Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

9Likes
24Kommentarer
3068Visninger
AA

18. Justin...Bieber, verdens kendt? No way!

Jeg hørte min dør langsomt gå op og en satte sig ned ved siden af mig. "Isabella... Undskyld, det var forkert af mig ikke at sige det til dig..." Jeg svarede ham ikke, men blev bare ved med at ligge med lukket øjne. "Jeg syntes vi er ret tit oppe og skændes... Jeg vil gerne prøve at ændre det, men det kræver din hjælp og forståelse." Sagde han lidt efter. "Hmm..." Jeg åbnede langsomt mine øjne og så lige ind i Justins. Jeg kunne virkelig ikke stå for hans øjne! "Jeg vil gerne tilgive dig, men så skal jeg kunne stole på at du fortæller mig alt fremover." Sagde jeg hæst. Havde jeg lige tilgivet ham?! Jeg tilgav ham alt for hurtigt! Han smilede stille til mig. "Jeg lover at jeg aldrig mere holder en hemmelighed for dig!" Hviskede han og kørte en finger rundt i mit hår. Jeg kom pludselig til at tænke på at jeg slet ikke vidste hvad han hed til efternavn! "Hvad er dit efternavn endelig?" Spurgte jeg stille om. "Bieber... Justin Bieber." Svarede han. Jeg nikkede, men jeg kunne stadig ikke fatte at jeg slet ikke kendte til hans 'anden' side. "Hvorfor har jeg aldrig hørt om dig?" Spurgte jeg ham. Han svarede mig ikke, men kyssede mig bare på panden. "Isabella... Jeg..." Han stoppede midt i sin sætning. "Du hvad?" Hvad var det han ville sige? "Ikke noget, det er lige meget..." Sagde han stille og rejste sig hurtigt op. Han lukkede stille døren efter sig, inden han forlod mig alene tilbage på værelset. "Sig det nu for helved! Du er jo helt skudt i hende!" Hørte jeg Ryan sige. Jeg stilte mig lidt bag væggen, så de ikke opdagede mig, hvem var helt skudt i hvem? Hvem skulle sige hvad? Jeg hørte Justin sukke. "Jeg har prøvet, men det ender hel tiden med vi kommer op at skændes..." Sukkede Justin. Hvem kom han hele tiden op at skændes med? Var det mig de snakkede om? "Justin! Vi ved du er modig nok til at spørge hende!" Hørte jeg Chaz sige. "Jeg er ret sikker på Isabella også er forelsket i dig!" Hørte jeg Caitlin sige. ARGH! Skulle hu ikke holde det hemmeligt?! "Jeg kan bare ikke... Jeg kan ikke sige det til hende, selv om jeg tror jeg kan, så ligeså snart jeg ser hende... Så kan jeg bare ikke få det sagt..." Sukkede Justin igen. Nuurh! Hvor var han sød! "Gå op til hende og spørg hende Justin! Vi lader dig ikke komme ned igen, før du har sagt det!" Hørte jeg Ryan sige. Jeg kunne næsten se hans ansigt for mig. Med hans øjne der var knebet sammen og kigede direkte på Justin. Men jeg ture ikke se om han så sådan ud, så ville de bare opdage mig. Jeg hørte Justin sukke, men han rejste sig lidt efter. Jeg fik travlt hvis jeg skulle nå op på værelset. Men så klodset som jeg er, snublede jeg over en stol og faldt med et kæmpe brag. Jeg hørte nogle skridt komme hen imod mig. Jeg skyndte mig at rejse mig op, men for sent! "Hvad laver DU her?" Hørte jeg en overrasket Justin sige. "Ehh... Jeg ligger på gulvet og tjekker om gulv pladerene er lige." Sagde jeg saksisk tilbage. Han grinte sin fantastiske latter. "Hm.. Du behøver ikke at tjekke, det betyder ikke så meget." Jeg kiggede op på ham. Han blikkede med det ene øje til mig og satte sig ned på hug, ved siden af mig. "Er du okay?" Smilede han, jeg nikkede og rejste mig op. Min skulder gjorde virkelig ondt, men jeg bed smerten i mig og smilede til Justin. "Isabella... Hørte du hvad vi sagde..." Spurgte han stille, næsten hviskende. "Jeg... Det var ikke med vilje... Undskyld" Sagde jeg stille. Han kiggede nervøst på mig. "Hvor meget hørte du?" Spurgte han en smule nervøst." Jeg kiggede ned i gulvet, "det fra hvor Ryan sagde du var skudt i mig... Også til du rejste for at..." Han af brød mig. "Isabella, jeg elsker dig af hele mit hjerte... Vil du ikke nok... Blive min?" Spurgte han en smule nervøst, mens han bed sig i læben. Jeg elskede når han bed sig i læben, det var så sødt! Jeg trak ham ind i et kram, uden at svare ham. Lidt efter trak jeg mig lidt ud af krammet og kyssede ham på munden. "Var det et ja?" Mumlede Justin,mellem vores læber. "Hmmm..." Sagde jeg bare og trak mig så ud af kysset. Han smilede stort til mig og krammede mig så igen. Jeg trak mig ud, da en stor smerte i min skulder skød gennem hele min krop. "Hvad er der?" Spurgte Justin, da han så mit ansigt. "Ikke noget" forsikrede jeg ham om og smilte falsk til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...