I wish for all the thousand years

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2011
  • Opdateret: 10 dec. 2011
  • Status: Færdig
Dette, er endnu en kærlighedshistorie, på to kapitler. Den er lidt voldsommere, end det, jeg plejer at skrive.

0Likes
5Kommentarer
1166Visninger
AA

2. Got down on one knee

De sad på verandaen, ud mod stranden, og spiste mad.

Drengen smilede til pigen.

"Hør ... Der er noget, jeg gerne vil spørge dig om," startede han, og kiggede nervøst ned i gulvet.

"Ja?" spurgte pigen, og kiggede på ham.

Han rejste sig, og kom ned på et knæ.

Pigen gispede, og hendes øjenkroge blev fyldt med tårer.

Ikke glædestårer, men tårer, fordi, hun var bange for at miste ham.

Drengen kiggede ned i gulvet, men kiggede så op på hende, og tog et lille skrin frem.

Han åbnede skrinet, og en lille, smuk ring kom til syne.

Den var tynd, og på toppen sad en lille solvblomst, der sprang ud, med en lille diamant i midten.

"Du er den mest fantastiske, dejlige person, jeg i mit liv har kendt. Du er helt igennem fantastisk."

Pigen rødmede lidt, og kiggede ned.

"Vi har tilbragt en masse fantastisk tid med hinanden, og jeg har aldrig følt sådan her for nogen før. Og det bedste, man kan give hinanden i et forhold, er ærlighed, og vi er begge ærlige."

Pigen kiggede endnu en gang ned, og rødmede denne gang mere.

"Du er min drømme pige, og jeg vi ltilbringe resten af mit liv med dig. Så ... Vil du gifte dig med mig?" spurgte han, og kiggede forhåbningsfuldt på pigen, der kiggede på ringen.

"Der er altså noget, jeg ikke har været helt ærlig med," indrømmede pigen, og kiggede ned.

"Hvad er det?" spurgte han. "Er det dét, du ikke ville fortælle mig før?"

Pigen nikkede, og kiggede ham i øjnene.

"Jeg har været dig utro."

Det sortnede for drengen, og han blev et øjeblik svimmel.

Men så rejste han sig op, og begyndte at råbe af pigen.

"Jeg har lige friet til dig, og så vælger du at fortælle mig, at du har været mig utro?!" råbte han.

Pigen rejste sig op, og kiggede forsigtigt på ham.

"Det er bedre, at fortælle det nu," sagde hun, og kiggede ned i gulvet.

"Vi er så færdige! Tænk at jeg ville giftes med dig!" skreg han, smed ringen fra sig på gulvet, løb ned ad trapperne til verandaen, og styrtede hen over stranden.

Pigen løftede hånden, og nåede at ramme hans skulder blødt, men så forsvandt han.

Hun så til, mens han løb over stranden. Hvorhen han løb, vidste hverken hun eller han.

De tårer, hun havde prøvet at holde inde, slap ud, og tårerne væltede frem på hendes kinder, og faldt videre ned på hende tøj.

Hun fjernede tårerne blidt med bagsiden af hånden, men der faldt bare flere og flere tårer ned.

Der var sket det, hun frygtede.

Hun havde været bange for at miste ham. Hun mistede ham.

Men hun skulle da ikke bare stå der, og se sin elskede løbe af sted.

Hun greb skrinet, med ringen i, og styrtede af sted efter ham.

Heldigvis havde hun bedre pust end ham, og hun kunne allerede se, at han forude var stoppet op, for at trække vejret.

Hun løb af alle sine kræfter efter ham, og da han kiggede tilbage, og så hende, satte han i løb igen.

Men pigen havde næsten indhentet ham, og da hun kom op bag ham, måtte hun tænke hurtigt.

Hvad skulle hun gøre, for at stoppe ham?

Hun kunne enten springe op på ryggen af ham, eller fælde ham, og hun havde ikke lyst til at gøre nogen af tingene, men hun blev nødt til det, for, at standse sin elskede.

Hun strakte sit ben, og han faldt ned i sandet.

Han hostede, og pigen satte sig ved siden af ham.

"Hør, man kan ikke bare stikke af fra mig, og det ved du," sagde hun blidt, og kiggede på ham.

Drengen nikkede og satte sig op.

"Men man kan heller ikke, når en dreng spørger, om man vil være ens kone, fortælle ham der, at man har været ham utro. Det er forkert," sagde drengen, og prøvede at få pusten.

"Hvornår skulle jeg så sige det? Når vi var blevet gift? Eller lige efter, at jeg havde sagt ja?" spurgte hun, og lagde armene over kors.

"Ville du sige ja?" spurgte han, og hans øjne lyste lidt mere op.

"Selvfølgelig. Jeg elsker dig, og jeg ved, at du elsker mig."

"Ikke så meget," sagde drengen, og kiggede ned.

"Men vil du stadig giftes med mig? Eller trækker du dit spørgsmål tilbage?" spurgte hun, og smilede kort.

"Jeg vil gerne giftes med dig. Men vi er omkring en kilometer fra huset, og ringen ligger der," sagde han skuffet.

"Nej."

Pigen holdt skrinet op, og drengen kiggede på hende med store øjne.

Han krammede hende kort, og tog fat i skrinet, hvor han åbnede det.

Pigen og drengen stod på knæ, og drengen holdt skrinet frem.

"Min lange tale før, gælder stadig," sagde han, og smilede.

"Vil du gifte dig med mig?" spurgte han hende, og kiggede hende i øjnene.

Hun kiggede på skrinet, og på ham igen, hvor hun nikkede, og smilede stort.

"Ja."

De smilede begge, og drengen tog ringen ud af skrinet. kastede det fra sig, og satte ringen på pigens finger.

De krammede hinanden, og drengen gav hende et kys på kinden.

Deres silhuetter blev oplyst, i aftensolen, der var på vej ned i horisonten, over det blå hav.

De var nu forlovede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...