Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

10Likes
24Kommentarer
3084Visninger
AA

12. Et undskyld.

"Isabella!" Hørte jeg en råbe efter mig. Jeg stoppede ikke, men satte tempoet op. Inden jeg igen mærkede en hånd om mit håndled. Denne gang kunne jeg ikke ryste mig fri fra grebet. Jeg vente mig om mod personen og så... Justin! Selvfølgelig! "Isabella! Undskyld! Jeg skulle ikke have sagt det!" Jeg kigger op i hans dejlige brune øjne. Jeg kunne kigge i dem resten af mit liv, hvis det skule være. Jeg kan se han mener det han siger. "Også undskyld, fordi jeg sagde dét om dig..." Mumler jeg ned i jorden. "Hvad? Kan du ikke lige sige det igen?" Smiler han. Jeg så ham på skulderen "det hørte du godt, klamme!" Griner jeg, det er ikke så tit jeg siger undskyld... Han griner "næ... Det gjorde jeg nemlig ikke!" Driller han videre. "Synd! Så må du bare leve videre!" Griner jeg og skubber til ham. Han skubber tilbage "og hvad hvis jeg ikke kan leve videre uden du siger det igen?" Siger han uskyldigt. "Så må du dø!" Driller jeg. Han kigger såret på mig. "Det var sgu da for sjovt! Dumme!" Smiler jeg, han smiler tilbage. "klamme!" Siger han og smiler stort til mig. "Blærerøv!" Griner jeg. "Ehh... Spasser!" Råber han. Han stolt over at finde et ord. "Dumpap!" Svare jeg ham igen. Ha står lidt og tænker, men smiler så stort til mig. "Smukke!" Siger han endnu mere stolt end før. "Fedterøv! Vi skulle ikke sige søde ting om hinanden!" Han kiggede på mig med et lumskt smil. Jeg vidste med det samme hvad han ville. Jeg løb væk fra ham og ind på hospitalet. eg løb og løb, lige ind til jeg støtte ind i noget hårdt. "Av for helved!" Mukkede jeg. "Undskyld" Grinede... Ryan! Jeg krammede ham, som om jeg ikke havde set ham i 1000 år. Han krammede overrasket med. Jeg kunne se Justin komme løbende lidt efter. "Hey! Det er snyd!" Råbte han, da han så mig stå og kramme Ryan. "Næ! Det er bare smat!" Grinte jeg, men slap ikke Ryan. Jeg kunne se Justin blive, jaloux? Jeg slap Ryan og gik ind på mit værelse igen. Justin fulgte efter. Jeg smed mig udmattede på sengen og lukkede mine øjne. "Hey dude!" Hørte jeg en sige højt... Chaz? "Shh..." Svarede Justin, jeg smilede stille for mig selv. da han sikkert troede jeg sov. Jeg kunne høre Chaz grine stille. "Undskyld! Jeg vidste ikke din 'prinsesse' sov" Kunne jeg høre Chaz drille. Jeg mærkede farven i mine kinder. Jeg plejede ellers ikke at blive rød i hoved? "Hvem er en prinsesse?" Mumlede jeg træt, men uden at åbne mine øjne. "Ehh... Ingen..." Kunne jeg høre Justin sige nervøst. Jeg åbnede øjne og kiggede på drengene. "Undskyld, men jeg sov ikke!" Grinte jeg. De kiggede overrasket, men nervøst på mig. "Din 'prinsesse'" drillede jeg Justin og gik ud på badeværelset, for at tage et bad. Da jeg gik ud igen. Sad Ryan også her inde. "Ehh... Drenge?!" Sagde jeg, jeg havde glemt at tage tøj med ud, så jeg havde kun et håndklæde på. "Frækt!" Hørte jeg Justin sige. "Hold kæft!" Sagde jeg hårdt, han grinte bare af mig. "Kunne i lige gå ud?" De nikkede og rejste sig. Jeg fik tøj på og satte mig i sengen. "Ved du hvor længe jeg skal være her?" Spurgte jeg Justin, da han var kommet ind igen. Ryan og Chaz var gået hjem igen. "En uge." Svarede han, der var en lidt akavet stemning. Jeg sukkede og tændte det tv jeg havde inde på mit værelse. Justin havde en film med. Så den så vi. En gyser, jeg HADER gyser. Men jeg så den hele. Men med dynen over mit hoved næsten hele filmen igennem. Justin ville meget gerne blive og sove. Der måtte kun blive en og sove og da jeg jo ikke havde andre som skulle have den plads, kunne Justin vel godt blive og sove? Jeg lukkede mine øjne og faldt i en dyb søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...