Essay.

Vi fik til opgave at skrive et Essay, i skolen som stil. Jeg vidste ikke hvad et essay var, og flere prøvede at forklare mig det - uden held! Da jeg afleverede stilen, afleverede jeg den tre dage før, fordi jeg skulle til Holland og derfor ikke kunne aflevere den, på den bestemte dato. Jeg fik den tilbage igår, d. 5 december & fik at vide at det var en god stil. Jeg havde virkelig følelserne med, og alt så videre. Selv min lærer var blevet rørt til tårer, & flere af mine veninder & venner læste den efterfølgende, og jeg fik utrolig meget ros. - Er den så god som de siger, eller siger de det bare for at være søde? - Nå, men her er den, kom gerne med DIN mening. (Havde mange problemer med at skrive den, da jeg selv havde svært ved at skrive om indholdet..)

1Likes
6Kommentarer
1810Visninger

1. Essay

Vi har alle nogle forskellige livskvaliteter og et forskelligt syn på, hvordan vi opfatter et perfekt liv og en perfekt verden. Er det når vi er omgivet af mennesker, som vi har kær? Eller er det, når vi føler os privilegerede og kvalificerede til livet?

Jeg går tit og tænker over livet, hvad er det overhovedet?  Hvad er der efter døden, kommer man i himmelen? Findes der overhovedet himmel og helvede, eller forsvinder man blot når man er død? Jeg sidder tit og kigger ud af vinduet, op på skyerne og tænker om min elskede morfar sidder, og kigger ned på mig? Kan se alt det jeg gør, eller om han er helt væk?  Jeg håber jo han sidder oppe i himlen og kigger stolt ned på sit barnebarn, men jeg ved vel inderst inde godt, at han er helt væk. Folk der siger at deres kære kommer i himlen, ved nok inderst inde i sig selv, at de er væk for altid. De kan ikke give slip, så de siger de sidder oppe i himlen på en lille sky, og kigger ned på dem.  I hvert fald dem jeg kender, der har et kendskab til døden og det, at miste nogle man holder af. Det er også en del af livet. At miste, men hvorfor?

Hvorfor er livet så uretfærdigt? Man får foræret livet på et sølvfad, men meningen med det hele er jo at dø? Det er som et spil, der er en masse teste man skal igennem og målet er døden? Er selvmord så snyd? At snyde sig til døden, kan man overhovedet det? Efter min mening nej, spillet er bare hurtigt slut, eller det blev svært. Ligesom hvis du spiller et spil der tager en krig at komme igennem, gider du jo heller ikke til sidst. Lige så snart du føre vil du blive ved, med at spille. Taberen i spillet, vil hellere give op, end at indse at hun eller han har tabt spillet.

Dødsårsager kan være så forskellige, fra sygdom, selvmord, fysiske skader eller man bare mister troen på livet? Det er hvad jeg tror, skete for min morfar i den sidste tid, han levede. Han tænkte over tingene og indså han havde haft et fantastisk liv, en fantastisk kone, fantastiske børn og mon ikke også børnebørn? Jeg ved han elskede os, det kunne ses på ham hver gang man snakkede med ham, hver gang man besøgte ham, men man må vel give op på et tidspunkt? Han begyndte så småt at blive dement, bandede over sig selv når han ikke kunne finde, de rigtige ord at bruge. Bandede og fordømte sig selv, når han havde glemt vores navne. Men han vidste hvem vi var, han kunne altid genkende os. Alle sammen.

Det blev værre og værre, til sidst gik det helt galt. Han glemte hvad han skulle, glemte aftaler og blev som altid, overrasket hvis man kom på besøg. – Selvom man havde aftalt det tidligere samme dag, måske endda kun en time inden man besøgte ham. Han endte på Svane dammen – et plejecenter, og der indså han at løbet var kørt, han ville aldrig komme hjem igen. Man kunne se det i øjnene på ham, han havde allerede givet op. Dagene gik, ikke mange, dagen kom. Min mor kørte frem og tilbage, ”Må jeg ikke nok komme med?” Bad jeg om, flere gange men fik et nej hver gang. ”Du skal huske din Morfar, som han altid har været.” Selvfølgelig ville jeg det, han ville altid være det samme for mig, som han havde været gennem hele mit liv. At se hans livløse krop, få dage efter var uvirkeligt. Han var virkelig væk, for altid. Frygteligt.

Døden kan være godt, døden kan være ondt, det er alt sammen noget du selv bestemmer. Du vælger selv hvordan din opfattelse skal være. Der er ting der dør i dit liv hver eneste dag. Der er mange måder at dø på, der er mange måder at se døden på. Døden nærmer sig langsomt hen af livet, måske er den her allerede? Vi skal jo alle sammen dø en dag, det ved vi. Men kun du, kan sørge for at du dør med et smil på læben og vide, at du har udlevet dine drømme.

Folk savner, hver eneste dag. Om det så er nogle kære de har stået meget nær, eller de savner en almindelig hverdag eller måske noget helt tredje? Man kan ikke have et perfekt liv, der vil altid være et bump hist og her. Man ved jo, at dem man har kær ikke lever for evigt?  Man tænker bare ikke over det, man har ikke lyst til at tænke over det. Livet er noget, mærkeligt noget. Ingen kan blive klog på det..

 

Jeg fik karakteren 10/7. (10 for indhold, 7 for orden)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...