Love me... JDB

Isabella er en pige, med rigtig mange problemer, hun drikker, skære i sig selv og tager stoffer, men kan en dreng få hende på bedre tanker? Eller vil hendes liv fortsætte på samme måde, til døden?

10Likes
24Kommentarer
3080Visninger
AA

15. En sur Justin...

Han bliver ved med at nærme sig mit ansigt, men jeg rykker ikke mit hoved. Til sidst stod vi så tæt at jeg kunne mærke hans varme ånde mod mit ansigt, men lige da han skulle til at kysse mig, vendte jeg hoved, så han kyssede min kind i stedet for min mund. Han kiggede såret på mig, "hvorfor vil du ikke kysse mig?!" Spurgte han hårdt. Jeg kiggede overrasket på ham. Han bliver virkelig nemt sur nogen gange! "Justin! Lad nu vær med at blive sur! Men, vi er jo bare venner!" Sagde jeg en smule nervøst. Jeg plejer da ikke blive så nemt nervøs?! Jeg var jo ikke engang nervøs den gang med mig og Mathias, det var da værre end at Justin blev sur fordi han ikke måtte kysse mig?! "Isabella! Vi har kendt hinanden længe nu! Jeg har fortalt om mine følelser for dig!" Sagde han hårdt tilbage. "Den gang på hospitalet altså..." Sagde han lidt mere stille. "Men Justin, bare fordi du har følelser for mig, betyder det jo ikke jeg har følelser for dig!" Nærmest råbte jeg af ham. Han flyttede sig fra mig og prøvede at gå med faste skridt tilbage på land. Det så bare ikke så smart ud i vandet... Jeg sukkede over mig selv. Great! Nu havde jeg gjort ham sur! YAY! Hvorfor, havde jeg det altid med at få folk til at hade mig?! Vi gik hjem til Justin. I en meget akavet stilhed. Da vi var hjemme hos ham var der stadig ikke nogen der sagde noget. Jeg besluttede mig for at ringe til Mikkel. "Det er Mikkel..." Jeg blev helt glad af at høre hans stemme igen. "Det er Isabella!" Sagde jeg glad tilbage. "ISABELLA!" Råbte han glad ind i telefonen. Jeg grinte lidt af ham. "Kommer du ikke over til Justin. Keder mig for vildt!" Han grinte lidt, men sagde dog at han ville komme. Jeg lage på og gik neden under igen. "Mikkel kommer om lidt" sagde jeg til de andre der så et eller andet kedeligt i tv'et. "NEJ! Mikkel kommer IKKE ind i mit hus!" Råbte Justin og gik truende over til mig. "Det skal du fandeme ikke bestemme!" Snerrede jeg tilbage. Hvad fanden bildte han sig ind?! "JO! Det her er MIT hus og jeg vil ikke have I-D-I-O-T-E-R i mit hus!" Råbte han surt af mig. De andre kiggede overrasket på os, de kendte jo heller ikke til sidste gang Mikkel var hos Justin... "Jamen så må du jo nok gå!" Hvæsede jeg af ham og hentyde til det med idioterne. "UD!" Råbte han. Jeg gik ud i gangen og skyndte mig at tage sko på og gik så væk fra Justin, jeg ville aldrig se hans klamme fjæs igen! Mikkel stod ude foran døren, han kiggede bekymrede på mig. Da jeg sikkert havde tåre i øjne. "Hvad skete der?" Spurgte han stille om og lage en am om min skulder. "Justin" sagde jeg som om det var et bandeord. "Den idiot!" sagde Mikkel uden han vidste hvad der var sket. Jeg smilede lidt. "Ved du hvad? Jeg gider slet ikke tænke på den spasser mere!" Smilede jeg og trak Mikkel ind i en varmt kram. Så gik jeg op til Justins dør og bankede på. Mikkel så undrende på mig, men jeg smilede bare tilbage. Caitlin kiggede mærkeligt på mig. "Hej Caitlin, må vi komme ind?" Spurgte jeg som om intet var sket. "Ehh... Jeg tror ikke det er så godt... Justin..." Sagde hun stille. Jeg smilede bare til hende "Hvad er der med Justin?" Hun kiggede på mig som om jeg var et spøgelse. "Ehh... Isabella?" Hun hviskede stille mit navn, så Justin ikke ville kunne høre mig. "Caitlin?" Sagde jeg på samme måde som hende. "I var oppe at skændes? Kan du slet ikke huske det?" Jeg kom til at tænke på det der skete på stranden tidlige i dag. "Jeg skal snakke med den klamme stoder lige nu!" Hvæsede jeg og mine øjne blev til ild. Caitlin kiggede endnu mærkeligere på mig end før. "JUSTIN!" Råbte jeg efter jeg havde skubbet Caitlin væk. Han kiggede koldt på mig og ignorerede fuldstændig Mikkel der stod lidt bag mig. "Tror du virkelig du kan skramme mig, bare fordi du bliver sur på mig?!" Snerrede jeg af ham. "DU kunne sgu da bare havde ladet være med at starte det!" Han råbte 'du' men hvæsede resten. "Nå så nu er det pludselig MIN skyld at du var så fucking klam og kun tænkte på dig selv og dine lorte følelser!" Råbte jeg af ham. Han kulle sgu ikke bilde mig ind at det var MIN skyld! "Så JEG tænker kun på mig selv?! Hvad med DIG! Du vidste det jo godt! Din klamme luder!" Råbte han tilbage. "Det kan godt være jeg vidste det, men ville du da have at jeg skulle sige til dig at du kunne godt skride hvis du havde følelser for mig?!" Hvæsede jeg af ham. Hans øjne blev til lyn der kun var over mig. "VED DU HVAD?! DU KAN FANDEME RENDE MIG! JEG VILLE VIRKLEIG ØNSKE DU ALDRIG VAR VÅGNET OP AF KOMA!"Råbte han tilbage. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg gav dem bare frit løb. "Undskyld..." Sagde Justin stille. Jeg kunne mærke en beroligende arm om min skulder, Mikkel. "Undskyld... Isabella, jeg..." Han nåede ikke at sige mere før jeg af brød ham. "HVIS DU VIRKELIG ØNSKER MIG DØD, SÅ SKAL JEG NOK OPFYLDE DIT ØNSKE. LIGESOM ALLE DINE ANDRE ØNSKER DER ER BLEVET OPFYLDT. DET HER BLIVER SGU DA LET AT OPFYLDE!" Råbte jeg af ham, med tårerne løbende ned af mine kinder. Jeg løb ud og smækkede døren hårdt i efter mig. Jeg forlod Mikkel, jeg løb og løb. End til jeg nåde broen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...