Lev i dig selv

"En skygge faldt over hans ansigt og i én stiv bevægelse greb han ud efter hende og kastede hende op ad væggen. Hun vendte den ene kind til og ventede. Han gravede neglene ind i armene på hende og hun bed tænderne sammen. Han skælvede af vrede og råbte så hendes ansigt blev sølet ind i spyt"

7Likes
3Kommentarer
1778Visninger
AA

1. Farvestrålende essens

Hun trykkede endnu engang hårdt på den fedtede dåse og den safirblå maling spredte sig glasklart på murstenene. Sveden sprang frem på hendes pande og hun svingede heftigt med armene i de glidende bevægelser der skulle danne hendes kunstværk. Solen gik ned bag de høje mure og det sidste røde lys forsvandt i et blink. Hun sukkede dybt og smed dåsen fra sig. Lyden af klirende metal slog mellem murene og fik den tomme plads til at synes mere forladt end som så. Hun betragtede sit færdige værk med den strålende selvtillid stedet her gav hende. De stadig våde bølger snoede sig over muren og en ensom måge spejdede udover det landskab den skulle erobre. Hun vidste hun ville nå sin drøm en dag. At blive fri for alt og alle, være sig selv, alene med sin graffiti. Essensen af hende lå i den farvestrålende maling.

 

Hun tørrede panden med bagsiden af hånden og drejede om på hælen. Vejen hjem var ikke lang, men hun elskede den tid det gav hende til at tænke. Stedet var altid tomt for mennesker, kun de omkringlæggende farbrikker gav det et menneskeligt præg. Veje og huse var forfaldne, og der lå tomme graffiti dåser overalt. Hendes blik gled over de mange værker der gennem tiderne var blevet dannet på de ellers så kolde murer. De fleste fandt stedet skummelt og nusset men for hende var det en drømmeverden af regnbuens farver, udtrykt på den bedst mulige måde. Hun fandt en vandpyt og prøvede at kradse graffitiresterne af hænderne. Hendes krøllede hår var stort og sjusket og faldt let om hendes ansigt. De mørkebrune øjne virkede sorte i natten. Hun var en naturligt produkt, skabt af sine egne følelser og længsler. Hun forsatte hjemad ned af den mørklagte vej og nåede hurtigt til deres nedslidte hjem. Hun listede om i haven og hoppede ud af sit beskidte malertøj og lagde det ned i nettoposen. Hun placerede igen posen godt gemt bag bladene i den tilgroede have. Der var lys indenfor, hvilket betød at hun måtte hoppe ind ad vinduet for at hendes far ikke skulle opdage at hun havde været væk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...