Lev i dig selv

"En skygge faldt over hans ansigt og i én stiv bevægelse greb han ud efter hende og kastede hende op ad væggen. Hun vendte den ene kind til og ventede. Han gravede neglene ind i armene på hende og hun bed tænderne sammen. Han skælvede af vrede og råbte så hendes ansigt blev sølet ind i spyt"

7Likes
3Kommentarer
1908Visninger
AA

7. De sorte øjne

”Hey, så længe du ved hvem du er og står fast ved det, kan intet stoppe dig. Den gamle kan rende og hoppe hvis han vil, men det her – det er dig” Hun så ind i hans blå øjne. Han smilede til hende. ”Tak” sagde hun igen. Han løftede en hånd og rystede på hovedet. ”Ingen årsag du” sagde han og vendte sig for at gå. ”Hey!” sprang fra hendes læber. Han stoppede op og så spørgende på hende. ”Vil.. vil du male sammen med mig?” spurgte hun og smilede til ham. Han smilede igen og hev en dåse op ad lommen. Han stillede sig foran hende, tog hendes hånd og gav hende dåsen.

”Det klarer du helt fint selv” sagde han lavt og klappede hende på kinden.

Han vendte sig endnu engang og forsvandt ligeså pludseligt som han var kommet. Hun stod mundlam tilbage, men med en følelse i maven hun længe havde savnet. Hun tog et fast greb om dåsen og smilede ud over pladsen. Men dér, midt på pladsen, stod hendes far. Han var ildrød i hovedet og hans øjne var sorte. Han kom med faste, faretruende skridt imod hende. Hun knugede dåsen ind til sig og vendte sig mod maleriet på vægen. Hun kunne hører ham råbe bag sig. Og i et dybt suk lod hun malingen sprede sig på væggen før et slag ramte hende i baghovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...