~Årets første snefnug~

Det her er en novelle som jeg har skrevet til en jule historie:) Det forgår i 1800-tallet om en pige ved navn Isabell hun var adelig og kunne få alt hvad hun pegede på, men hendes familie havde ikke tid til hende, hendes mor døde da hun blev 8, hun dødede præcis den dag Isabell havede fødselsdag den 24. December, julen. Efter det hadede hun både julen og sin fødselsdag. En nat før julen møtte hun en engel foran sin senge kant.....

3Likes
5Kommentarer
1406Visninger
AA

1. ~Årets første snefnug~ del 1

"Årets første snefnug faldt til jorden den dag jeg fødte dig",
var det sidste min mor sagde inden hun døde.

I skolen ønskede alle at de var mig fordi min familie var adelig, jeg kunne få alt det jeg pegede på, havde tjenestefolk og boede i et stort hus,
men mit liv var ikke så let som de andre troede. Min far var næsten aldrig hjemme, hvis han var, var det sent om aftenen.
De eneste i vores store hus som rigtigt boede her, var kun mig og tjeneste folkene.
Det var jul imorgen. Jeg hadede jul, det var den dag min mor døde for snart 9 år siden. Jul var også den dag jeg blev født.
Det er derfor jeg misunder andre folk, de har i det mindste en familie som er sammen med dem.
Det eneste jeg kunne lide ved jul var: sne. Sneen var så smuk, fredfyldt og det fik mig tit til at smile, som jeg normalt aldrig gør.
Det var sengetid, jeg lå i min seng og kiggede på månen indtil jeg selv faldt i søvn.
"Isabell.......Vågn op......Isabell!"
Jeg åbnede straks øjnene op i chok, jeg så nogle hvide vinger for mig, vent! En dreng med hvide vinger? Måske Engel?
Jeg så syner tænkte jeg, men jeg tog straks mod til mig og spurgte "hvem er du?"
Engelen kigge nysgerrigt på mig, lige pludselig kom der et smil på hans ansigt.
"Mit navn er Shay, En engel sendt fra himlen af, jeg har holdt øje med dig siden den dag din mor døde", jeg knyttede mine hænder, indtil det gjorde helt ondt.
"Hader du julen?" spurgte Shay, Jeg nikkede. "Men du elskede din mor?"
Da jeg hørte om min mor fik det mig til at smile, Shay Gik over til vinduet, kiggede ud af det, og sagde:"hvis du elskede din mor højt, hvorfor så hade julen? Den dag hun fødte dig, men dag hun dødede? Jeg snakkede med din mor, hun sagde til mig at så længe du stadigvæk levede og var glad var alt andet lige meget, så hvorfor være så ensom resten af livet?" det var første gang nogen havde sagt sådan noget til mig, jeg havde heller aldrig tænkt over det selv, jeg havde det virkelig dårligt over den måde jeg behandlede julen på.
"Hvis du så gerne ville gøre din mor glad igen, så gør det, intet er for sent, desuden vil jeg tro at den mor vil finde fred hvis du blev lykkelig" sagde han. Shay strøg ved mit lange bløde silke hår, hans hånd kørte ned af mit pandehår, til sidst lukkede han mine øjne.
Alt blev sort...............

*læs videre i del 2*
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...