My Confusing Love (OnKey, SHINee)

Key, det var ham alle pigerne gik og talte om. Key var den store diva og var ikke var bange for at sige sin mening. Onew, den stille type som man ikke så meget til.
Onew starter på Seoul high school, han får ikke meget opmærksomhed. Borset fra én enkel person. Key. Men er Key's følelser gengældt?....




29Likes
245Kommentarer
5340Visninger
AA

15. ~14

Onew P.o.v...

Jeg løb imens tårende trillede ned af gennemblødte kinder. Jeg stoppede op foran Keys hus, men fortsatte hurtigt da det hele kom tilbage til mig. Den måde han stønnede på, da Yuri lå ovenpå ham, og skulle til at gøre ting, som jeg slet ikke turde tænke på. Jeg fjernede hurtigt tårende, der gled ned af min gennemblødte, røde kinder. Jeg løb videre, jeg kunne ikke holde ud at være der. Jeg løb forbi mit hus, og fortsatte ned af gaden, mod søen. Der hvor vi krammede, for første gang. Jeg bed mig i læben og satte mig på bænken. Lige pludselig fløj alle billederne af mig og Key rundt i mit hovede, da han dansede for mig og da vi krammede. Jeg faldt til jorden, det kunne simpelhen ikke passe. Jeg rev mig selv i håret for ikke at hulke så højt at folk ville glo underligt på mig. Jeg bed mig hårdt i underlæben og prøvede at holde min gråd inde, da jeg mærkede en varm hånd på min ryg. Jeg kiggede op igennem mine våde øjne, og så en smilende pige. ''Annyeong, jeg hedder Sekyung.'' Sagde hun og smilede venligt. Jeg nikkede og præsenterede mig selv. ''A-annyeong, jeg er O-Onew'' halvt hviskede jeg hæst. ''Keys.. Kære..'' mumlede hun, før jeg afbrød hende.''Ven... Bare... Ven'' Sagde jeg og kiggede ned. ''Åh, D-det må du undskylde'' Sagde hun hurtigt og kiggede bekymret på mig. Jeg kiggede op på hende, men kiggede hurtigt ned igen, da jeg kom i tanke om, at hun ikke skulle se mine tårer.''Yah!, Er du okay?!'' Spurgte hun bekymret, og lagde en beskyttende arm, rundt om mig. Hun løftede ligeså stille hånden op til min hage, og tvang mig til at stirre hende i øjnene. ''D-Du græder jo?'' Mumlede hun og fjernede et par tåre, der stadig lå på min kind. ''G-Gomawo'' Mumlede jeg og kiggede ned. ''Hvorfor... tak?'' Spurgte hun...

''Fordi du ikke er ligeglad, og fordi du ikke er ligesom Yuri. I er bedsteveninder.. ikke?'' Spurgte jeg og kiggede på hende. ''Ikke længere'' Mumlede hun og kiggede ned. Jeg kiggede op på hende med et undrende blik. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte jeg, undrende. ''Det er simpelt. Jeg sagde stop'' Mumlede hun og fortsatte med et par sekunders mellemrum. ''Stop, til hendes fjollede hævnforsøg. Hun har altid.. været meget.. snoppet. I starten havde jeg været hendes lille forfølger, altid gjordt hvad hun sagde-. bare for at blive som hende. Men det er godt nok noget, jeg fortryder nu. Flere års lidelser, bare for at forsøge at ende som hende, Ja så, heller dø!'' Sagde hun seriøst. Jeg nikkede og smilede til hende. Et ægte Onew-Smil..

''Hvis jeg ikke havde sagt stop nu... gad vide hvilket monster jeg ville blive... '' Mumlede hun og kiggede ned. Jeg spottede et par tårer, der langsomt løb ned af hendes kind. Jeg Smilede til hende og lagde forsigtigt min arm rundt om hende, og trak hende ind i et varmt kram.

''G-gomawo'' Mumlede hun og kiggede på mig med glade øjne, da jeg trak mig ud af vores kram. Jeg smilede. ''Det var så lidt, du havde brug for det kram, ligeså meget som jeg havde det'' Sagde jeg og smilede. Hun bed sig i underlæben. ''Uhm, må jeg ikke få dit mobi...' Hun stoppede op mit i sætningen. ''Nej, ikke noget'' mumlede hun og kiggede ned. ''Mobil... nummer?'' Spurgte jeg med et lille smil. ''N-nae, jeg ville gerne men mine forældre er meget.. de kan ikke lide at jeg skriver sammen med drenge. hvilket vil sige, at jeg knap nok må snakke med dig. Det er SÅ irreterende.'' Mumlede hun og kiggede ned. Jeg smilede let og fandt en kuglepen, frem fra min baglomme. Jeg tog stille fat i hendes arm og hev lidt op i hendes skolejakke, og skrev mit nummer ned. ''Ring alligevel, hvis der er noget du vil snakke om, okay?'' Sagde jeg og rejste mig op, ligeledes, gjorde hun. ''Jeg skal vel osse hjem'' mumlede vi i kor. ''uhm, så ses vi vel bare i skolen'' sagde hun. nok mere som et spørgsmål. Jeg nikkede og smilede varmt til hende, før hun vendte rundt og forsvandt. ''Husk og ring'' Råbte jeg efter hende, usikker på om hun hørte det, eller ej. Jeg halvsmilede og begyndte at gå samme retning, som jeg var kommet.

Jeg havde lige sat mig i sofaen, da det ringede på døren. Jeg rejste mig træt op, og gik ud i gangen for at åbne døren, for vedkommende. Jeg åbnede døren, men mistede hurtigt mit trætte smil, da jeg så hvem der stod der. Key. Jeg sukkede irreteret og skulle til at smække døren i, da han satte en fod, for døren. ''Hvad vil du'' Mumlede jeg koldt. Jeg fik hurtigt øje på hvaf det var han holdte i hånden. Chokolade. ''Er det til... Din kæreste?'' Mumlede jeg og nikkede mod chokoladen. ''Ja, det er til min kæreste.'' mumlede han og rakte mig chokoladen. Jeg kiggede på den og derefter på ham. ''Til... Mig'' Mumlede jeg. ''Uhm. Ja'' mumlede han, og gav slip i samme sekundt, som jeg tog fat i det. ''Tsk, tror du virkelig at chokolade hjælper?'' sagde jeg og smed chokoladeæsken på jorden, hvorefter jeg trådte på den, så chokoladen blev smattet ud på gulvet. ''Ani, jeg ville bare komme for at aflevere denne her, og sige undskyld.'' Mumlede han og rakte en taske, hen til mig, som så bekendt ud. Min skoletaske, som jeg havde glemt alt om, éfter jeg var styrtet ud fra badeværelset.''´Mianhae, Onew Hyung, lad mig idet mindste forklare hvad der egentligt skete'' Sagde han og kiggede på mig med et desperat blik, ''Undskyld Key, men ligemeget hvad grunden er, så er jeg ikke i stand til at glemme det hele nu. Ikke i stand til at tilgive dig. endnu.'' Mumlede jeg og kiggede ned. ''Undskyld Key'' Mumlede jeg og smækkede døren i, før jeg gik ind på mit soveværelse, og smed mig i sengen. tankerne spurtede rundt i mit hovede, og gav mig den værste hovedpine i lang tid.Jeg rejste mig op og gik ud på badeværelset, og tændte for bruseren, da jeg virkelig trængte til et bad. Ikke fordi jeg lugtede, men fordi jeg ville skylle den urene følelse væk. Jeg tog min skjorte af og skulle lige til at tage mine jeans af, da jeg gled i noget vand, der var blevet sprøjtet hen over gulvet fra bruseren, og slog hovedet ind i væggen, og en uendelig smerte steg op til mit hovede.Jeg gled ned langs væggen og  begyndte stille at hulke. Ikke på grund af smerten fra mit hoved, men på grund af mine kærestesorger.  Hvorfor skulle kærlighed gøre så freakin' ondt?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...