Stranger

Historien er om Valentine som på alle måder er en nørd. I skolen er hun nærmest usynlig og hun hader at være der. Hendes eneste lykke er når skolendagen er forbi og hun kan komme ned i kunstlokalet og vise sine følelser gennem sin kunst. En dag som alle andre da skoledagen er forbi og hun træder ind i kunstlokalet sidder den nye udvekslings student og kigger på hendes billeder. Valentine har ingen ide om hvad hun skal sige eller mene om den nye pige. Vil det udvikle sig til et smukt venskab eller er hendes eneste lykke nu ødelagt?

2Likes
2Kommentarer
1137Visninger

1. Mig?

 

 

Spørgsmålet

Jeg er kun en af de småbitte dele

I universets store hele

men ville det hele stadig fungere

Hvis jeg ikke var her mere?

 

Nogle gange så tror jeg at universet ville klare sig meget bedre uden mig. Som Jessica "den perfekte cheerleader" plejer at sige er jeg jo bare et nul. Jeg er inden og absolut ingen. Det er derfor at jeg... "Valentine, kan du svare?" Spørger fr. Lauritzen mig. Jeg kigger op helt forvirret, hvad var det nu hun spurgte om? Nå, ja det var noget om hvem der var konge fra 1588-1648.

"Det var Kong Christian d. 4, søn af Frederik d. 2 og Sophie af Mecklenburg, født på Frederiksborg slot . Konge af Danmark og Norge i 1588 til 1648 af den oldenborgske slægt." Ordet nørd bliver hvisket lavt nok til at fr. Lauritzen ikke kan høre det, men højt nok til at jeg kan. Jeg sukker dybt og skubber mine store hinkestens briller på plads. Der kommer en fnisen fra bagerst i lokalet. Fr. Lauritzen kigger vredt på eleverne bagerst i lokalet. "Hvad er det der er så sjovt?" Spørger hun med irratertion i stemmen. Der er selvfølgelig ingen der har tænkt sig at svare. Så da klokken ringer svinger jeg tasken over skulderen og skynder mig ud af det indelukket klasselokale. jeg løber mod kunstlokalet, mit eget lille tilholdsted. Kunstlokalet er det eneste sted jeg kan være alene. Kun der kan jeg være mig selv for der er ingen der kigger og holder øge med alle mine fejl. I kunstlokalet kan jeg udfolde mig gennem min kunst og føle mig værdsat. Jeg drejer rundt om det sidste hjørne og åbner døren ind til kunstlokalet. Og der lige midt i mit tilholds sted sidder en komplet fremmed og kigger på mine malerier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...