U smile, I smile - JDB

Taylor er en pige på 16 år, og kommer fra Los Angeles. Hun har har haft en forfærdelig barndom. Hendes mor døde, da hun var meget ung, og hendes far begyndte at voldtage hende, da hun var omkring 10, og fortsatte til hun var 14, hvor hun kom i en plejefamilie, fordi det blev opdaget. Når hun har været ked af det, har musikken hjulpet hende, derfor blev hun vildt glad, fordi hun fik et tilbud af plejefamilien, så hun kunne komme på musiklejr.
Imens er Justin Bieber blevet lidt træt af altid at blive genkendt, så han siger farvel til sit lange hår, farver det sort, og køber blå kontaktlinser. For den sommer ville han på musiklejr, uden at blive genkendt. Lykkedes det? Og sker der noget mellem de to?

79Likes
281Kommentarer
10980Visninger
AA

13. Justins synsvinkel.

Hun var så smuk, som hun sad der, og spiste. I det hele taget var hun altid køn, i hvert fald så længe, som jeg havde kendt hende. Hun var smukkere end de andre på en måde, som var svær at forklare. Hvis man så på hendes udseende, lignede hun alle andre. Brunt, halvlangt hår, slank, og nogle helt fantasiske, grønne øjne.

”Jase,” sagde Jacob grinende, og kørte en hånd foran mine øjne. Jase, var noget nyt han var begyndt at kalde mig. En slags forkortelse af mit dæknavn. Jeg blinkede med øjnene et par gange, og kiggede over på ham.

”Du stener,” sagde han med munden fyldt ad mad, mens han kluklo lidt. Der gik det op for mig, at jeg havde siddet, og stirret på Taylor. Jeg vendte forsigtigt mit blik hen på hende – igen – og så at hun havde to røde pletter på kinderne. Jeg smilede sødt til hende, og koncentrerede mig om min mad – en sandwich med kylling, salat, og mayonnaise.

Resten af dagen gik stille, og roligt. Taylor, og jeg var nået langt med sangen, som vi skulle skrive. Ikke fordi, at vi havde koncentreret os så meget om sangen, men mere om at snakke sammen.

Da vi sad om aftenen ved bålet, havde vi – Taylor, Gabriella, Ariana, Jacob, Dylan, og jeg – den bålplads for os selv. De andre var nede at bade i søen, eller sad ved nogle af de andre bålpladser.

Taylor sad lænet op ad mig, mens hun snakkede med Dylan, og Jacob om Justin Bieber. Det så ud til, at de var blevet gode venner. Det var selvfølgelig dejligt, men når hun talte med dem mærkede jeg en følelse, som bestemt ikke var rar. En følelse, som ikke kom særlig tit. Jeg tror jeg var jaloux.. Men alligevel, hun snakkede godt om mig – Justin Bieber, så det fik mig til at smile.

Endelig endte deres snak om mig – Justin Bieber. Jeg havde ikke været en del af samtalen, da jeg ikke rigtig gad snakke om mig selv. Det ville virke forkert, hvis jeg sad, og delte meninger ud om mig selv.  Der var stilhed lidt, indtil Gabriella, og Ariana rejste sig op.

”Vi går ned, og bader i søen, inden vi skal ind i vores hytter. Skal I med?” sagde Ariana friskt, og kiggede afventende på Dylan, som straks sprang op.

”Selvfølgelig,” han smilede stort, og lidt efter var Jacob også med på den. Selv sad jeg, og ventede lidt på Taylors svar. Det ville have en stor påvirkning på mit eget.

 

”Det kan vel ikke skade,” smilede hun, og rejste sig op.

”Jeg er også med på den,” sagde jeg hurtigt, og gik med raske skridt over mod hytten sammen med Jacob og Dylan. Pigerne gik mod deres hytte.

Ti minutter efter stod vi nede på molen med ryggen til skoven, og ventede på pigerne. Der var stadig nogle enkelte i søen, men nok kun et par stykker. Klokken var også ved at være ni..

”1..2..3..NU!” blev der råbt oppe fra skoven. Jeg nåede ikke at vende mig om, før jeg mærkede nogle pigehænder på min ryg, og lidt efter var jeg under vandet. Jeg fik hurtigt kæmpet mig op til overfladen, og kiggede over på Ariana, Gabriella, og Taylor, som stod, og grinede.

”Okay, så fik du din hævn,” råbte Jacob, og var allerede oppe på molen igen. Lidt efter var de alle sammen nede i vandet, og vi pjattede lidt rundt i vandet. Det var nu egentlig meget hyggeligt, det føltes som om, at vi havde fået dannet vores egen lille gruppe.

Efter at have pjattet rundt nede i vandet i en halv time, gik vi op. Vi skulle være i vores egne hytter klokken ti, og lyset skulle være slukket klokken elleve. På nær i weekenderne, hvor det var; klokken elleve, og tolv.

 

Sådan gik en hel uge, og vi havde været der i lidt over to uger. Det var mandag, og hele sidste uge havde været fantastisk. Jeg elskede, at folk ikke genkendte mig. Det var dejligt at vide, at de kunne lide mig for den jeg var, og ikke min berømmelse.

Taylor, og jeg havde fået opbygget en såkaldt sommerflirt. Vi var nærmest adskillige, og vores fingre var næsen hele tiden flettet ind i hinanden. Vores lille ’gruppe’, havde intet i mod det. For Ariana, og Dylan havde vist også noget sammen, hvilket Jacob, og Gabriella også havde.

”Okay, nu er der cirka to uger tilbage af lejren. Om kun..” vores leder, Alexsis, holdt en kort pause, og så ud til at regne. ”Tretten dage er der en slags afslutning, eller konkurrence. Som I nok ved, er I alle sammen delt op i femten forskellige hold, og inden på fredag skal vi have valgt tre fra denne gruppe, som skal optræde. Så derfor skal I nu tænke på jeres yndlingssang, eller en sang, som I kan lægge følelser i, og øve jer på den. Hvad enten det er på guitar, trommer, eller jeres stemme, som instrument,” hun kiggede rundt på os alle sammen, og fortsatte derefter; ”Så kommer jeg rundt, og hører, hvilken sang I har valgt,” hun smilede, og kiggede endnu engang rundt på os alle.

Hvilken sang kunne jeg lægge flest følelser i? Den første sang, som faldt mig ind, var min egen sang; Down to earth. Da den var skrevet om mine forældres skilsmisse, og jeg kunne jo relatere mig til den, fordi jeg havde skrevet den. ”Jason, ikke?” sagde Alexsis. Jeg nikkede, og hun skrev noget ned på et papir. ”Hvilken sang vælger du så?” spurgte hun smilende, og var klar til at skrive.

”Ehm.. Down to earth med Justin Bieber,” sagde jeg selvsikkert, og smilede stort. Jeg elskede den sang. Hun nikkede, og skrev noget ned. Lige inden hun gik videre til den næste, mumlede hun; ”godt valg..”

Alle have valgt en sang, og hun stod igen i midten af bålpladsen.

”Okay, bare gå ud, og øv jer, så kommer jeg rundt,” hun slog ud med armene, og alle rejste sig. Jeg skyndte mig at løbe ind efter et stykke papir, min guitar og en kuglepen. Jeg kunne lige så godt udnytte, at jeg ikke behøvede at øve – fordi jeg allerede kunne den – og begynde at skrive en ny sang.

Jeg satte mig op ad et træ, og lukkede øjnene. Hvad skulle jeg tage som inspiration? Jeg åbnede igen, og det første jeg kiggede på, var Taylor. Hun sad ved et træ lidt væk fra mig med sin guitar. Hun sad, og koncentrerede sig om strengene, og jeg kunne lige ane hendes mund bevæge sig.

Jeg sad, og kiggede på hende, indtil hun kiggede op. Hun smilede stort til mig. Automatisk smilede jeg. Bare ved at hun smilede, smilede jeg. Jeg sad lidt, og gumlede på enden af kuglepennen, mens jeg tænkte.

”U smile, I smile,” sagde jeg pludseligt, fordi jeg fik en idé. Jeg kunne da skrive en sang, som var helt dedikeret til Taylor. Jeg tog min guitar op, og begyndte at eksperimentere med forskellige melodier.

”I would wait on you forever and a day,” startede jeg, og kiggede over på Taylor. Hun sad, og sang med et lille smil på læben. ”Hand and foot. Your world is my world..” jeg nikkede tilfredst for mig selv, og skrev det ned. Det skulle nok blive en god sang. Hvis den blev rigtig god, kunne jeg altid bruge indspille den, når jeg kom hjem til Atlanta engang. Men først skulle jeg synge den for Taylor. Hvad mon hun ville synes om den?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...