtte lyde virkelig dum lige nu!?

Endnu et smil spillede over hans læber, skønt han stadig var trist til mode. ''Hvis du mener du har modet til det, for jeg har helt klart brug for en masse kram,'' sagde han i et lystig latter.

Han rejste sig fra den gammel belagte bænk og forsatte ned af grusstien der førte til udgangen fra parken. Han måtte hellere vende næsen hjem ad hvis hun kom forbi.

Simone smilte stort igen ''selvfølgelig!.....jeg skal nok kramme dig så meqet du vil have'' grinte hun, hun lagde så hovedt let på skrå og kiggede rundt i det mørke værelse.

''Deal,'' sagde han i endnu et smil. Han banede sig vej igennem en af de sidste snedriver før han stod udenfor det store hus hans forældre ejede. Det var højt, hvidt, havde et lavtliggende sort tag og var stor i forhold til de andre huse der lå i nærheden.

Simone smilte stort ''okeii vi ses'' grinte hun og lagde på, hun rejste sig op og tog sit tøj på, nogle sorte hulede camasker, en lyserrød strit skørt og en skrigende blå stroptrøje på hvor der stod superstar foran, hun så sig kort i spejlet.

Hun tog så sine hansker på som var lange og hvor der til fingrene var klippet af, hun lagde så sin makeup på, skrigende lyserrød øjnskygge, sort eyeliner, sort mascare og rød kinderød, hun smilte tilfreds og luntede ud og tog sine sorte med skrigende lyserød på, som så ud som malerpletter på siden af skoene, hun tog så sin tynde lyserøde jakke på hvor der stod 'my life' bag på, hun gik så stilleud af døren og skyndte sig med glade skridt, hjemad mod ham med hovet let på skrå og et skvæt smil på læberne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...