Elaine Matthew

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2011
  • Opdateret: 7 dec. 2011
  • Status: Færdig
En lille kærlighedshistorie om Elaine Matthew.

1Likes
24Kommentarer
886Visninger

1. Elaine Matthew

En hånd, kørte igennem hendes hår.

Der faldt alt håret blødt tilbage, og landede på hendes skuldre.

En langsom hånd, kørte over hendes kind.

Fandt alle tårere, og fjernede dem.

Denne pige, var Elaine Matthew.

En smuk, stille, sød pige.

Og ved hendes side, sad hendes kæreste.

De elskede hinanden højt.

"Elaine?" spurgte han pludseligt. Han kiggede på hende.

Hun kiggede på ham, forvirrende og træt.

"Ja?"

Hun havde den ene arm på armlænet, hvor hendes hoved hvilede, og fødderne trykket op under hende, i den lille, gule sofa. Bag hende lå en rød pude.

Han smilede, og rykkede forsigtigt tættere på hende, og tog hendes hånd, der lå stille på hendes lår.

Hun kiggede forsigtigt på ham, bevægede sig langsomt, men mærkede hovedpinen snige sig ind på hende, og følte sig pludseligt meget svimmel, så hun lænede panden mod sin hånd, der hvilede sig på armlænet, og trak vejret dybt.

Langsomt aede han hendes hånd, og strøg hendes arm let.

"Alting skal nok gå godt," hviskede han.

Hun vendte langsomt hovedet, lukkede øjnene et par sekunder, da hovedpinen stadig dunkede, men åbnede dem så, og kiggede på ham.

"Jeg ligner ikke længere en, der er godt. Det er alvorligt nu," sagde hun, og lænede hovedet tilbage mod ryglænet, og lukkede øjnene.

"Vi ved ingen ting, før lægerne har fortalt os, hvad der skal ske," hviskede han, og aede hendes hånd igen.

"Men det er jo tydeligt, hvad der vil ske med mig," sukkede hun, og åbnede øjnene.

Han smilede til hende, og lænede også hovedet tilbage, og kiggede ud i luften.

"Du kan vel ikke være så sikker? Hvorfor?" spurgte han, og kiggede på hende.

"Det er bare så tydeligt," hviskede hun, og kiggede mod uret, der hang på væggen, og tilbage på ham, hvor efter hun lukkede øjnene.

"Det vil ikke vare længe, det kan jeg mærke."

"Men lægerne skal først fortæ... " begyndte han, men hun afbrød ham, med sin hvisken.

"Hvad nu hvis lægerne er for langsomme? Hvad nu, hvis jeg dør, inden, de har nået at fortælle, hvad der skulle ske?" spurgte hun.

"Det sker ikke," hviskede han, og aede blidt hendes ene kind.

"Det kunne det," hviskede hun søvnigt, før hun forsigtigt rykkede sig tættere på drengen, og lagde hovedet på hans skød, og langsomt faldt i søvn.

Han kiggede med et forundrende smil på hende, og aede blidt hendes hår.

Men han sukkede stille, da han hørte, de stille skrig, hun udstødte, fordi sygdommen langsomt, var ved at tage livet af hende.

Han kiggede tomt ud i luften, og forestillede sig, hvordan det ville blive uden hende.

Mon hun havde ret? Ville det være for sent, når lægerne kom frem til, hvad der skulle ske?

Han kiggede på hende, og aede hende gentagne gange.

Det var som om, at hendes vejrtrækning, blev langsommmere, og hendes puls, langsomt blev svagere.

Og langsomt, meget langsomt, faldt hendes øjne i mørket, og åbnede sig ikke igen.

Og langsomt, som en smuk stork, fløj hun.

Does it make you wanna come a little closer now?

And did you wanna dance with me?

Did you wanna hum a little harder now?

Can you see her waiting there?

Can you see her?     Because I'm almost there

Can you see her waiting there for someone like me?

Hendes dage var talte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...