Everything..

"Hvad gør man når man er en dreng og bliver forelsket i en anden dreng? Hvad gør man når den der betyder mest i verden, lige pludselig forsvinder fra ens liv? Hvad gør man når stofferne bliver en stor del, af ens hverdag? Hvad gør man når ens mor hader en? Hvad gør man når ens liv stinker? Let nok man giver op!"

- Denne historie handler om mig og mit liv.
Før Alex, med Alex, efter Alex.
Dette er min dagbog, min livshistorie!

~ Undskyld på forhånd at kapitlerne er så små, men det er fordi kapitlerne er delt op i forskellige ting, og nogle bliver nok kortere eller længere end andre :)

- Yeah, just so you know.. Halvdelen af denne historie, er like noget jeg har opbygget i mit hoved, fordi jeg har været pysisk syg. Som lægen sagde: En meget mærkværdig form for skizofreni.. Jeg digtede ting inde i mit hoved, opbyggede venner inde i mit hoved og sådan.. Men resten af den er sket i virkeligheden.. Well det hele er sket i virkeligheden for mig, bare inde i mit hoved..

4Likes
0Kommentarer
3152Visninger
AA

12. Number 11.

Kære Alex

Så blev det sgu til endnu en jul uden dig. Det var hårdt, er du godt klar over det Alex? Jeg skulle virkelig tage mig sammen, for ikke at græde. Jeg synes faktisk at jeg klarede det fint, hvis man ser bort fra, at mit smil og grin var fake. Nu er vi nået til det punkt, hvor jeg troede at jeg var kommet over dig.

Nå, men jeg havde noget med Maja i et stykke tid, da det sluttede havde jeg det værre end før. Jeg røg ind i et stofmisbrug igen og jeg begyndte også at drikke. Inderst inde vidste jeg jo godt at det var pga dig, men jeg ville ikke indse det, faktisk så nægtede jeg det. Jeg ville ikke græde over dig, så jeg gav andre skylden. Maja, min mor, Kajkage og mange andre fik skylden, men ikke dig, selvom det faktisk var din skyld. Selv den dag i dag, kan jeg finde på at give andre skylden, fordi jeg nægter at indrømme at jeg ikke er kommet over dig. Det er kun de næreste, der ved det. Jeg kan ikke lade vær med, at tænke på hvordan det ville have været, hvis du stadig var her, om vi stadig havde været sammen. Alex, jeg har ondt af dig. Hvordan kunne en så perfekt dreng, som dig, komme så langt ud, at selvmord var den eneste løsning? Jeg savner dig sgu og det tror jeg måske at jeg altid vil gøre. Jeg tror aldrig at jeg vil komme helt over dig, men jeg vil nå til et punkt, hvor jeg kan acceptere at du er væk, hvor jeg kan tilgive dig. Jeg håber du har det godt, der hvor du er og jeg håber at du altid vil tænke på mig og huske mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...