Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

10Likes
24Kommentarer
3078Visninger
AA

9. Skulle jeg kunne huske dig?

"Hun har mistet noget af sin hukommelse, vi ved endnu ikke hvor meget hun kan huske." Jeg kunne høre en masse stemmer snakke lidt længere væk, hvor var jeg? Hvad var der sket? Hvem havde mistet sin hukommelse? Jeg ville åbne mine øjne, men kunne ikke. De var pludselig tunge som bly. "Hvor... Er jeg?" Fik jeg fremstammet "Isabella?" Var der en dreng der sagde. Han tog min hånd og strøg sin finger frem og tilbage på min hånd. "Hvor er jeg?" Gentog jeg "kan du slet ikke huske noget?" Lød den samme stemme. Jeg fik med besvær, åbnet mine øjne. Men jeg lukkede dem hurtigt igen, da der var alt for meget lys. Igen åbnede jeg øjne og blinkede et par gange med dem, end til mine øjne havde vænnet sig til lyset. "Nej..?" Sagde jeg stille og trak min hånd til mig. Da jeg ikke syntes jeg havde set drengen før. "Kan du ikke huske du var oppe at skændes med Mathias, du skubbede til ham og han skubbede tilbage?" Jeg skar tænder da han nævnte Mathias' navn. Jeg nikkede, da jeg kunne få svage billeder i hovedet. "Hvem er du?" Fik jeg taget mig sammen til at spørge om. Han kiggede såret på mig? Skulle jeg kunne huske ham? "Kan du ikke huske mig? Justin?" Sagde han stille. Jeg tænkte mig grundigt om, men jeg husker ikke nogen Justin? "Nej... Skulle jeg kunne huske dig?" Spurgte jeg stille om, jeg kunne se tårerne samle sig i hans øjenkroge. Han rejste sig og gik lidt væk fra mig, så jeg ikke kunne se hans ansigt mere. Jeg kiggede på de andre, der stod der. Der var 4 drenge i alt. kendte jeg ikke nogen piger?! Jeg prøvede at komme i tanke om dem alle sammen, men der var kun en af dem jeg kunne kende. "Mikkel!" Sagde jeg glad. Han smilede stort til mig og kom over og krammede mig, "jeg var bange for du havde glemt mig... Jeg mener du havde glemt Justin... I var mere sammen end vi var..." Han virker rigtig glad for at jeg kan huske ham. De andre kigger på mig. Jeg kan se at Justin græder? Det har virkelig ramt ham hårdt at jeg ikke kunne huske ham! "Men jeg kan ikke huske jer?" Sagde jeg og kiggede på de andre drenge. Justin sagde ikke noget, men den ene dreng kom smilende over til mig "det er også første gang du ser os." Griner han. "Hvorfor kommer i så?" Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, at to jeg aldrig har kendt kommer for at se til mig? "Justin havde brug for os" siger han, jeg kigger over på Justin Der er et eller andet bekendt over ham, men hvad? "Jeg hedder Chaz og det her er Ryan" siger den samme dreng som så hedder Chaz. "Isabella" Svare jeg og tager imod hans hånd. Vi snakkede lidt, men så blev de nødt til at gå. Mikkel gik ud i vente værelset og lod mig og Justin være alene. "Undskyld Justin, men jeg kan altså virkelig ikke huske dig." Jeg kunne se tårerne der samlede sig i øjenkrogene igen, "du skal ikke undskylde, det er jo ikke din skyld. Jeg troede bare du ville kunne huske mig..." Sagde han såret, "men kan du så ikke prøve at sige noget om vores fortid?" "Joo... Jeg fandt dig ude i en skov... Jeg spurgte omjeg måtte få dit nummer, men det måtte jeg ikke" Han smilede, det var typisk mig;) han havde endelig en helt i gemmen fantastisk smil! Og hans øjne... Nej Isabella, han er gang med at fortælle om jeres fortid! Hvad nu hvis han er en idiot? Jeg kiggede op på ham. der var altså noget bekendt over ham! "Jeg spurgte om jeg måtte følge dig hjem, men det måtte jeg heller ikke... Men så spurgte jeg om du ville med mig hjem og......" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...