Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

9Likes
24Kommentarer
3064Visninger
AA

14. En tur på stranden

Jeg satte mig i det varme sand og nød vandet der stille bevægede sig frem og tilbage. Pludselig kom jeg til at tænke på den gang jeg mødte Mikkel. Det var sidst jeg var på stranden. Jeg savnede endelig virkelig meget Mikkel! Jeg fortrød endelig ikke at jeg forlod Justin alene på broen. Jeg havde bare brug for at være lidt alene. Tænke over tingene osv. Hvis han hader mig, er jeg ikke bange for ham. Han kan gøre som han vil. Han kan komme igen, hvis det er det han ønsker. Han kan også blive væk for altid, hvis han helere vil det. Jeg er ligeglad! Jeg sidder og kigger på havet, der laver bølger. De gør mine føder våde, men jeg er ligeglad. Jeg sidder helt alene ude på den store strand, da det er nat. Jeg nyder udsigten, jeg har altid elsket at kigge på vandet, dens blå pæne farve. Ligesom mine øjne, jeg har altid fået af vide min øjne lignede havet, men en masse bølger der plasker mod sandet. Jeg elsker at sidde alene og lytte til vandet der bevæger sig så stille frem og tilbage. Jeg trækker mine ben op til mit bryst og ligger mine arme om dem. Jeg ved ikke hvordan jeg har tænkt mig at overleve uden mad, uden drikke og uden penge. Men en ting er sikkert. Jeg skal aldrig tilbage til min far, mit hjem, Mathias, skolen og i det hele taget skal jeg bare aldrig tilbage til mit gamle liv. "Hej, må jeg sidde her?" Jeg kigger forskrækket op, en dreng på min alder står med våde øjne og kigger på mig. Han har blå øjne og lyst hår. Jeg nikker til ham og han sætter sig ned ved siden af mig. "Hvorfor er du her midt om natten?" Spørger han, "jeg skulle bare væk, fra det hele." Svare jeg og kigger ud mod vandet igen. "Hvad laver du her om natten?" Spørger jeg ham om, "min søster døde for en måned siden... Hun døde kl. 2 om natten..." Han har svært ved at sige det, så det må have ramt ham hårdt. Jeg ligger en arm om hans skulder, for at trøste ham lidt. En tåre løber ned af hans kind, jeg har virkelig svært ved folk der græder. "Min mor begik selvmord da jeg var 7 år..." For jeg sagt til ham han kigger overrasket på mig, "hvad døde din søster af?" Spørger jeg og ignorerede hans blik. "Hun var ude at flyve..." Han stopper, men åbner så munden igen, "men flyet styrtede ned... Der var kun 2 der overlevede..." Flere tåre løber ned af hans kinder. Jeg trækker ham ind til mig, han ligger bare armene om mig. Jeg mærker min trøjen langsomt bliver våd og jeg trækker mig ud af krammet. "Er du okay?" Spørger jeg stille. Han nikker og tørre sine tåre væk. "Undskyld..." Siger hans så,"Du skal ikke undskylde, det er okay at være ked af det!" Han smiler stille til mig. "Hvad hedder du endelig?" Spørger han, "Isabella, dig?" Smiler jeg til ham "Mikkel, må jeg få dit telefonnummer..?" Han smiler det første, men spørger lidt stille om det sidste. "Selvfølgelig" Smiler jeg, vi får trykket vores numre ind på hinandens telefoner og giver dem så tilbage igen. "Hey! Isabella, vil du ikke med ud i vandet?!"Siger Justin og af bryder mine tanker. Jeg kigger på hans mave. Six-pack! Det havde jeg ikke lige regnet med! Jeg kigger hurtigt op på ham, så han ikke ligger mærke til at jeg sidder og stirre på hans mave! Jeg ryster stille på hoved. Han trækker på skuldrene og bærer mig op i hans favn. "STOP! JUSTIN DIN ABE! GIV SLIP PÅ MIG!" Råber jeg mens jeg slår ham og sparker med benene. "Næ... Det syntes jeg ikke jeg skal!" Griner han. ARGH! Hvor jeg nogen gange bare HADER den dreng! "JO!" Råber jeg irriteret. Han sukker tungt og slipper mig. Så jeg lander i det våde sand. "FOR HELVED DIN KLOVN! KUNNE DU IKKE SÆTTE MIG NED?!" Råber jeg irriteret af ham. "Nej, det kunne jeg nemlig ikke!" Griner han og begynder at kilde mig. Jeg prøver at slippe fri fra ham, men han følger bare efter mig. "Justin, din I-D-I-O-T!" Staver jeg for ham og løber væk fra ham. Han løber efter mig og for fat i mig. Han går helt ud i vandet med mig på slæb. Da han står med vand til navlen. Smider han mig, jeg dykker op og kigger 'surt' på ham. Han griner lidt og går så tættere på mig. Hans ansigt nærmer sig mit, jeg går fuldstændig i panik! Hvad hvis han vil kysse mig? Han bliver ved med at nærme sig mit ansigt, men jeg rykker ikke mit hoved. Til sidst står vi så tæt at jeg kan mærke hans varme ånde mod mit ansigt og....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...