My Confusing Love (OnKey, SHINee)

Key, det var ham alle pigerne gik og talte om. Key var den store diva og var ikke var bange for at sige sin mening. Onew, den stille type som man ikke så meget til.
Onew starter på Seoul high school, han får ikke meget opmærksomhed. Borset fra én enkel person. Key. Men er Key's følelser gengældt?....




29Likes
245Kommentarer
5350Visninger
AA

10. ~9

Key's P.o.v

 

Det var ikke meningen men af en eller anden grund havde jeg lagt mig ned ved siden af Onew på gulvet. Jeg vågnede ved at Onew, rykkede sig lidt væk. Han var ikke bevidst så jeg rykkede mig ikke tilbage. Jeg lukkede øjnene og tænkte på igår, det var et forfærdeligt syn. Hans tøj var beskidt og revet lidt i stykker, men hans læbe var flækket og hans arm blødte. 

Jeg rejste mig og gik ud på badeværelset, jeg vaskede mig hurtig i ansigtet og kiggede mig i spejlet mens vandet dryppede ned af mit ansigt. Jeg sukkede og tørrede mit ansigt i håndklædet der hang på væggen. Jeg gik ud i køkkenet og kiggede i skabene, satte mig derefter ned med et suk. Jeg hørte nogle skramle med noget og jeg rejste mig op og gik ud i gangen, Onew sad op af væggen i gangen og pressede øjene sammen. Jeg løb hen til ham og satte mig på hug. 

"Onew!" sagde jeg og kiggede nervøst på ham, han nikkede og tog sig til maven. 

"Er det ribbene?" spurgte jeg og aede ham på kinde, han nikkede og prøvede at rejse sig men dumpede ned igen. 

"Skal vi tage på hospitalet med det sammen?" spurgte jeg ham og hjalp ham op, han nikkede og tog sig til maven. 

"Skal jeg ikke lave noget morgenmad til dig først?" spurgte jeg og mens vi gik ind på værelset, han rystede på hovedet og satte sig på sengen. Jeg fandt noget tøj til ham og lagde det på sengen.

"Går det?" spurgte jeg og satte mig ved siden af ham, han nikkede og lænede sig ind til mig og gav mig et lille knus.

"Ja, og mange tak" sagde han og smilede let. Vi satte os ud i bilen, og jeg kørte ud af indkørelsen. 

 

Onew P.o.v 

Der stod hun, ude på fortorvet og smilede. Jeg pressede næsen mod vinduet og blinkede med øjene, udspionerede hun mig hjemme hos Key?. Jeg kiggede over på Key som ikke havde opdaget noget endnu, jeg kiggede tilbage igen, Jep hun var der stadig. Hun stod nu og vinkede, jeg pressede tænderne sammen og krympede mig sammen da jeg kom til at røre for meget på mig så mit ribben gjorde ondt.

 

Key's P.o.v

"Hey, er du Okay?" sagde jeg og kiggede mig over skulderen, han nikkede og sukkede dybt. "Noget galt?" spurgte jeg igen men denne gang havde jeg blikket rettet mod vejen. Jeg kunne huske dengang min far havde brækket ribbenet, der havde han svært ved at trække vejret. Jeg kiggede bekymret over på Onew, han sad og lukkede øjene. 

"Onew?" sagde jeg og drejede rundt om hjørnet, "Ja?" svarede han svagt.

"Vi er der snart, bare rolig!" sagde jeg og smilede. Han smilede og lukkede stille øjene igen, jeg kørte ind på hospitalets parkeringsplads. Han gav et lille klynk fra sig da jeg kørte over et bump, jeg skar tænder og knep øjene sammen.

"Kom lad mig hjælpe dig!" sagde jeg og hjalp ham ud af bilen, ham smilede let og støttede sig til mig. Vi kom indenfor og der duften af mad.

"Annyeong!" sagde damen bag computeren, "Annyeong, min.. Gode ven har brækket ribbenet, men vi vil gerne lige have det tjekket" sagde jeg mens Onew stadig støttede sig til mig. 

"Jo, han kan komme til med det samme. Kan jeg be' om hans fulde navn?" spurgte hun. 

"Lee Jinki" sagde Onew svagt og tog sig til maven, Lee Jinki? Sødt.. Jeg havde aldrig hørt hans rigtig navn. 

"Denne vej" sagde hun og gik ned af gangen, hun førte os ind på et værelse og sagde han han bare kunne ligge sig i sengen så ville lægen komme straks. Da han havde lagt sig ned lukkede han stille og trak vejret roligt.

"Gør det ondt nåt du trækker vejret?" spurgte jeg og tog en stol, satte mig ned og tog Onew's hånd. Han nikkede og lagde hovedet på puden, hans hånd var blød og varm. Han smilede da jeg gav den et klem, da lægen kom ind skiftede Onew til hospitals tøjet og lagde sig ned i sengen igen. Han kiggede nervøst på mig inden han skulle ind og scannes, jeg bed mig i læben og håbede inderligt at det hele var overstået. 

Lige nu ville jeg bare have ham til at vågne, hans hånd var varm og hans øjne var lukkede. Efter han var blevet scannet sov han, en dejlig søvn. Håbede han snart ville vågne, håbede så inderligt at se hans søde lille smil, håbede så inderligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...