The dangerous truth about her. (Færdig)

Dean er rig, hans forældre elsker ham, han bor i et stort 'hus', han er populær på skolen både blandt drengene og pigerne. Drengene stræber efter hans venskab og popularitet, pigerne ønsker kun ham.
Alexandre er en smuk ung kvinde, der er kommet forkert fra start. Hun er kriminel, blevet smidt ud fra alle de skoler hun har gået på. Men nu hvor hun er startet på endnu en ny skole, begynder hun at ville gøre noget ud af hendes liv, hun vil bevise at hun faktisk kán noget.
Mon Dean er grunden til hendes ændringer?

9Likes
17Kommentarer
4111Visninger
AA

22. Dean Taylor - Lejemorder eller lystmorder?

Jeg var tæt på at eksploderer! ''Hvis du faktisk vil vide dét, Alexandra! Jeg er meget værd, selvom jeg ingen uddannelse har, har jeg et højt betalt job!'' Svarede jeg igen og måtte kampe en kamp med mig selv, for at undgå at slå hende.

Så jeg gik væk med lange skridt, det havde været en dårlig idé at komme her.

Jeg tog hjem og gjorde mig klar, det her krævede forberedelse på højeste grad. Jeg vidste hun arbejdede for NCIS, dem der hang på de mord, jeg havde begået. Og jeg vidste lige, hvordan jeg skulle slå igen.

 

Det var blevet aften, og jeg gik op af trapperne i en ukendt opgang. Jeg var igang med at parat gøre min pistol, lyddæmper på og så var den klar. Jeg fyldte et par kugler i. Jeg behøvede ikke flere.

Jeg var glad for min gode kondi, eller havde jeg ikke kunne løbe op af trapperne, og jeg kunne takke min parkour for den gode kondi.

22

23

24

25

26

Hvorfor boede de også så højt oppe?

27

28

29

Det var nærmest som en nedtælling..

30

31

32

33

34

35!

Så var jeg der. 35 etager over jorden. Og klar til at begå endnu et mord, klar til mørkere øjne, klar til at have endnu et liv på bevidstheden.

Jeg bankede på med pistolen, hårdt, og der kom mærker i døren. "Hvem der?" Hørte jeg en råbe.

Jeg svarede med det bedste jeg kunne finde på. "Postbudet" Jeg slog mig selv i hovedet, hvor dum havde jeg lov at være? Postbudet kommer ikkke om natten!

Men det fungerede, jeg kunne høre nogle tunge skridt inde på den anden side af døren, jeg havde genkendt stemmen, så jeg vidste det, det var ham. Jeg hævede min pistol, klar til affyring. Døren blev åbnet.

Et ondt smil bredte sig, da han blegnede. "Hej Enrico. Ved du ikke, at postbudet ikke kommer om natten?" Med de ord tog jeg hans liv.

Jeg svingede hætten over hovedet, og forsvandt som dug for solen uden at efterlade nogle spor..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...