All I Want For Christmas - JDB

Siden jeg hørte Justin Bieber, for første gang havde jeg været den Største Belieber. Jeg misundte alle der havde været "On less lonely girl", og jeg ville ønske jeg var Selena Gomez.

Hej jeg er Miley, og er 16 år gammel. Første gang jeg mødte Justin, var det ikke som forventet. Det var som om han ikke ville kigge eller snakke med mig. Hvorfor var han ikke så imødekommende som han plejede?

Novellen ligger også inde på gosupermodel.

I må meget gerne ligge en kommentar eller bedømme den! ;)

8Likes
46Kommentarer
4484Visninger
AA

17. Juledag

Som det første, tændte jeg min computer og tastede Youtube ind. Justin Bieber and Miley Kristy All I Want For Christmas music video. Jeg åbnede munden og sad I den stilling længe, før det gik op for mig, at det virkeligt stod der. Min mor stod ved min side og skrig som en lille pige. Videoen var der virkeligt, det havde ikke bare været en drøm. Jeg trykkede på start og se videoen igennem med min mor.

Jeg standsede videoen ved 2.52 minutter, vores kys. Jeg kiggede på det og smilede, verdenen kom til, at se mig kysse ham. Jeg smilede ved tanken om det. Gennem alle de år, har jeg set tusindvis af piger være med i Justins videoer, og endelig blev det mig, mig til at rør og føle ham.

Jeg mærkede min mors finger prikke mig irriterende på min arm. ”Hallo fortsæt, tak!” sagde min mor flabet og pegede på min computer skærm. Jeg startede den, og den sluttede lidt efter et par sekunder. Jeg smilede tilfreds til min mor, der gav mig et moderligt kys på panden og gik hen imod døren. I det samme hun gik, ringede min mobil. Det var et nummer jeg ikke havde.

”Det er Miley, hvem taler jeg med?” sagde jeg høfligt og ventede spændt på, hvem det skulle være. Jeg kiggede op på min mor der stadig stod der i dørkarmen. Der lignede hun skulle til at sige noget, men blev afbrudt af min mobil.

”Hej Miley, det er justin. Har du set vores video?” sagde han med en muntret og glad stemme, der gjorde mig i rigtig godt humør.

”Ja, den er rigtig god, jeg elsker den!” sagde jeg glad og håbede på han mente det samme.

”Det var godt du kunne lide det, for der er nogle der har spurgt efter en lille koncert med dig og mig. Hvad siger du til det?” sagde han stadig med en glad og rolig stemme.

”Hvad jeg siger? Selvfølelig, når som helst, hvor som helst” sagde jeg og grinte.

Han aftalte han ringe igen, når han havde fået nærmere besked om koncerten. Jeg grinte højt og gjorde min mor rigtig nervøs. ”Justin har spurgt om jeg vil være med til at spille sangen til en koncert!” sagde jeg.

Min mor blev ellevild.

”Vil du med ned og have morgenmad?” spurgte min mor i dørkarmen. Jeg nikkede til hende og fulgte med nedenunder, hvor jeg kunne se hun havde forberedt en rigtig lækker, men usund morgenmad. Lidt usund må man da godt være Juledag.

Vi satte os til bords og førte en rigtig god samtale, indtil hun spurgte ind til Luce, hvor jeg fik dårlig samvittighed. ”Hvornår kommer de tilbage?” spurgte hun og kiggede forsigtigt på mig og håbede jeg ikke ville blive sur. ”Det ved jeg ikke” svarede jeg koldt og kiggede ned på min tallerken, hvor der lå et halvt rundstykke, med smør og marmelade på tilbage. Min mor så, hvor trist jeg blev og skiftede emne.

”Nå men, glæder du dig så til i aften?” spurgte hun, med en trøstende stemme. Selvom jeg kiggede ned i bordet, kunne jeg mærke hun kiggede blidt på mig. Jeg kiggede op på hende og prøvede på at finde et smil frem igen. Det så ud til at virke, for hun begyndte at tale videre, som havde intet af det hun havde sagt gjort noget ved mig.

Jeg gik fra bordet og vaskede min tallerken af og lagde den til tørre, hvorefter jeg gik op på mit værelse og lagde mig ned på min seng og træk vejret dybt nede fra mave og op igen. Juledag, det er i dag.

Jeg rejse mig op og gik nedenunder, hvor min mor havde kaldt på mig. ”Hvad er der?” spurgte jeg surt, hun havde forstyrret min afslapning. Hun pegede ud mod døren, som der var nogen der ringede på, og smilede. Kunne hun ikke selv åbne en dør, hvorfor skulle hun have mig til det? Jeg åbnede døren og kiggede forskræmt op på personen. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg endnu mere surt og kostbart.

”J – jeg kom bare for at give dig en gave” sagde han og smilede skævt.

”Jeg kan altså ikke tage imod den!” sagde jeg og kiggede på ham, på samme måde.

”Tag den nu bare” sagde han blidt og kiggede ned i fliserne. Han rakte mig gaven, men jeg kunne ikke. Jeg havde ikke tilgivet ham, for hvad han end havde gjort. ”Skal vi gå en tur?” blev han ved. Jeg sukkede opgivende og nikkede. Jeg tog mit overtøj på og gik ud til ham.

”Hvordan gå det?” spurgte han, som var det en evighed, han sidst havde set eller snakket med mig, selvom det kun var tre dage siden. ”Jeg har altså savnet dig!” tilføjede han.

”Det gå okay, som altid” svarede jeg koldt.

Vi gik ind i en skov, hvor der var en lang sti. For knap to dage sidste, var sneen begyndt at falde. Stien var fyldt med sne og små is baner. Det støv sneede en smule, hvilket var ret irriterende, for jeg fik det hele tiden i øjnene.  Vi gik hen til en legeplads og satte os ned på nogle gynger.

”Hvorfor blev du sur på mig forleden?” spurgte han mig, og blev bange for, at jeg ville gå. Jeg tog godt tid om at svare ham. Jeg skulle lige tænke det hele igennem. For jeg havde ikke nogen grund til, at jeg blev sur. Kun den, men den grund, kendte ham ikke noget til og det skulle han heller ikke. Hvis han nogensinde fik den af vide, ville jeg skamme mig selv til døden.

”Jeg følte mig utilpas” sagde jeg og kiggede nervøst ned i mine lår, som jeg altid gjorde, nå jeg ikke vidste, hvad eller hvordan jeg skulle reagere.

”Det kunne du bare have sagt, jeg vil aldrig gøre noget, som du vil føle dig utilpas ved” sagde han og kiggede på mig. Jeg smilede indadvendt. Jeg rejse mig op og gik hen til ham og krammede ham.

”Jeg elsker dig!” hviskede han ind i mit øre.

Jeg tog det til mig og smilede, så han kunne se det. Vi gik hjemad. Han kom med ind, hvor vi fik nogle småkager og pebernødder. Jeg viste ham videoen. Jeg var lidt nervøs for, hvad han ville sige til det med kysset, men han tog det fint. Han kyssede mig på kinden og sagde ”jeg vidste du passede perfekt til rollen”. Jeg smilede til ham og kyssede ham på læberne. Han var igen blevet til min skat.

Klokken nærmede sig aftensmad tiden og Mark var taget hjem. Min mor og jeg havde dækket bord og lavet mad. Vi satte os til bords kun os to. Min mor og jeg. Ingen andre. Der var and, kartofler, sauce, pasta, og en masse grønsager. Vi spise os mætte og gik ind i stuen, hvor vi stod foran vores lille juletræ og sang en sang der var til minde for min mors ”forældre”. ”Lys i det fjerne”. Efter at have sunget, gav jeg min mor et kram og kyssede hende på kinden.

Til dessert var der risalamande. ”hvem finder mandlen?” spurgte min mor konkurrencefyldt og kiggede underligt på mig. Jeg grinte ad hende og hældte endnu en portion risalamande op.

”Av, min tand!” råbte min mor, ”jeg fandt den” grinte hun. Jeg kiggede surt på hende, jeg ville have fundet den.

”Hmmm gad vide, hvad min gave er?” sagde min mor, selvom det var hende det havde købt gaven. Hun pakkede den op, og løftede håndefuldt øjenbrynene ad mig. ”CHOKOLADE” råbte min mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...