My Confusing Love (OnKey, SHINee)

Key, det var ham alle pigerne gik og talte om. Key var den store diva og var ikke var bange for at sige sin mening. Onew, den stille type som man ikke så meget til.
Onew starter på Seoul high school, han får ikke meget opmærksomhed. Borset fra én enkel person. Key. Men er Key's følelser gengældt?....




29Likes
245Kommentarer
5367Visninger
AA

17. ~16

Onew's P.o.v

 

Jeg sad og kiggede ud af vinduet, min computer stod på mit skød og jeg sukkede let. Regnen trummede mod vinduet, jeg kunne mærke at min mobil brummede i min lomme. Der stod Key på displayet, jeg sukkede og smed den på bordet. Den brummede 3 gange før jeg tog den.

"Hvad vil du?" Vrissede jeg, ''Du må ikke lægge på!, Der er sket noget med Sekyung!'' sagde han så hurtigt at jeg ikke kunne nå at blinke. Jeg sukkede.

"Hvad er der sket?" spurgte jeg bekymret. Han sukkede. Jeghavde mest lyst til at lægge på, Key var det eneste menneske jeg ikke havde lyst til at snakke med nu. Hvad var der sket med Sekyung, det var ca. 1½ time siden vi var sammen.

"Mød mig på skolen!" sagde hna hurtigt og lød lidt forpustet. "Aha! Er det her en Joke? Finder du på noget for at få mig til at møde dig?" sagde jeg højt. Han sukkede.

"Hvor er du bare..." Jeg stoppede op og lagde på istedet for. Jeg smed mobilen på bordet og den brummede igen. Jeg fnøs og kiggede ud af vinduet. Hvor var han bare plat. Papo. Hvorfor brugte de Sekyung som eksempel og ikke Taemin eller Key selv, jeg ville ikke kommer selvom det var Key. Eller ville jeg. Jeg sukkede da mobilen brummede igen. På displayet stod et helt andet nummer end Key's. Jeg tog den.

"H-Hallo? Hvem er det" sagde jeg stille, det eneste jeg kunne høre var mumlen i baggrunden.

"Hvem er det?" spurgte jeg igen, " Hej Onew Hyung!" Lød en velkendt stemme. Mere mumlen i baggrunden.

"Det er Minho!" sagde den velkendte stemme, "Åh.. Hey Minho, Hva' så?"sagde jeg og prøvede at lyde sej.

"Gå ud og tage din jakke og vent udenfor!" sagde han og lagde på. Jeg sukkede, og gik ud for at finde min jakke frem, men jeg nåede ikke langt, før døren blev smækket op i hovedet på mig, og jeg blev trukket ud af døren. ''Yah!'' Halvråbte jeg skræmt, da jeg blev trukket ud af mit hus af et par muskuløse arme. ''Min-minho, Hvad laver du?'' Spurgte jeg, skræmt. ''Bare kom med'' sagde han med en stemme der ikke lød som Minho. Han trak mig ud i bilen og lukkede døren efter mig. Han satte sig ind og kørte ud af indkørelsen. Jeg sad og kiggede ud af vinduet da jeg fik en jakke i hovedet, "Her er din jakke!" sagde han og jeg kiggede op og så et velkendt smil. Key.

"KEY!" sagde jeg højt, han nikkede og stoppede for rødt. "Sæt mig af NU!" sagde jeg højt. "Nej!" sagde han. Jeg kunne mærke vreden stige.

"HVIS DU IKKE SÆT!...." Jeg nåede ikke at sigemere  før han afbrød mig, "Der er sket noget med Sekyung OKAY!" sagde han. Jeg fnøs.

"Ikke nok med at du bortfører mig men du lyver også over for mig, det er dårlig stil KEY!" råbte jeg. Han sukkede.

"Bare du ville forstå!" sagde han og kørte videre.

"Jeg forstår skam!" sagde jeg og rynkede brynet. Han strammende grebet og rattet og drejede rundt om hjørnet. Hospitalet. Måske var det rigtig det han sagde?.. Jeg sukkede  og lænede mig tilbage op af bilens tonede ruder. Han stoppede bilen og smækkede døren i , før han kom og åbnede døren for mig. Tsk, Gentleman. Jeg steg ud og smækkede bil døren så hårdt i som jeg kunne. Han glippede med øjnene og kiggede hurtigt væk fra mig. Han gik hurtigt imod hospitalets store glasdøre og jeg måtte skynde mig for at følge med. ''Shin Sekyung?'' Spurgte Key da vi stod ved receptionen. Hun nikkede og pegede ned af gangen.

"Gomawo" sagde han og styrtede ned af gangen. Jeg skammede mig. Jeg skammede mig rigtig meget over at jeg sagde at Key havde løjet. Ikke kun det men også at det var sandt at der var sket noget med Sekyung. Noget alvorligt.

''Hvordan er hendes tilstand?'' spurgte Key da vi så de andre sidde ude foran døren til hendes værelse.

''Hendes tilstand er stabil'' sagde Jonghyun og kiggede op på os begge. ''Lægerne er stadig derinde for at tage nogle prøver'' sagde Minho og bed sig nervøst i underlæben. Det var tydeligt at han osse var bekymret. Sekyung havde altid været en man kunne stole på. hvis man så bort fra hendes venskab med Yuri. Døren gik op og Taemin trådte ud sammen med et par læger. ''Hun har svært ved at trække vejret men.....'' Længere nåede han ikke før jeg styrtede ind af døren, hen til Sekyungs seng hvor hun lå med lukkede øjne. Hun lignede en engel. Respiratoren begyndte at bibbe voldsomt og endnu engang trådte en række læger ind af døren.

''SEKYUNG!'' Råbte jeg, da lægerne trak mig ud af lokalet. Hun måtte ikke dø. Ikke nu hvor jeg har brug for hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...